Da vi desværre ikke fik den tykke isolerende dyne af sne, til at beskytte mod frosen. Er jeg rigtig glad for det tynde slumretæppe, der blev lagt ud tidligt i morges. Det var helt hyggeligt at stå op til snevejr, også selvom bilen skulle skrabes ren, inden afgang til jobbet.
Heldigvis havde jeg tidligt fri, så jeg kunne komme hjem og nyde synet i haven. Det blæser stadig en god del, og det er pivkoldt derude, jeg fandt da også hurtigt ind i varmen igen.
Juleroserne er næsten er helt kamufleret i sneen .
Vintergækker og Sct.hansurt.
Ja det er jo ikke meget der er kommet, men nok til at give lidt vinterstemning.
Friske nye rosenskud og glasbær.
Stenvold og vandsten dækket af sne.
Vårlyng og påskeklokke ses fint mod den lyse baggrund.
Visne hortensiablomster har sin helt egen charme, især når de har fået et lille drys pynt.
Jeg er ikke helt sikker på, om det lille drys er nok til at beskytte, alle de forårstegn der allerede er piblet op, men et må da være bedre end barfrost. Nu mangler jeg bare lidt sol, istedet for det tunge grå vejr, så skal jeg ikke forlange mere de kommende dage ;)
Mange hilsner herfra ;)