Sider,

søndag den 14. oktober 2012

Søvnig søndag

 Her har vi haft det mest triste, grå og søvnfremkaldende vejr idag. Det meste af dagen er tilbragt med en god bog og totalt afslapning. Jeg håber da at vejret bliver lidt bedre de kommende dage, da jeg er så heldig at have ferie hele ugen. Jeg har ikke rigtigt fået lavet noget ude i lang tid syntes jeg, enten har det regnet eller så er alt bare så vådt og smattet og ikke spor lokkende.

Jeg var lige ude på terrassen og kigge, der står det hele og ser ret så trist ud efterhånden, rigtigt meget er rådnet og ellers bare afblomstret.



Men der er stadig lidt at kigge på.




Altankasserne er der heller ikke så meget spræl i længere.



Hellichrysum og den dobbelte margurit holder dog stadig ved. Godt jeg har taget stiklinger fra begge.



Denne dobbelte levkøj som har sendt de mest fantastiske dufte til næsen hele sommeren, står også stadig med blomster. Køn er den måske ikke at se på, men jeg kan ikke rigtigt nænne at kassere den endnu.


























Ingen tvivl om at festen vist er over for denne gang, ( kom den egentlig igang ). Jeg kan ikke huske en sommer hvor vi har brugt terrassen så lidt, det har næsten ikke været nødvendigt at vande. Kun det som står under udhæng har fået vand, jeg har da også vandet resten men det har været minimalt.




Tæt på var der blomster nok til en lille collage ;o)



Jeg slutter med lidt kig i haven, det var nu hurtigt oversået, da regnen atter begyndte at vælte ned. 






























Mange lidt søvnige hilsner herfra ;o)

7 kommentarer:

  1. God morgen Heidi, nå nej det er ikke morgen endnu :) Her har det også regnet det meste af dagen, men så må vi håbe, det får regnet af, inden din ferie starter. Ærgerligt det begyndte at regne igen, det er ellers fine billeder, du viser her til sidst af din have. Collagen er som altid smuk.
    Mange vågne hilsener fra Samsø :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt du har været vågen idag Lisbeth ;o) Ja jeg satser også på lidt godt vejr i ugen der kommer, der er stadig masser på to do listen der skal laves, inden jeg kan gå i hi ;o)

      Slet
  2. Selvom blomsterne synger på sidste vers, synes jeg stadig din terrasse er skøn at skue.

    SvarSlet
  3. Jeg pauser lidt ved din smukke collage for at fastholde illusionen om sommer. Det er næsten ikke til at fatte, at den allerede er forbi. Og så ikke mere regn for denne gang, tak.
    PS: Jeg er vild med de kasser, du har hængt på husmuren :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej nu har vi fået regn nok ;o). Collager er så skønne da de jo netop er essensen af hvad der er skønt lige nu. Jeg er også rigtig glad for mine gamle kartoffel kasser ;o)

      Slet
  4. Hej Heidi.Ja! som du skriver så er ballet vist slut for i år.Men dejlige billeder
    fra din have.Kan se at der er rigtig mange der har taget stiklinger af
    hellichrysum i år.
    Har heller ikke brugt terrassen meget i år,og heller
    ikke grillen.Men så må vi jo trække indenfor og hygge med en
    god bog,og varme os ved brændeovnen.Godnat herfra Jette

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen