Jeg håber sandelig ikke, jeg får en anmeldelse på nakken ved at vise jer disse billeder. I efteråret besluttede jeg at prøve om det kunne lykkes mig at overvintre nogle skønne pelargonier som jeg var så heldig at få tilsendt fra Bente .
Da jeg ikke har noget godt sted at overvintre dem, blev de forvist en vores kolde og ret mørke opgang. Jeg var rigtig optimistisk og lavede også en del stiklinger fra andre sommerblomster, som blev sat sammen med dem.
Status på forsøget er, at det nok ikke har været min største succes, især da der både var ler og plastpotter sammen i bakken. At de ikke kræver samme vandmængde, er hermed bevist, det viste jeg jo godt på forhånd, men troede jeg kunne styre det, man kan jo godt være for optimistisk ;o).
I dag kom dagen, hvor de kunne blive flyttet til bedre faciliteter. Vi startede nemlig dagen urimelig tidligt, med at køre vores ældste til Billund Lufthavn. Det var nemlig blevet tid ,for hende at flyve fra reden, hun og en veninde, har valgt at prøve om vingerne kan bære i udlandet. Så 20 april flyver jeg til Edinburgh for at besøge min lille pige snøft.Vi har kendt til beslutningen længe, og jeg føler mig rimelig rustet til en ny hverdag. Hendes lettere kaotisk, kreative ungpige kammer, bliver nu atter omdannet til børneværelse .
Det er mine pelargonier og alle mine småplanter der flytter ind. Det er et dejligt lyst værelse mod vest med god vindueskarm og mulighed for at inddrage et stort skrivebord til alle mine babyer.
Jeg ved ikke rigtigt, om jeg bare skal klippe pelargonierne helt ned, eller tage en stilk af gangen. Lur mig, om ikke svaret kommer ;o)
Gik i haven for at hente lidt vintergækker ind til stuen, da vi ikke kommer ud for at nyde dem i denne kulde. De havde i frustration over det manglende forår, kastet sig mod jorden dybt fortvivlet. Jeg skynde mig at redde en buket af helt slappe og livløse vintergækker, inden jeg atter søgte ly og varme.
Nu til noget helt andet....
Da jeg stod og satte vintergækkerne i vase, kunne jeg se der var noget anderledes ude på fjorden, selv om det var gråt i gråt gik jeg op på badeværelset for rigtigt at kunne se. Endelig fik jeg også en god mulighed for at tjekke zoomen på mit nye kamera. Først et billede af den reelle afstand, hvor der ikke er så meget at se.
Samme motiv nu med fuld zoom, begge taget gennem vinduet. Det var en stor pram eller noget, der blev trukket af en losbåd, i dette ret lavvandede område af Limfjorden. Gad vide hvad det gik ud på.......
Ja de ser godt nok lidt triste ud dine pelargonier. Ingen gode råd fra mig, jeg har kun en, der er overlevet af dem jeg fik fra Bente. Men andre vil nok træde hjælpende til, f.eks Bente :)
SvarSletDet er trist, når ungerne forlader reden, men sådan må det være, de skal ud og prøve vingerne. Det varer ikke længe inden hønemor tager over og ser til hende. Heldigvis er mobiltelefonen opfundet, så hun kan ringe hjem til mor og omvendt :)
Godt du kan bruge værelset fornuftigt, men hun kommer vel hjem på besøg en gang i mellem, så skal værelset jo nok i brug igen.
Ja jeg var også i tvivl om jeg skulle vise mine stakler frem, men vil man ha hjælp så må sandheden jo frem ;o).
SletLidt trist og meget spændende at se hvad fremtiden bringer. Heldigvis er det jo så let at holde kontakt, og en tur til Skotland i foråret er jo heller ikke så ringe ;o)
Hej Heidi!
SvarSletHar du mon givet dine pelargonier for meget vand?
De er lange og ranglede, fordi der ikke har været nok lys, hvor de stod. Hvis du har vandet dem godt op nu vil jeg anbefale at du venter med at klippe tilbage til de 'tørrer' en smule. Pelargonier har det faktisk bedst med at kæmpe lidt, så når du synes at nu er de tørre, så klipper du alle grenene ned og du må gerne klippe langt ned, de skal nok komme igen. Men spar nu lidt på vandet.
Venligst Vibeke
Hej Vibeke - En ting er helt sikkert, det er ikke vand de har fået for meget af. Det er lysmangel der er skyld i det sørgelige syn, for kæmpet det har de gjort hele vinteren.
SletJeg venter lidt til de atter har omstillet sig til lyset igen, så skal de blive studset efter alle kunstens regler.
Tak for dit råd ;o)
Godaften Heidi.Lidt surt med dine små planter,men det ser da ud til at der stadig er liv i dem.Jeg tror også at de har fået for meget vand og for lidt lys.Skønt hvis du kan komme i jorden og få de smukke vintergækker indedøre.
