Sider,

søndag den 28. oktober 2012

Super Søndag ...

På denne skønne søndag, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme en tur i haven. Det var friskt og ret køligt, men super dejligt da det næsten har været helt vindstille. Jeg forsøgte at arbejde hvor solen var, og fik ryddet op i nogle bede og lagt flere løg. Nu mangler der vist kun en hundrede stykker inden jeg er færdig.


Æbletræet er snart tømt for både blade og æbler.



Bregnerne og de skønne hortensia står stadig fint og pynter.


Blade i græsset og vandspejling med kig til den blå himmel.


























    Æblerester fra fuglenes fest måltid, og en enkelt lille solsikke der vist har sovet over, og først er på vej nu.


























    Jeg troede ikke at vi havde haft nattefrost her endnu, men fuglebadet afslørede at frosten har været forbi.


























Mens jeg gik og arbejdede fik jeg øje på naboens kat, den havde sat sig i stillig på terrassen ved  vores foderbræt. Jeg ved ikke om det var søndags middagen, eller en lille lækkerbisken den ventede på. Fuglene var da heldigvis så fornuftige at holde sig væk ;O)


























Har bestemt mig for at rydde stakitbedet, så der kan startes på en frisk til næste år, de tre Deutzia bliver stående. Jeg ved ikke helt endnu hvad der skal plantes, men det er der jo masser af tid til at finde ud af til vinter.



Det blev da til nogle trillebørfulde med affald, det eneste jeg ikke fik gravet op var de to gamle dagliljer, der må jeg vist lige have manden min på banen, jeg kan ihvertfald ikke få dem op. Når de er kommet op, venter  en del løg på at blive lagt og så er det klar til vinter.






De få blomster jeg fandt derude gør sig nok bedst på denne måde.


Mange, hvor har det været en dejlig dag i haven, hilsner herfra ;O)

16 kommentarer:

  1. Ja du har ret, det har været en hel igennem skøn dag, som er blevet nydt efter alle kunstens regler. Så fik I også frost, og du har fået et nyt bed at lege med, det er dejligt.
    Store dagliljer skal der mandfolk til at grave op, de bliver godt nok voldsomt store, men er gode at dele, stadig med mandens hjælp :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg føler mig rigtigt godt ladet op til en ny uge ;O), håber på flere soltimer det kan godt vende sig til ;O). Jeg ved ikke helt endnu om jeg vil genbruge dagliljerne, de har en meget kort blomstring, og jeg ved ikke helt hvor de evt kan stå, men de kommer lige en murerbalje i første omgang. Ja at der havde været frost var lige gået min næse forbi, men det er vist over her for denne gang.

      Slet
  2. Enig - det har været en superdejlig søndag lige til få lavet lidt i haven igen. Utroligt, at du trods alt kan finde så mange blomster endnu - jeg fandt kun et par enkelte stykker.
    Et nyt bed at planlægge. Der kan være plads til mange drømme gennem vinteren i det :-) Rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har været så skønt ;O). Jeg måtte da også lede grundigt for at finde disse. Det bliver hyggeligt at drømme om mit nye bed ;O)

      Slet
  3. Godaften Heidi.Søndag har bare været så smuk,med sol og vindstille.
    Det bliver da spændende at bruge vinteren til at
    planlægge et nyt bed.Elsker at lave nye bede.
    Rigtig god aften til dig knus Jette

    SvarSlet
  4. Den dejligste søndag vi har haft her længe ;O), tænk ingen regn og blæst ren nydelse. Det bliver sjovt at planlægge beddet, også selvom det ikke er verdens største ;O)

    SvarSlet
  5. Dejlige solskinsbilleder fra din have :o)
    Det blir spændende hvad du finder på i løbet af vinteren til det 'nye' bed... så er det tid til at drømme lidt :o)
    Uhh den kat - vi har også en nabokat som godt kan li at sidde på lur ved foderbrættet. Den har desværre haft heldet med sig et par gange, og jeg blir så sur... håber dine fugle er lidt klogere :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ;O), jeg har endnu ikke besluttet hvad jeg plante i beddet,så det er frit slag på blomster drømmene ;O). Pepsi som katten hedder, er heldigvis ikke en store jæger, så jeg håber den må nøjes med kattefoder derhjemme ;O)

      Slet
  6. En rigtig skøn søndag og hvor har vi da alle nydt solskinnet. Super smukke billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, ja og hvor var det skønt ;O)

      Slet
  7. Det ser ud til at have været en skøn og produktiv dag i haven, lad os bare få flere af den slags. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en super dag i haven, men men men nu regner det atter, vi kunne da ellers godt bruge mange flere solskinsdage, der er helt klart mere energi at tage af når vejret arter sig ;O)

      Slet
  8. Spændende hvilke planer du får lagt i løbet af vinteren. Smiler lidt over, at du ikke ved, om du vil genbruge dagliljerne og smider dem i en balje. Uhh ha, hvor jeg kender disse små - men svære beslutninger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja så længe planterne står i en balje, er de stadig i spil med hensyn til den kommende vinters drømme og ideer. Der er ikke noget være end at kassere noget som man alligevel ikke helt kunne undværes ;O)

      Slet
  9. It's fortunate that you still have lots of green in the garden. Your fern is still looking fresh. All my ferns have gone for the season, except the Dryopteris that has evergreen fronds. There's lots of colour on your Hydrangea flowers, too. I enjoy the long blooming time of the Hydrangeas, although mine have all turned a brown colour now.

    It will be fun to have a project over the winter, and plan your new garden section. It gives you something to anticipate, while waiting for spring.

    SvarSlet
  10. Gode billeder.
    Der sker da noget hos dig. Jeg er spændt på, hvad du vil plante i det ny bed.
    Ha´ en dejlig dag.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen