Sider,

lørdag den 27. februar 2016

Vinteren er ikke slut endnu...

Måtte jeg erkende da jeg stod op idag til dette syn og frostgrader. Vi skulle tidligt ud af huset, så det blev kun til dette ene billede, inden jeg måtte ned og skrabe bilruderne fri for is og sne.
Uff...lad os hurtigt zappe væk fra det modbydelige syn og kigge på lidt mere forårsvenlige billeder.





Igår var det fantastisk solskinsvejr som blev nydt i haven. Vintergækker i store grupper lyste fint op. 



De dobbelte er også kommet i blomst. 



Dem har jeg desværre ikke så mange af.



Kugleprimula der lægger an til en kæmpe blomst.



En enkelt julerose er sprunget ud.




En af mine nye påskeklokker fra sidste år. Der er desværre kun to af de seks nye der er dukket op..... endnu.



Denne skønhed er en af dem.





Julerosen med de kæmpe store blomster er også godt på vej.



De yndige porcelænshyacinter pibler frem overalt i volden.



Vintergækker igen bare fordi de er så fine.



Det lune solskinsvejr igår, fik mig igang med oprydning i det første bed. Der er mest hosta og løgvækster i bedet, så det kan godt klare lidt nattefrost. Det pyntede gevaldigt, og nu mangler jeg kun resten af bedene i haven ;)


Efter blomstring vil jeg dele dem igen, så der engang kan blive et helt hvidt tæppe af vintergækker.



Idag har vejret til gengæld ikke været så lokkende, men jeg havde bestemt at mine sommerfuglebuske skulle klippes ned, inden de trækker al for megen saft op. Det bliver altid så bart, men inden længe er de atter godt på vej.




Den opstammede i det blå/lilla bed blev også klippet ned, så nu er der tjek på dem.



Jeg er altså lidt vild med vintergækker, især når de soler sig.


Inden jeg når at se mig om er vinterferien over, men den har været så skøn og jeg føler mig så klar til at kaste mig over forår og påske på arbejde de næste uger.
Jeg håber på at foråret komme lige om lidt, jeg har ihvertfald sået de første 10 slags frø idag.

Mange glade weekend hilsner herfra ;)

fredag den 26. februar 2016

Vel hjemme.....


Efter nogle helt fantastiske feriedage på Malta, hvor vi nød at kunne være sammen med sønnen og vores svigerdatter, er vi nu atter tilbage i kulden. Efter en lidt barsk start på ferien med snestorm på vej til Billund lufthavn natten mellem fredag og lørdag, var det skønt at komme frem til masser af kram sol varme og det smukke middelhav.



Jeg ikke har været uden for en dør idag, men hygget inde ved brændeoven, får i her lidt stemnings collager fra vores skønne vinterferie. Vi havde aldrig været på Malta før, så det var spændende at opleve den lille men smukke ø. Heldigvis viste vejret sig fra sin bedste side med temperaturer op til 22 grader, så der var godt gang i solcremen til vores blege vinter kroppe.



Selv i februar var det muligt at finde skønne blomster daddelpalmer citrustræer og en enkelt isblomst.



Vi nåede at opleve en masse de 5 dage vi var der. Det var fint at rejse uden for turistsæsonen hvor man rigtig kunne nyde øen, uden de mange turister til at forstyrre oplevelsen ;).



Overalt stod der store nerietræer med modne frøstande, men af en eller anden grund fik jeg aldrig samlet nogle frø.



Det var skønt at kunne opleve øen sammen med de unge, og jeg vender gerne tilbage for at opleve mere af den fine ø og kramme sønnen min.



Ved lufthavnen stod store kar fyldt med smukke strelitzia og bød gæster velkommen og farvel.



Tusind tak for alle jeres søde feriehilsner i mit sidste indlæg ;). Selv om jeg ihærdigt forsøgte at tage lidt forår med hjem i bagagen, er jeg bange for det ikke lykkes særligt godt, da jeg kan se at naboens garagetag er hvid af frost.

I morgen må jeg ud og kigge i haven for at se om der er sket noget de dage vi har været borte. Det er jo nok ret begrænset, men lidt har jo også ret her sidst i februar ;)

Mange veltilpasse ferie hilsner herfra ;)

onsdag den 17. februar 2016

Bidende koldt...

Selvom solen var fremme lige fra morgenen stunden, var det bidende koldt. En iskold vind ødelagde enhver form for forårsfornemmelser og jeg var da slet ikke i tvivl om det stadig er vinter. Over middag var vinden heldigvis begyndt at løje af og de 5 grader lokkede mig ud, til en hurtig rundtur i haven.


Det er ikke megen glæde fuglene har af fuglebadet i disse dage.



De steder solens stråler endnu ikke havde ramt, lå der stadig et fint rimlag.



Anderledes forårsstemning er der i volden hvor stinkende nyserod blomstrer så smukt. Jeg vil ha dem flyttet op på toppen af volden, så man bedre kan nyde de smukke blomster.



Forsigtigt fik jeg løftet i stilken, så man kan se de fine klokker.



Her tror jeg at prærieliljerne kigger frem, det er jo ikke til at huske lige hvor i bedet man har lagt løgene.



Det var en fornøjelse at komme en smut i drivhuset, selvom det er møgbeskidt og vintersnusket, der var nemlig 15 grader og læ. Det er især på denne årstid man har ekstra glæde af sit drivhus, der skal ikke mange soltimer til, inden der bliver dejligt lunt. Altankassen med jordbær planter er lige blevet flyttet ind efter at have tilbragt vinteren ude, så forhåbentlig kommer der masser af tidlige jordbær som der plejer.



