Sider,

søndag den 28. oktober 2012

Super Søndag ...

På denne skønne søndag, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme en tur i haven. Det var friskt og ret køligt, men super dejligt da det næsten har været helt vindstille. Jeg forsøgte at arbejde hvor solen var, og fik ryddet op i nogle bede og lagt flere løg. Nu mangler der vist kun en hundrede stykker inden jeg er færdig.


Æbletræet er snart tømt for både blade og æbler.



Bregnerne og de skønne hortensia står stadig fint og pynter.


Blade i græsset og vandspejling med kig til den blå himmel.


























    Æblerester fra fuglenes fest måltid, og en enkelt lille solsikke der vist har sovet over, og først er på vej nu.


























    Jeg troede ikke at vi havde haft nattefrost her endnu, men fuglebadet afslørede at frosten har været forbi.


























Mens jeg gik og arbejdede fik jeg øje på naboens kat, den havde sat sig i stillig på terrassen ved  vores foderbræt. Jeg ved ikke om det var søndags middagen, eller en lille lækkerbisken den ventede på. Fuglene var da heldigvis så fornuftige at holde sig væk ;O)


























Har bestemt mig for at rydde stakitbedet, så der kan startes på en frisk til næste år, de tre Deutzia bliver stående. Jeg ved ikke helt endnu hvad der skal plantes, men det er der jo masser af tid til at finde ud af til vinter.



Det blev da til nogle trillebørfulde med affald, det eneste jeg ikke fik gravet op var de to gamle dagliljer, der må jeg vist lige have manden min på banen, jeg kan ihvertfald ikke få dem op. Når de er kommet op, venter  en del løg på at blive lagt og så er det klar til vinter.






De få blomster jeg fandt derude gør sig nok bedst på denne måde.


Mange, hvor har det været en dejlig dag i haven, hilsner herfra ;O)

lørdag den 27. oktober 2012

Så blev det hvidt ...


Her har hagl og sne bygerne rigtigt været aktive idag, heldigvis forsvandt de lige så raskt som de kom. Manden min havde en fridag og har taget billederne, mens jeg var på arbejde.



Nu er det vist på tide at sætte havemøblerne ind.



Mange, hvor har det været koldt idag, hilsner herfra ;O)

onsdag den 24. oktober 2012

Det var ellers lige før, men...

Dette blev alt jeg så af blå himmel idag. De havde lovet sol i eftermiddags, og jeg var bare så klar til at komme ud, men det var de mørke skyer, der dominerede det meste af tiden. Jeg kom alligevel ud fik lidt fra hånden, da de sidste dages tørvejr og blæst havde tørret godt på det hele.



Jeg fik tømt mit krukke bed ved brændestakken, cosmos chokoladeblomst blomstrer stadigt fint.



Nu er den taget op,jeg har læst rundt på bloggene, at man kan overvintre knolden frostfrit og det vil jeg da også prøve, men jeg syntes da bare det er rødder, er det det der skal overvintre ?.


























 Dahlia knold som jeg vil prøve at overvintre, tulipanløg og pletter i luften, var lidt af der kunne gemmes fra krukkerne. Pletter i luften og tulipanløgene blev sat i lavendelbedet.



Jeg fik også tømt denne store krukke der frostsprang sidste vinter, indtil nu har den klaret sommeren med en snor om maven, da den var fyldt med tulipanløg lagt sidste efterår. Nu skal jeg se om jeg kan få den limet sammen på en eller anden måde. Ja jeg ved da godt, jeg bare kan købe en ny, men den har endelig fået den patina jeg så godt kan lide.



Da jeg var færdig med krukkebedet, fik jeg endelig startet med at lægge mine løg. Det blev tøsebedet jeg først kastede mig over, det skulle så lige tømmes for æbler inden jeg kunne starte. Så nu er der lagt en del angelique tulipaner og lyserød klokkeskilla.



