Sider,

søndag den 30. oktober 2016

Det var så den ferie....

Tænk at en uge kan fordampe så hurtigt. Jeg nåede slet ikke i mål med alle de planer jeg havde, men lidt er der da blevet udrettet i haven. Der er også gået en del tid med at pleje helbredet og hygge med datteren, der er hjemme på ferie fra København, så alt i alt har det været en rigtigt dejlig uge.

New Dawn.



Kæmpe verbena blomstrer også fortsat fint. I år skal jeg huske ikke at klippe dem ned, så jeg har frø til foråret.



Traditionen tro er jeg altid en tur i skoven i efterårsferien, for at indsamle lidt materialer. Jeg plejer at tage derud midt i ugen, så har man næsten hele Klosterheden for sig selv. Det har man bestemt ikke en søndag, hvor der var masser af menesker og hunde, så jeg fik hurtigt samlet det jeg var kommet efter.



Selv her i det forblæste Vestjylland, findes der næsten lige stammer, når man kommer tilpas langt ind i skoven.



 Lyset var ikke det allerbedste idag, men der var en skøn stemning.



På vej hjem fra skoven har jeg også altid et stop, ved mit "hemmelige" Mariebær sted.



Dagens høst en sæk lærkegrene to kasser mos, fine fyrtoppe Mariebær og friske ellekogler. Jeg ved på forhånd hvad jeg søger og tager kun lige det jeg skal bruge.



Inden jeg kørte i skoven, satte jeg manden min af ved fjorden. Han mente bestemt der var nogle store fisk der kaldte, men desværre blev han snydt. Solen kiggede næsten frem da jeg hentede ham igen.



Jeg kan godt forstå han nyder at fiske på dette smukke sted...fisk eller ej.



I morgen kalder hverdagen atter og så skal der jules på arbejde. Jeg syntes dog ikke helt jeg er kommet i jule "mode" endnu, men når først kogler og andre julerier bliver fundet frem, så skal min indre julenisse nok blive vækket ;)

Mange stille søndagshilsner herfra ;)

lørdag den 29. oktober 2016

Oprydning i delvis læ...

Endnu en dag med hård blæst her i det vestjyske, men heldigvis var der lidt læ på terrassen. Den trængte i høj grad også til en oprydning, så det var et oplagt lille eftermiddags projekt at kaste sig over.



Altankasser og krukker med sommerblomster pynter bestemt heller ikke længere, så det var godt og få dem væk.



Jeg flytter som regel også lidt rundt på bænk og småborde så de bedre kan nydes inde fra varmen.




Det er ikke alt der er fjernet fra altankasser og krukker. Det der stadig står fint, bliver til jeg skal lave vinterstemning.



Lidt selvsåede hornvioler blev også fredet.


De smukke sølv cineraira og nellikerne er flerårige, så måske får de lov at blive.



Denne lidt overbelyste bacopa havde ellers takket af, men den lune september satte gang i væksten igen.



Så blev der møbleret lidt rundt, jeg venter med at feje til alle blade er faldet af klatrehortensiaen.



 Bænken blev flyttet og alle krukker der stadig er fine blev samlet ved den.



Nu er alle have møbler og affald båret ned lige på nær havebordet, det får manden lov at tage sig af. Det skal skabes lidt vinterstemnig på terrassen, men det må vente lidt endnu.... vi skal lige ind i november først ;)

Mange ryddelige hilsner herfra ;)

fredag den 28. oktober 2016

Sol blæst og enkelte byger


Endnu en smuk dag hvor solen har været fremme og sendt temperaturen op over 10 grader. Det har dog blæst en del og enkelte byger er vi heller ikke sluppet fri for. Men det gør ikke noget, for endelig er min energi så småt ved at vende tilbage. Jeg hoster stadig en del, men har det betydeligt bedre, så det skulle da fejres med nogle timers arbejde i haven.



Elsker denne årstid hvor solen står så lavt og sender det fineste lys ned i haven.



Aconitum i solen.



Det lille trekantsbed har længe været helt druknet i storkenæb Rozanne, men idag blev de to planter klippet ned.



Til næste år skal jeg vist være lidt mere flittig med saksen, så de ikke overtager hele bedet.



Jeg har bare svært ved at klippe i noget, der blomster så fint og vedholdende som Rozanne.



