Sider,

lørdag den 26. september 2015

Sommer illusion

Hele september måned har jeg gået rundt med have-skyklapperne på. De har nemlig forhindret mig i at se de første spor af efterår i haven. Jeg holder krampagtigt fast i illusionen om sommer og da haven stadig har masser af blomster at byde på, er det slet ikke så svært. Især ikke når solen skinner.

Wizard of Oz i skønt selskab med Hagley Hybrid.



Jeg er helt pjattet med denne fine lidt forpjuskede double decker solhat.



 Den store græs står stadig lige flot.



 Floks og storkenæb rozanne er et smukt match.



 Chopin rose med en enkelt blomst, der er en ny knop på vej som kan afløse denne skønhed.



Sommerfuglene er også vendt tilbage.



Forleden dag fandt jeg tre store knopper i mine twice in a blue moon roser. De var godt kamufleret oppe i sommerfugle buskens grene.



Nu står de i fuld flor, men desværre har regnen været lidt hård ved dem. Tæt på ser man ikke skaderne.



Den Syriske rose er stadig fyldt med masser af blomster.



  Der er også nye floks på vej.



Rozanne har næsten helt overtaget trekantsbedet.



Denne lille lærkespore købte jeg på plantemarked tilbage i maj. Den gør ikke megen væsen af sig, men har blomstret uafbrudt hele sommeren, og står stadig lige så flot som den dag jeg plantede den.



De første Aconitum oktober stormhat er begyndt at springe ud.



Dejligt at ha blomster i haven, der først begynder sin blomstring nu.




De store regnmængder der er faldet denne sommer, gør at haven står frisk og fin. 



 Odyssey er kommet med en enkelt bleg og næsten farveløs blomst.




 Det blå/lilla krukkebed står også fortsat rigtigt flot, det skal helt sikkert gentages til næste sommer.



Se... det virker næsten helt sommerligt, når man har have-skyklapperne på.

Mange sommer hilsner herfra ;)

tirsdag den 15. september 2015

Dahlia dag....


Det ustadige vejr med de mange regnbyger, gør det ikke let at komme tørskoet ud og kigge lidt i haven efter fyraften. Idag var solen dog fremme i korte glimt mellem bygerne, og det skulle helt klart nydes.




Det blev ikke til mange minutter med solskin, inden det atter styrtede ned. Men jeg nåede lige at få nusset lidt om mine dahlia og fik klippet de visne blomster væk, det pynter jo altid.

Dahlia Worton Streak med en enkelt blomst.




 Clair de Lune i modlys. Den står på terrassen, så jeg også kan nyde den indefra.



Blomsten er så smuk og fin.



Denne hvide dahlia står også på terrassen, og er endelig begyndt sin blomstring,. Det er en gammel sag som jeg ikke længere kan huske navnet på.



Den plejer at stå nede i det runde bed, men blev reddet væk fra sneglene tidligere på sommeren.



 Den ene af de to helt mørke dahlia Tam Tam, som blev spist af helt ned af snegle først på sommeren, er kommet med knopper. Gad vide om planterne ændrer smag i løbet af sommeren ??  da der er stadig mange snegle i haven. Ligenu står planten helt perfekt, uden spor af spiste blade og skud. Den anden plante har jeg ikke set noget til, så den klarede desværre ikke det massive angreb.























Wizard of oz er helt fantastisk, og står med masser af blomster. 



En skam at stilkene på de smukke blomster igen er fyldt med lus.



Jeg nyder mine smukke dahlia og til næste år vil jeg helt klart ha mange flere. De kommer i krukker oppe på terrassen og nede på fliserne, så de kan stå i fred. Der har været alt for meget øv, med snegle i bedene denne sommer.

Jeg har lige tjekket vejrudsigten, og fra den kommende weekend ser prognosen  helt fantastisk ud. Skønt at ha noget godt septembervejr at se frem til, imens regnen siler ned.

Mange tirsdags hilsner herfra ;)

tirsdag den 8. september 2015

Blå september tirsdag af bedste slags...