Da jeg satser på at købe flere løg til dette bed, valgte jeg at sætte små pinde hvor løgene er lagt. Jeg ved da nemlig godt, at jeg ikke kan huske en dyt om hvor jeg har lagt, hvis der går lidt tid inden jeg får fat på nogle, lidt smart syntes jeg selv ;O)























                                                                                           Hosta takker af for denne gang.


En skam det bliver så tidligt mørkt, jeg kunne ellers godt have fortsat længe endnu. Der er stadig mange løg der skal lægges og ting der skal gøres, men det må blive en anden dag.



Mange, så fik jeg startet på at lægge mine løg, hilsner herfra ;O)

fredag den 19. oktober 2012

Det regner stadig...


Ja her er alt ved det gamle, eneste forskel fra i formiddags til nu, er at den konstante regn nu er gået over i tætte regnbyger, det faktisk muligt nu lige at snige sig ud mellem bygerne og kigge lidt.



                                                 Våd og forladt efterårsstemning i haven.




                        Når man står i bunden af haven, er det ret tydeligt hvor meget vores grund skråner.



                                                                    Regnvåde skønheder.


























Jeg valgte at gå i drivhuset for at prikle nogle af mine små stauder. Jeg regner med at de skal blive i drivhuset  vinteren over, for så at blive flyttet ud når solen vender tilbage og det let kan blive for varmt i drivhuset.


























      Når havebordet der også skal overvintre i drivhuset kommer ind, kan bakkerne komme op fra jorden.


























De planter som jeg skal forsøge at overvintre frostfrit er blevet samlet i en bakke, så de hurtigt kan komme ind når frosten melder sin ankomst.



Slutter med denne regnvåde løvemund.


Mange, hvornår slutter regntiden, hilsner herfra ;O)

Kreativt Kaos...

Dagen igennem har regnen bare væltet ned ;o(, så det tætteste jeg har været på at være ude idag, er dette kig ud af kælderdøren. Ja og så kan man endda ikke rigtigt se på billedet, hvor meget det regnede.



Istedet for at  gå i haven, måtte jeg finde noget andet at foretage mig, og jeg havde jo også de sølvpoppelblade som jeg samlede igår. De skal helst anvendes mens de stadig er friske og nemme at arbejde med. Da jeg fik åbnet døren til mit kælder værksted fik jeg nærmest et lille chok, jeg arbejder ikke så meget derinde, mest når jeg skal jule, og ellers er det bare et rigtigt godt sted til lige at sætte fra i.



Og hold da helt op, hvor var der bare blevet sat fra ;o) jeg kunne næsten ikke komme frem til arbejdsbordet.


























    Ja der er faktisk en arbejdsplads under dette kaos, jeg startede optimistisk med at skubbe rodet lidt til side, i håb om at der ville blive masser af  plads til at arbejde på, men måtte hurtigt indse at det nok ikke lige var så let ;o)



 Da regnen ikke havde planer om at stoppe, kunne jeg ikke flygte ud i haven. Så jeg kastede mig istedet over en "mindre" oprydning. Det var da helt utroligt så meget rod, skrammel og visne planter jeg havde fået samlet mig. Det lykkedes faktisk at finde mit værksted under al rodet.



Værksted nu også med gulvplads. Det er mit lille skatkammer med masser af gode ting samlet gennem mange år, på vægene hænger rester af tidligere års adventskranse,der er faktisk alt fra oasis til en minkkrave ;o)























               
                           Det er længe siden der sidst har været så meget plads på mit arbejdsbord ;o)



Jeg åbnede jo faktisk døren flere timer tidligere, for at lave starten på mine bladkegler, så lettere forsinket fik jeg styr på dem.























                                         
                                              Bladene fæstner jeg bare hurtigt med knappenåle.


























Tre stk. klar til at  blive færdiggjort en anden dag. Det vigtigste var at få anvendt bladene mens de var friske.



Jeg fandt også disse to glas med perlehyacinter i rodet. De har stået der siden foråret og se nu hvor fine de er, nu har de fået vand og er kommet med op i stuen. Godt kæmpet - bliver i blå eller hvide ? ;o)



Mange, pyha det støver, hilsner herfra ;o)