Sider,

tirsdag den 2. marts 2021

Tegn på liv...

I haven myldrer det frem med tegn på liv i disse uger. Ja der er betydelig mere liv i haven, end der har været her på bloggen i laaaaaang tid. Jeg må indrømme, at det sidste år med vild corona travlhed på jobbet, har taget en stor del af mit overskud til at blogge. Men nu hvor det hele pibler frem derude, er lysten og energien til at lave indlæg vendt tilbage :).

Kom med på en tur i forårshaven.


De få erantis i haven er højt værdsat.


Vintergækker har vi til gengæld masser af.



Jeg holder rigtigt meget af de fyldte skønheder.



Dobbelt blodurt starter altid tidligt og har stukket fingrene frem.



Denne ligner nærmest en dårlig finger og ser ud som min tommel har føltes siden jul. Jeg har desværre arbejdet mig til en spingfinger på min brugshånd øv, men er nu heldigvis blevet indkaldt til operation den 18/3 på privat hospital. Der var over et års ventetid i det offentlige, så jeg er jublende glad over muligheden for et hurtigere indgreb, så jeg forhåbentlig snart kan kaste mig over alle de opgaver der venter i haven og selvfølgelig også være i topform til forårets travle forår på arbejde med påske og morsdag forude.



En mindre skov af allium på vej. 



Det mindste solstrejf og de skønne krokus byder ind.



Den store græs er blevet klippet tilbage.



Terrassen har længe været et sørgelig syn



En hurtig oprydning og lidt forårsbebudere pynter jo gevaldigt.




 

Jeg er ret imponeret over denne Camelia. Den står året rundt står på terrassen i en zinkspand og den virker stadig helt upåvirket af regn rusk og masser af frost. Nu venter jeg bare på at de mange knopper begynder at springe ud.



Højbedene har fået masser af hestemøg og står klar til brug.



Påskeklokker stinkende nyserod og juleroser viser også gode tegn.



De bittesmå uimodståelige porcelænshyacinter er et skattet gensyn.



Det er de første spæde skud af kobjælden bestemt også. Her er det den sart rosa der kigger frem.



Ren elendighed.



Jammen. det er da helt utroligt hvad lidt oprydning kan gøre for øjet :)



Jeg slutter med lidt flere vintergækker, de står virkelig og gør sig til i disse solrige dage.
 


Der er godt gang i forårshaven og masser af gøremål der venter forude. Frø er købt hjem i rigelige mængder og i weekenden skal der sættes gang i de mest langsommelige af dem. Det er altså en skøn og travl tid vi går i møde med masser af ømme havemuskler og corona sikre oplevelser :)

Nu må jeg se om jeg atter kan få indført,en eller anden blogger rytme, så der måske kan komme lidt flere indlæg her fra Heidis have :)

Mange forårshilsner herfra.