Det er ikke kun de store mængder af sommerfugle der danser fornøjet rundt i disse dage. Dette skønne varme solskinsvejr med blå himmel, kan helt sikkert få enhver glad havetosse i dansestemning. Det kan slet ikke gå hurtigt nok med at kommer hjem fra arbejde og ud for at nyde haven, solen og nuet.

Endelig var sommerfuglene også med på at lidt sjovt, de havde så travlt med at danse og feste at de næsten var ligeglade med mig ;)
Overalt var der store grupper af sommerfuglene, perfekte mod den smukke september himmel.




Det var især sommerfuglene i mine kæmpeverbena, der var lette at snige sig ind på.



Er ikke så skrap til det med navnene, så det holder jeg mig lige fra.



 Blue Angel med de sidste blomster. Den har været super flittig og blomstret rigtig længe. En god gammel stabil plante her i haven.



 Hov en mere.



Så har vi vist set kæmpeverbena nok.



 The President har masser af nye blomster. Desværre sidder de ret højt, men undersiden af blomsterne er også fine.



Men når man er i dansestemning så er det jo bare...op på tå med strakte arme.... og håbe på det bedste.



Der var også masser af sommerfugle i sommerfuglebuskene, men de var ikke helt så samarbejdsvillige. 



Dette indlæg for at hylde det usandsynlig smukke blå efterårsvejr, som vi nyder godt af i disse dage. At sommerfugle i hobetal så også har valgt at vise sig frem, er da den fineste ekstrabonus man kan få ;)

Mange smådansende hilsner herfra ;)

lørdag den 5. september 2015

Fra ugen der gik...

Ufff så er det god nok blevet efterår. Det ene hidsige regnvejr efter det andet, er kommet blæsende forbi i ugens løb. Hvor mange millimeter det er blevet til har jeg ikke styr på, men vi mangler bestemt ikke mere regn foreløbig.
Det er lidt vemodigt at sommeren er forbi, men den er forhåbentlig allerede begyndt at samle kræfter til et brag af en sommer næste år.  Billederne er taget i ugens løb, og byder både på vådt og tørt.

Heldigvis har det været muligt at stå op til et par fine solopgange i ugens løb. 




Stokroser er jo altid skønne med regndråber.





 Denne solhat blev købt på plantemarked i foråret og skulle være en double decker. Nu må jeg vente og se hvordan den udvikler sig.



Sådan så den ud i dag, hvor solen var fremme.



Først vinden og så al regnen, har altså ikke gjort det let for mine kæmpeverbena, at komme på højkant igen




Vores lille magnolie, er næsten vokset til dobbelt højde denne sommer og kan nu kaste skygge ;).




Violfrøstjernerne bukkede sig også for regnen.




Da de var nede i øjenhøjde var de lettere at fotografere.




I dagens solskin var de nu også skønne.




Høstanemonerne er så smukke og fine, jeg er især vild med bagsiden af blomsterne.



Loddenløvefod var ret ned tynget.



Det er denne lille snegl til gengæld ikke, den hygger rigtigt i toppen af en valmuekapsel.



Første blomst i den syriske rose.




Elsker dette område i skyggehaven, hvor jasmin og perikon nærmest danner en tunnel.




Fra den anden ende.


Chopin med endnu en blomst, desværre er der blevet gnasket godt i den.



Dahlia wizard of oz er nu rigtigt sprunget ud, og den gør sig godt sammen med den store græs.



De helt perfekt sartrosa kugler, er da slet ikke til at stå for.





Regn og svampe hører sammen på denne årstid.



Men heldigvis skal vi se meget mere til den fine blå himmel og solen i den kommende uge, hvor de lover temperaturer op mod 20 grader visse dage.



Selvom dagen startede regnfyldt og blæsende, blev det smukt solskinsvejr nogle timer i eftermiddags. De blev udnyttet i haven, hvor manden min hjalp med at flytte nogle store stauder. Det er dejligt at få sat flueben ved en af de opgaver der skal laves denne måned. Det kan vel heller ikke vare længe, inden de første blomsterløg begynder at hoppe op i kurven når der handles.

Mange efterårshilsner herfra ;)