Jeg fandt også denne potte fyldt med løg, måske er det hyacint multiflora men er ikke sikker. Jeg fik helt lyst til at kaste jakken og gå igang med at plante dem, men det får vente lidt da jeg har andre planer.



Istedet for valgte jeg at gå ind og nyde denne fine ranunkel, mens jeg er i fuld sving med at finde forårstøjet frem. Ikke fordi jeg tror på forår de nærmeste dage. men fordi vi tidligt lørdag morgen smutter en tur til Malta for at besøge vores søn og svigerdatter. Jeg har ikke været der før, så jeg glæder mig så meget til at være sammen men sønnen og opleve deres nye hjem og land....jeg glæder mig helt vildt.



 Nu skal de næste arbejdsdage bare overstås i en fart, så vi kan komme ned til forår 15-18 grader og masser af hygge..Jeg vil gøre mit bedste for at tage en kæmpe pose forår med hjem til os alle, så vi også kan få skudt foråret igang ;)

Mange forventningsfulde pakke hilsner herfra ;)

mandag den 15. februar 2016

Årh de stakkels fingre...

 Ja det er ikke småting en havetosses fingre skal stå model til. Idag blev det en iskold vind og temperatur kun lige over frysepunktet de blev udsat for . Jeg var tidligt hjemme fra arbejde og kunne jo ligeså godt kombinere fodring af fuglene med en lille havevandring. Turen blev kort, for føj hvor jeg frøs om fingrene, jeg kan altså ikke tage billeder med hansker på..........kan du.

Selvom det var koldt, var himlen fantastisk blå og smuk.



Endnu en gang er påskeklokkerne sendt til tælling af frosten, gad vide hvor mange gange de kan klare det.



Alunrod er også slået helt omkuld.



Denne lille gruppe vintergækker hygger til gengæld i solen.



Overalt pibler det frem og jeg har lyst til at rydde op i bedene.



Men med frost i jord og luft er der nu ikke noget der haster. Det er mest fordi alt det visne generer mine øjne, når jeg skal nyde synet af forårsbebuderne.




Scilla i solen.



Manden min har klippet vores store græs ned og nu kan jeg se det lille skyggebed jeg lavede under jasminen fra denne vinkel. Det er det lille bed i baggrunden der er nyt.



Solen havde næsten forladt haven da jeg fik fri, men lidt modlys kunne jeg da indfange.


Nu er varmen ved at være tilbage i fingrene,  så nu må jeg vist hellere komme igang med lidt praktiske gøremål.

Mange kolde solskinshilsner herfra ;)

torsdag den 11. februar 2016

Solskin og billedregn....


De sidste dage har vejret været helt fantastisk, med masser af sol og inden vind. Jeg var så heldig at holde fri i går, og kunne rigtigt nyde den smukke dag, inden vinteren atter vender tilbage sidst på ugen. Da turen til frisøren var vel overstået, stod den på havetid. Manden min havde været ude og låne trailer hos svigerfar, så vi kunne få startet på oprydning og nedklipning rundt omkring i haven. Der blev nu også tid til at nyde og det medførte en masse billeder, ja motiverne stod jo nærmest i kø..


Vintergækker står i fuld flor rundt i haven.



Jeg elsker vores gamle træer og deres fantastiske skygger på denne årstid.



Så er den første påskeklokke ved at åbne sig, bare frosten nu ikke tager dem.




Her nogle andre i selskab med en enkelt julerose.



Nyserosen står så fint.



Her pibler der masser af alium frem. De breder sig helt vildt og i efteråret blev de delt, så de nu kommer rundt i hele bedet.



Tænk at de kan udvikle sig til dette smukke syn, jeg har mistet navnet på dem... men fine det er de.




 Rundt i bedene myldrer det frem med forskellige tulipaner.




Den hvide løjtnantshjerte har også ladet sig friste af det fine vejr. Det er nok dumt nu hvor frosten kommer.



Træpæonen som vi flyttede i efteråret, står med store bladknopper. Nu er den og løjtnantshjerte dækket med gran, for at beskytte dem lidt i den næste uges tid.



 Porcelæns scilla godt på vej, de skal nu nok klare sig.



 Her er der Thaila  på vej.



Lysrød bjergsulsvøb er også i fuld gang, den fik jeg dog ikke dækket... måske var det en fejl.



Første blomst i denne fine primula gold lace.



 Tulipaner og hyacinter i skøn forening.



Vårlyng i blomst.



Miss bateman har travlt og jeg håber den klarer sig.



 Vores gamle klatrehortensia var efterhånden blevet så bred og irriterende når man skulle forbi. 



Det er den så ikke længere, jeg fik den klippet helt ind til benet så den kan skyde forfra.



Mens manden var på genbrug med jord fra altankasser, krukker og andet affald, sneg jeg mig over den store buksbom. Vi er ikke helt enige om at opstamme og trimme den, men nu fik jeg den løftet lidt. Nogle gange er det lettere at få tilgivelse end tilladelse ;). Selvom jeg gerne ville ha gået hårdere til værks, så syntes jeg det har pyntet.




Vores hyperikon trængte også gevaldigt til at blive forynget, og nu kan man igen se den opstammede ribs i midten.



Jeg slutter som jeg startede med skønne vintergækker.



Jeg håber at vejret har været lige så fint rundt om i landet. Jeg nød min fridag i fulde drag, blandt løgvækster og fuglekvidder og var slet ikke i tvivl om at flere grupper med havemuskler er blevet vækket, det mærkes tydeligt i morges ;)

Mange glade forårs hilsner herfra ;)