Så blev bedet atter synligt, nu skal der bare lægges løg inden bedet skal dækkes af bladguld.



New Dawn med endnu en fin ny knop.



Burgundy Ice ville ikke stå stille, så den er lidt uskarp.



I toppen af det ene rionet tårn opdagede jeg en stor klase fuldfede knopper i Giardina som kun plejer at blomstre en enkelt gang, bare de når at springe ud.



 Klematis Justa fortsætter med at sætte nye blomster. De har ændret farve og pyntet sig med fine striber.



Jeg er så glad for at vi sidste efterår flyttede den glasbær der mistrivedes. Den kvitterer med en god tilvækst og en del bær. 



De er dog ikke så store og tætte, men så fine og jeg nyder at dem fuldt ud.



Hård blæst er lig løvfald og det bærer haven tydeligt præg af.



Opgav dog at rive dem sammen i dagens hårde blæst.



Håber at vinden lægger sig til i morgen, så bladguldet kan komme i bedene og agere lun dyne for vinteren.



Slutter som jeg startede med de skønne klatrehortensia.



Det blev til nogle dejlige timer i haven, hvor en del planter og sommerblomster blev klippet ned og fjernet. Der er dog stadig lang vej tilbage inden jeg er i mål, men nu fik jeg da endelig startet.

I kælderen venter en masse blomsterløg på at komme i jorden. Jeg har købt løg ved frøbutikken som havde et godt tilbud, Bilka fristede også med løg til ½ pris, så nu er der vist købt løg nok... men man ved jo aldrig, de har det jo med at hoppe i kurven uden man opdager det.

God weekend herfra ;)

mandag den 24. oktober 2016

Efterårsferie i solen...

Min efterårsferie er godt igang og tænk idag kiggede solen frem. Jeg kan da snart heller ikke huske, hvornår vi sidst har set noget til den, så den var hjertelig velkommen.

På anden uge døjer jeg desværre med kraftig hoste og snot, så mig er der ikke så megen spræl i. Men når solen skinner, kommer lysten til lufte kameraet. Så godt indpakket i varmt tøj tog jeg en haverunde og fik nydt havens høststemning og de mange motiver.






Selvom forfald præger helhedsindtrykket, er der også lidt blomster endnu.



Lige da jeg så denne solsikke tænkte jeg rimfrost, men tæt på kunne jeg konstatere at det var skimmelsvamp.



Solhat pyntet på samme vis.




Andre solhatte er stadig i fuld vigør og sætter nye blomster.



I drivhuset viser planterne også tydelige spor på forfald.




Jeg fik høstet de sidste chili og grønne tomater. Ved dog ikke hvad jeg skal bruge tomaterne til, men kom lige til at tænke på en af mine absolutte favoritfilm Stegte grønne tomater. ;)



 Heuchera og nedfaldsæbler i smuk forening.



Oktoberstormhat lyser stadig godt op langs stakittet.



Hortensia limelight.



Smukt pæonblad der mather fint til den enkelte blomst i Burgundy Ice.



Hosta i sandkasse bedet er ved at takke af for i år.



I skyggebedet har de forskellige hosta fået fine farver.



Klatrehortensia har også iklædt sig sin fine høstdragt.



En enkelt lille bleg New Dawn rose.



I efteråret købte jeg denne fine saxifraga på et plantemarked. Jeg syntes det var en smuk bladplante, og havde da slet ikke tænkt på, at den måske også ville blomstre.



Men det gør den, og idag fik jeg øje på disse fantastiske blomster. Tænk at finde nye blomster her sidst i oktober.



Det var ikke den eneste overraskelse jeg fandt i haven, min sølvlys som jeg faktisk helt havde opgivet i år, var sandelig også sprunget ud med flere blomsterstængler.




Leucanthemum står/ligger stadig fint.



Mødte også denne lasede sommerfugl der nød solen på et majsblad.



Det var rigtigt dejligt med ude tid i solen og jeg nød den så længe det varede. Over middag skyede det atter til og jeg forsvandt hurtigt ind i varmen.

Nu håber jeg bare at enerigen og helbredet snart vender tilbage. Jeg har jo stadig har en del opgaver tilbage i haven, som efterårsferien skulle bruges på, men lige nu tager jeg bare en dag af gangen ;)

Mange hostende hilsner herfra ;)