Helt klart sensommer..... vi har været så heldige at ha det mest fantastiske sensommervejr med masser af soltimer og høje temperaturer det meste af september. Det er først idag at efteråret forsigtigt viser sit kølige ansigt frem, nu er det også startet med at regne. Det er vi jo slet ikke vant til, så nu er der fyret op i brændeoven.
Mine rosenslynger har nået toppen, i det to meter høje stativ jeg har lavet af tørre mirabelle grene. Der kommer stadig masser af nye knopper, så jeg håber at skulle nyde dem længe endnu.
Fantastiske blomster.... dem kan man da kun blive imponeret af.
ADVARSEL...IKKE FOR FOLK MED SARTE NERVER
Men overalt i haven møder man så også disse bæster. De gør sikkert megen gavn, men jeg hader hele tiden gå ind i det ene spind efter det andet. Måske forsøger de bare at fortælle mig at efteråret er på vej.
Denne helt utrolige floks har blomstret uafbrudt hele sommeren, helt upåvirket af den lange tørke der ramte os.
De eneste roser der blomstrer i øjeblikket, er mine Twice i a blue Moon roser, og det er lige på dette stadie jeg syntes de er aller smukkest. Det er altså en skam i ikke kan få duften med.
De syriske roser har også stadig godt gang i blomstringen.
Det har været en lidt svær sommer for mine dahlia, ingen af de knolde jeg har købt i år er kommet i blomst. De har masser af blade men ikke det der ligner blomster. Til gængæld har jeg haft stor succes med dem fra sidste år. Især Swanlake er jeg glad for klarede vinteren, for det er helt sikkert min absolutte yndlings dahlia.
Den er smuk i alle stadier og jeg er især vild med dens smukke bagside.
For første gang har jeg prøvet at så dahlia frø, det blev også en stor succes og jeg er helt pjattet med de lave kompakte planter med de fineste enkeltblomstrende hoveder. Jeg lod planterne stå i drivhuset til de første blomster sprang ud, så de var lettere at få anbragt rigtigt i bedene. Det er ikke sidste gang det skal prøves.
Den evig utrættelige Rozanne skal jeg da heller ikke glemme, her i selskab med en krysantemum.
Selv om vi er sidst på have sæsonen, går jeg stadig og venter på at havens sidste blomster rigtigt springer ud. De første oktober stormhat, er nemlig så småt begyndt at vise farve og springe ud. Sidste efterår delte jeg den stor gammel plante, og fordelte den langs stakittet, så jeg satser på at de kan skjule det meste stakittet om nogle år.
De to navnløse solhatte jeg købte i august, trives også godt og danner stadig nye blomster.
Klokkerankerne har desværre også været lidt af en fuser i år. De startede deres blomstring meget tidligt og det gik så ud over væksten, ja den gik nærmest helt i stå. Der er dog en enkelt plante der trives, og gror i fint selskab med de hvide lathyrus.
Ja... jeg kommer jo nok ikke helt uden om, at efteråret har gjort sit indtog. Det første sted i haven det rigtigt bliver synligt, er i sandkassebedet under et af vore æbletræer.
Beddet bliver fint dekoreret af nedfaldsæbler og passer fint til planternes forfald.
Jeg lader altid æblerne blive liggende og rådne, men ved faktisk ikke om det er godt for planterne ?
Den store græs i den lave eftermiddags sol, er da ikke til at stå for.
Det gik da hen og blev et langt indlæg, men jeg håber du fulgte med hele vejen.
Mange efterårshilsner herfra ;)
