Sider,

torsdag den 11. februar 2016

Solskin og billedregn....


De sidste dage har vejret været helt fantastisk, med masser af sol og inden vind. Jeg var så heldig at holde fri i går, og kunne rigtigt nyde den smukke dag, inden vinteren atter vender tilbage sidst på ugen. Da turen til frisøren var vel overstået, stod den på havetid. Manden min havde været ude og låne trailer hos svigerfar, så vi kunne få startet på oprydning og nedklipning rundt omkring i haven. Der blev nu også tid til at nyde og det medførte en masse billeder, ja motiverne stod jo nærmest i kø..


Vintergækker står i fuld flor rundt i haven.



Jeg elsker vores gamle træer og deres fantastiske skygger på denne årstid.



Så er den første påskeklokke ved at åbne sig, bare frosten nu ikke tager dem.




Her nogle andre i selskab med en enkelt julerose.



Nyserosen står så fint.



Her pibler der masser af alium frem. De breder sig helt vildt og i efteråret blev de delt, så de nu kommer rundt i hele bedet.



Tænk at de kan udvikle sig til dette smukke syn, jeg har mistet navnet på dem... men fine det er de.




 Rundt i bedene myldrer det frem med forskellige tulipaner.




Den hvide løjtnantshjerte har også ladet sig friste af det fine vejr. Det er nok dumt nu hvor frosten kommer.



Træpæonen som vi flyttede i efteråret, står med store bladknopper. Nu er den og løjtnantshjerte dækket med gran, for at beskytte dem lidt i den næste uges tid.



 Porcelæns scilla godt på vej, de skal nu nok klare sig.



 Her er der Thaila  på vej.



Lysrød bjergsulsvøb er også i fuld gang, den fik jeg dog ikke dækket... måske var det en fejl.



Første blomst i denne fine primula gold lace.



 Tulipaner og hyacinter i skøn forening.



Vårlyng i blomst.



Miss bateman har travlt og jeg håber den klarer sig.



 Vores gamle klatrehortensia var efterhånden blevet så bred og irriterende når man skulle forbi. 



Det er den så ikke længere, jeg fik den klippet helt ind til benet så den kan skyde forfra.



Mens manden var på genbrug med jord fra altankasser, krukker og andet affald, sneg jeg mig over den store buksbom. Vi er ikke helt enige om at opstamme og trimme den, men nu fik jeg den løftet lidt. Nogle gange er det lettere at få tilgivelse end tilladelse ;). Selvom jeg gerne ville ha gået hårdere til værks, så syntes jeg det har pyntet.




Vores hyperikon trængte også gevaldigt til at blive forynget, og nu kan man igen se den opstammede ribs i midten.



Jeg slutter som jeg startede med skønne vintergækker.



Jeg håber at vejret har været lige så fint rundt om i landet. Jeg nød min fridag i fulde drag, blandt løgvækster og fuglekvidder og var slet ikke i tvivl om at flere grupper med havemuskler er blevet vækket, det mærkes tydeligt i morges ;)

Mange glade forårs hilsner herfra ;)


12 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Ja det var lækre billeder med solskin, da jeg boede i Lemvig, var det ofte kedeligt vejr i forhold til resten af landet. Sådan er det åbenbart ikke i Struer, jeg overvejer at flytte :) Vi har sammenlagt haft en times sol i dag, og ikke så meget i går.
    Jeg kan godt forstå, at du har ondt i havemusklerne, vi mærker dem straks efter nogle timer i haven.
    Hvor er din buksbom blevet flot, hils manden og sig, at det virkelig pyntede :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja vi er vist blevet lidt forfordelt med sol her i det vestjyske denne måned. Vi er stadig ikke enige om den buksbom og han truer med, at tage ørne næbbet med når han skal noget, så jeg ikke laver flere ulykker ;)

      Slet
  2. Det er en deilig tid nå når blomstringen har begynt i hagen! Om ikke lenge kommer våren for fullt! Ha en fin februarhelg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne-Kristin
      Ja det er så dejligt at foråret er på vej, hvor skal vi nyde alle de fine gensyn ;)

      Slet
  3. Hej Heidi. Der var mange flotte motiver, dejligt at du deler dem. Hvor skønt med en fridag, når vejret er godt. Jeg synes også, din buksbom er blevet meget flottere. Jeg håber din mand er enig, nu hvor han ser, hvordan fint det kan blive!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja når vejret er fint og lokkende er det let at blive begejstret over alt der pibler frem. Nej manden er ikke vild med at jeg klippede den, han truer med at inddrage ørnenæbbet ;)

      Slet
  4. Desværre lod dagens vejr her en hel del tilbage at ønske; vågnede til et par cm sne! Mine vintergækker er først lige begyndt at få lidt hvidt foroven, så det varer nok lidt endnu. Til gengæld står min eneste klump Dorthealiljer med knopper.

    Skønne billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Esther
      Sne har vi ikke, men sol og kulde i lange baner. Det er altid så sjovt at se de regionale forskelle i vores lille land ;)

      Slet
  5. Godaften Heidi.Dejligt med nogle solbilleder fra din have.Jeg ser hverken det ene eller det andet udenfor.
    For nu vil jeg være færdig med min stue.Mangler kun at sætte billeder op og sætte pynteting på plads.
    Synes tingene er tidligt på den hos dig.Og jeg synes helt sikkert at din store buskbom er blevet rigtig flot.Misunder dig de smukke vintergækker........her er de ikke dukket op endnu.
    God søndag aften Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jeg kan godt forstå du hellere vil være færdig med din stue, end at rende ude i kulden. Jeg tror vi er foran, da vi ikke fik al den sne i havde i januar. Godt du kan li min buksbom, jeg ville nu gerne ha gået endnu hårdere til værks, men det falder ikke i god jord hos gemalen ;)

      Slet
  6. Hvor er det vildt så langt forårs bebuderne er oppe hos dig. Mine er kun halv størrelse af hvad dine skønne billeder viser - uha, nu glæder jeg mig blot endnu mere.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heike
      Hvor hyggeligt med en kommentar fra dig ;)
      Ja der er stor forskel på hvor langt foråret er kommet. Her havde vi ikke så meget sne og frost i januar, så måske derfor har vi et lille forspring. Det er så dejligt at gå og glæde sig at alt det skønne der snart dukker frem ;)

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen