Havde jeg dog bare vist det.... Ved at sætte urene en time frem, satte jeg også foråret frem. Så havde jeg godt nok, sat tiden frem for længe siden. Vi har haft en helt fantastisk dag, med masser af sol og temperatur over fem grader. Dagen ude er gået med at nyde, klippe ned, forsigtigt fjerne blade og kigge efter overraskelser. Jeg blev glædeligt overrasket, over hvad jeg mødte.
Daglilje der skal flyttes, når jorden atter tør op. Der skal istedet for plantes slyngroser der skal gro i tårne lavet af rionet.
En enlig krokus er sprunget ud. Det er den første i haven siden den ene hvide,der sprang ud til nytår.
Jeg tror haven trænger til noget nedbør, og her tænker jeg ikke på det underligt hvide stads. Men noget stille regn, jeg kan snart ikke huske hvornår vi sidst har fået nogle mm. Al den frost har været hård ved planter og græs, vi har ikke haft sne til at beskytte her. Flere af vores blomsterbede er fyldt med lavninger efter at fuglene har jordbadet, det syntes jeg ikke de plejer at gøre. Men der har jo heller ikke været tilgængelig vand i fuglebadet i mange måneder.
Jeg elsker at sætte næsen mod jorden og gå op opdagelse, her er lidt af hvad jeg fandt i dag.
Løg spirer Sct.hansurt
Hvid Floks Allium og Hyacint
Purissima tulipan Stormhat
Vintergækker med akeleje til.
Grenene efter beskæringen af æbletræet, ligger stadig rundt om i haven. Vi skal bruge lidt af de kraftigste grene til et kommende projekt. Men lysten til at gå ombord i dem, har endnu ikke indfundet sig. Vi skal nu nok få dem fjernet inden vi atter skal slå græs.
Mange, jeg håber på godt vejr imorgen, hilsner herfra ;o)