SvarSletSelvom der altid er lidt trist når ens børn flytter hjemmefra,så får man en ny frihed,og Skotland er jo ikke så langt væk.
Edingburgh er et dejligt sted......var der for nogle år siden.
God aften Jette
Jeg syntes faktisk ikke det er så surt med planterne, jeg er glad for at de i det hele taget har overlevet derude ;o). Jorden kunne jeg godt opgive at komme i, så jeg plukkede til en vase.
SletVi har stadig yngste mand på 17, boende hjemme, så her er ikke helt tomt endnu, og jeg glæder mig til at se Skotland og datteren til foråret ;o)
Enig med Lisbeth. Dine pelargonier ser lidt triste ud. Håber du kan holde liv i dem
SvarSletJeg har også været lige så uheldig som Lisbeth med de fine stiklinger af pelargonier, som Bente var så venlig at sende til mig. Jeg kæmper for at holde liv i en, men jeg er desværre bange for, at den også visner væk. Jeg har ellers forsøgt at gøre som Bente rådede mig til.
Jeg skulle nu nok have sat dem i vand indtil de havde slået rødder.
Man siger af skade bliver man klog men sjældent rig.
Ha´ en god aften.
Det er godt at læse, det ikke kun er mig der kæmper for pelargoniernes overlevelse. Lad os håbe det lykkes for os alle sammen ;o)
SletJa du må straks klippe ned og lave nye potter at sætte din stiklinger i. Frisk jord gerne blandet med lidt sand og så op med humøet igen! Dem skal du nok få liv i igen også i de gamle, de skal nok begynde at skyde for neden igen. Men du er altså ikke den eneste der har »misrøgtet« dine pelargonier. Jeg har faktisk også mistet 4 stk. i denne vinter. Tror det til dels skyldes kulde, men måske også mangel på vand. Sådan er livet nogen gange, man vinder ikke hver gang!
SvarSletJa det er jo heldigt, at det ikke er så langt hjemmefra som vores (barnebarn) Nadia! USA er en kende for langt væk. Vi tog godt nok til New York og besøgte hende, men nu er hun flyttet helt over på vestkysten og det et en lang tur. Vi får hende heldigvis hjem i år! Det glæder jeg mig meget til! Edinburgh er jo nærmest lige om hjørnet!
Ja jeg kan forstå vi er nogle stykker der kæmper, for at holde dem i live. Og hvis du har problemer, så trøster det faktisk en del ;o) Jeg tror også de skal klare sig, nu får de lige lov at sunde sig i lyset, inden jeg går amok med saksen. Jeg kan se, de allerede har det bedre idag ;o)
SletUSA er godt nok langt væk, jeg kan godt forstå du ikke er helt tilfreds med afstanden øv, men hvor er det dejligt i får besøg i år.
Jeg har regnet lidt på det og er kommet frem til, at turen til Edinburgh er ca en 1/2 time længere (med ventetid i lufthavnen) end toget, hvis hun boede i København og billetten kan fås rigtigt billigt, så det er ikke så ringe endda ;o)
Hej Heidi.
SvarSletDu behøver såmænd ikke være specielt flov over dine pelargonier. Mine er i mindst lige så ringe stand. De har stået hele vinteren i min udestue med bobleplast over. Det plejer de også at gøre, men sidste år flyttede jeg dem ud i et vindue, ude i vores fyrrum, da det blev for koldt i udestuen. Det har jeg ikke kunnet i år, lige som jeg heller ikke har kunnet holde helt så godt øje som jeg plejer, eftersom jeg er blevet opereret i min hofte. Så jeg har bare måttet krydse fingre for, at det gik. Nu har jeg det så meget bedre, at jeg trods krykker, kan begynde at klare nogle småopgaver igen. Desværre har jeg kunnet konstatere, at mange af mine pelargonier er helt døde, de fleste andre er i en rigtig dårlig tilstand, men de kan dog redes. Jeg er også så småt begyndt at forspire og potte Georginer op. Det kribler i de grønne fingre og jeg er for alvor ved at være træt af krykker og vintervejr. Nu må begge dele gerne snart pakke sammen.
Venlig hilsen Malene
Dine pelargonier vil helt sikkert trives i deres nye 'hjem' (din datters gamle værelse), hvor de får mere lys, og hvor temperaturen kan holdes nede. Mine står også i vindueskarmen i et værelse, som før har været børneværelse, og 4 ud af de 5 pelargoniestiklinger, jeg har fået fra Bente, har overlevet :o)
SvarSletVores søn har også boet i udlandet. I den periode brugte vi Skype til at holde kontakt. Det hjælper, når man kan se hinanden via webcam.
Held og lykke med din datter - og med pelargonierne :o)