Sider,

søndag den 31. december 2017

Godt nytår


Jeg ønsker hermed alle mine kære medbloggere og læsere, et rigtig godt og lykkebringende nyt år. Jeg håber og krydser fingre for det kommende haveår der venter forude, vil berige os med masser af sol og gode have oplevelser.


Idag kiggede vores gode ven forbi med denne skønne nytårs gave. Han hentede en stor del af havens æbler i efteråret og det er da fornemt med vin fra egen have.

Min arm er desværre ikke groet sammen endnu, så jeg holder meget lav profil og håber at komme stærkt igen i det nye år.

Skål og godt nytår....

søndag den 10. december 2017

Vinterens første snedrys.....

Havde i nattens løb transformeret den sovende vinterhave til en smuk eventyrlig julehave. Det er ikke store sne mængder der er faldet, men lige præcis nok til at julestemningen på denne smukke morgen er helt i top.



En efterladt balje med juleroser i morgensolen.



Så bliver det ikke finere.




Solen forsvandt desværre hurtigt og resten af dagen var overskyet med lidt drys engang imellem. Der hersker en dejlig kold stemning over billederne, selv med et minimalt drys. Så følg med en tur rundt i haven


















Jeg tester mit Canon kamera mod telefonens kamera og iagttager forskellighederne.

                            Canon                                                                                             Telefon

 










I morgen skal jeg til røntgen og tale med en ergoterapeut og jeg krydser fingre for alt går planmæssig, så jeg kan få min skinne af. Det er efterhånden otte uger siden jeg røg ned af den fordømte trappe og hele armen er efterhånden som kogt spagetti.

Er du også så heldig at ha fået et lille snedrys idag?

Mange smukke søndags hilsner herfra. :)

søndag den 26. november 2017

Ophold i regnen

Inspireret af en hilsen fra Lisbeth og et ophold i regnen, kom jeg en lille tur i haven på denne ellers ret våde søndag. I mandags fik jeg gipsen erstattet med en skinne og fjernet tråde, hold nu op hvor det lettede og det skulle fejres med en gave fra mig til mig.

Så efter mange år med stædig vedholdenhed, er min gamle Nokia klaptelefon nu endelig kommet på pension. Jeg har valgt en telefon med et godt Lecia kamera og idag fik jeg øvet mig lidt.

Blodblommen holder godt fast i de sidste blade.



Det var dejligt at se lidt blå himmel for en kort bemærkning.



Stinkende nyserod udvikler sig meget langsomt.



Carl Nielsen i smukt forfald.



New Dawn med nye knopper.



Burgundy Ice på vej.



Chopin.



Man kan da kun blive glad, når man kommer forbi denne fine hornviol.



Bregnen her står grøn det meste af vinteren.



En enkelt lathyrus.



Den store græs er ved at skifte farve.



Duft pelargonierne står stadig i drivhuset, men nu skal de vist snart i sikkerhed, inden frosten kommer snigende i den kommende uge.



De blomster stadigt fint.




Det blev nogle ret fine billeder og jeg er rigtigt godt tilfreds her efter de første spæde forsøg. Nu må jeg så bare forsøge at sætte mig ind i hvad kameraet kan... bare lidt ihvertfald.

Jeg er startet med at arbejde nogle timer om dagen og hold da helt op hvor er det dejligt, at komme ud i virkeligheden igen. Selvom jeg endnu ikke må bruge min højre arm, er der heldigvis en del jeg kan og med advents ugen forude, skal der nok komme gang i venstrehåndsarbejdet :).

Mange søndagshilsner herfra



onsdag den 15. november 2017

Haven i dag.....


Det blev til endnu en skøn og solrig dag. Det er som november prøver at gøre bod på den solfattige sommer og det skal den da bestemt ikke høre for. Selvfølgelig er der også våde og grå dage, men er november ikke mere solrig i år end normalt ???.



Et par glade hornvioler er kigget frem.



Nogle enkelte have nelliker er også sprunget ud.



En af de trofaste løvemund, som har blomstret uafbrudt siden i sommer.



 Giardina har været helt fantastisk i år og blomstrer stadig.



 Det er nu hvor æbletræets blade er væk, man rigtig kan se hvor stor den blomstrende efeu er.



Der er stadig fine farver på hortensiaens mange hoveder.



Carl Nielsen gør sig godt i formiddags solen.



Det kan ikke vare længe, inden altankassen med jordbærplanter skal sættes i drivhuset, så vi igen kan få tidlige jordbær.



Randblomstrende hortensia bag drivhuset.



Stinkende nyserod med store knopper.



Der kommer stadig nye blomster i den dansende klematis.



Det var lidt fra haven på denne flotte onsdag. I morgen står den på regn, men så skulle vi få solen at se igen på fredag :)

Ellers går jeg bare og tæller ned til mandag, hvor jeg skal ha fjernet gips og tråde. Gipsen bliver erstattet af en skinne og jeg håber de siger at jeg så småt kan begynde at arbejde igen. Det er jo lige nu vi har travlt på arbejde og efterhånden har jeg det som hele hjernen er pakket ind i gips.......Når man kan få ammehjerne, kan man vel også få gipsehjerne :)

Mange hilsner herfra :)