Sider,

fredag den 2. august 2013

Haven som voksen-legeplads ......

At den danske sommer viser sig fra sin bedste side, er vi rigtigt mange der nyder godt af i år. Eneste minus er at vi mangler sommerregnen, men det må vi jo så desværre bare vande os ud af, for hvor er det dejligt med solskin og godt vejr. En stor del af sommerferien i år, er derfor gået med at nyde livet, haven, livet i haven, solen og ikke mindst skyggen midt på dagen. Vores favoritopholdssted har helt klart også været i vores skyggende del af haven. 

Der kommer ikke mange blomster billeder i dag, men denne skønne Dahlia Melody Harmony måtte lige med.



Fra min ferie plads i skyggen, har jeg udsigt til dette aluminiums fad købt i Netto til billige penge. Her anbragt med vand i på en stor sten. Når jeg sidder og nyder - ja så kommer der jo altid en masse tanker og ideer. Så hvorfor ikke grave fadet ned og lave en vandpyt til havens tørstige væsner.



Det jeg elsker allermest ved de små projekter er, at der ikke er langt fra tanke til handling. Fad og sten blev fjernet, og manden min fik gravet ud, så fadet atter står i vatter. En god aftentur til fjorden og så var stenene hentet. En sjovt næsten gratis leg, ikke dårligt vel ;o)



Det var næsten som at lægge et puslespil, at få stenene til at dække fadet bedst muligt. Jeg fik flyttet to bjergløvefod som har stået gemt og glemt under nogle bregner, håber at de vil trives ved pytten. I jasminen har jeg hængt to snore med hulsten, kan åbenbart ikke få sten nok lige nu ;o)



Vejret her idag, har været gråt og med svag finregn i perioder. Perfekt vejr til det lille projekt, inden varmen atter banker på. Det medførte så heller ikke det bedste lys til billederne, men det går jo nok. Nå tilbage til pytten - der er fyldt godt med sten i fadet, så vandet ikke er for dybt til vore pindsvin og hvem der ellers kan fristes af pytten.


























Så nu ser udsigten således ud fra min skygge plads. Jeg skal finde på noget at plante bag kurven, og på siden af den store sten men ikke noget der må blive for stort. Er der nogle der har gode forslag, der er næsten altid skygge og ret tørt under jasminen, så det skal være robuste og gerne lidt spændende planter.



Det er ikke kun sten, der er også vand i pytten.



                                               Jeg elsker hulsten og har dem flere steder i haven.


























Foreløbig er jeg godt tilfreds med resultatet. Når græsset igen begynder at gro og jeg får plantet tror jeg det bliver rigtigt godt. Nu vil jeg lige gå og kigge det lidt an de næste dage, og der kommer sikkert også nogle små ændringer, hvis jeg kender mig selv ret.

Nu er mine kniplingeblomster, Didiscus caeruleus, ved at springe ud. Den blå fører løbet - men den sart rosa kommer stærkt nu. Desværre er en stor del af dem jeg har plantet gået til under tørken, og ja de har fået kunstigt vandedræt ;o). Det er første gang jeg har dem og glæder mig til at følge dem.




Nu er det jo ikke kun mig, der finder på sjove lege i haven. Manden min brugte sin pose med indsamlede hulsten, til at dekorere vores rionet hegn med.



                                            Øv - altså ikke det bedste lys, men jeg tror i kan se dem.



























  Da min svigerfar var besøg i haven, ville han også lege lidt. Han dekorerede det sidste hegn med nedfaldsæbler.



Han har farve kordineret mønstret, så det matcher med planterne.

























Så haven er ikke kun en legeplads for børnene, der er heldigvis også plads til os barnlige sjæle.
Jeg ved ikke lige, hvad der er gået galt på de sidste to billeder, stolperne står altså lige i virkligheden ;o)

Mange, dejligt med en legedag i haven, hilsner herfra :o)

11 kommentarer:

  1. Utroligt hvad I lige kunne trylle frem med et fad som udgangspunkt! hvor ser det godt ud! Det kunne jeg også drømme om! Min Handymand er dog meget imod stillestående vand pga af frygt for myggelarver, men måske han kan bearbejdes lidt! Smukke billeder af en spændende have! KH Karin fra Blomsterlyst

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karin - Jeg elsker de små kreative tiltag i haven, fadet har stået med vand længe uden problemer, dem tar vi når de kommer ;)

      Slet
  2. Hvor ser det herligt ud :) men jeg tror man holder op med at kunne se de fine forstenede søpindsvin hvis de bliver i vandet, jeg er bange for de bliver grønne, så man ikke kan se de smukke klakaflejringer. Hvor er det fint med hulsten og æbler på hegnet. Smukt altsammen :)
    Kh
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Tak for de søde ord. Ja det kan da godt være at sten og søpindsvin bliver grønne med tiden. Så må vi skifte dem ud hvis det bliver ulækkert ;)

      Slet
  3. Det var en god ide med et nedgravet fad. Det er så dejligt med vand i haven til dyrene. Meget fint med både hulsten og æbler på hegnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja jeg syntes lige vi manglede en vandpyt, som supplement til fuglebadene i haven ;)

      Slet
  4. Super fint med din nye pyt. Og dyrene vil ganske givet synes det samme.
    Du skal da have en hosta bagved kurven. Jeg så det lige for mig - en med hvidspættede blade som lige vil stå og lyse op der i mørket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine - Jeg har også tænkt på, at hosta vil gøre sig godt bag baljen. Nu må vi se hvad jeg finder på ;)

      Slet
  5. Hvor ser det fint ud med dit vandfad og sten, hulsten og det hele.
    Kniplingeblomst kender jeg ikke, er det en sommerblomst? Den er i hvert fald fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja blev det ikke en fin vandpyt. Nu må vi bare vente og se, om dyrene kan finde den.
      Kniplingeblomst er en sommerblomst, ovenikøbet en lidt pjevset en, nu må jeg se hvad de bliver til - men fine det er de ;)

      Slet
  6. eeeeeej hvor er jeg altså vild med måden I har brugt rionettet på.....et rustikt hegn, der deler haven op i rum.....love it... :)

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen