I en glad havetosse som mig, på denne helt fantastiske solskinsdag hvor temperaturen lige har sneget sig op over syv grader. Der er andre end mig, der også bliver påvirket af dette fine vejr. Fuglende kvidre lystigt og myggene danser i solen. Jamen er det ikke skønt når naturen atter begynder at forberede sig på forår, jeg er klar så bare sæt igang.
Scilla, Akeleje, krokus og kugleprimula på vej.
Den kække hvide krokus, der troede at blomstring ved nytårstid var smart, betaler nu prisen og ser ret så ynkelig ud..... men godt forsøgt ;o)
Ved nærmere eftersyn af højbedene, kunne jeg se en del grønsager som ikke nåede at blive høstet inden frosten kom. De har nu valgt at skyde, med de fineste bladskud. Gule og røde beder samt gulerødder og persillerødder, pynter fint op indtil vi atter kan komme i jorden og sætte gang i dette års afgrøder.
Ja det er nu ikke det hele man møder i haven, der ser lige spændende ud, hvorfor var det nu lige at disse krukker ikke blev tømt i efteråret. De pynter ikke ligefrem, men sådan må det være for nu.
Inden den sidste omgang sne og frost, fik jeg reddet en del juleroser fra at ende sine dage i en container. De har så stået under vores terrasse og ventet på bedre tider. De kom så idag, hvor jeg har flyttet dem i drivhuset, og har fået klippet alle de gamle og visne blade af.
Det pyntede gevaldigt, og nu står de med de fineste knopper.
Seksten styk ialt, hvoraf et par stykker måske ikke klarer det. Men nu kan de ihvertfald stå og hygge sig sammen med de små stauder, der i dagens anledning fik lidt vand ;o). De var efterhånden ved at være temmelig tørre, så det var godt at vandet i vandkanderne atter var tøet op.
Ved ikke helt endnu hvor de skal plantes, men overvejer at sætte dem i volden.
Det var skønt at gå og hygge inde i drivhuset hvor temperaturen sneg sig op på 15 grader, men se hvor solen ubarmhjertigt afslører de beskidte drivhusglas. Det må vist vente lidt endnu, inden det atter er tid til forårs rengøring, også selvom det kribler i mig.
Vejrudsigten melder igen frost i den nærmeste tid. Men vi er på rette vej mod foråret, og igår fik jeg stille og roligt begyndt at varme min klik finger op og købt de første fristelser. Det blev til lidt dahlia og frø fra Blomsterverden. Da jeg af erfaring ved at jeg ikke har det store held med at overvintre dahlia, så må jeg købe nye hvert år. Det er jo heller ikke så ringe endda, da der er så mange fine at vælge mellem.
Mange, kriblende solskins hilsner, herfra ;o)