Sider,

fredag den 29. marts 2013

Påskeklokker og Påskeprikling.....


Efter en skøn skærtorsdag, hvor næsten hele familien var samlet hos svigerfar. Var dagen idag tiltænkt havearbejde, men kulden ville det anderledes. Jeg skulle da lige ud og kigge til mine påskeklokker, de kæmper for at nå blomstring i påsken, men jeg tror ikke de når at springe helt ud.



  Der står helt klar.



Men knopperne er også skønne.























                                                                                           Lidt mere sol og varme, så er de der.



 Da vejret og jeg jo ikke kunne komme overens, så valgte jeg at få priklet nogle af mine frølinger ud. Det kunne jeg nemlig stå i læ i drivhuset og hygge mig med. Mamelukærmerne havde en perfekt størrelse og fine rødder, så det var godt de blev priklet nu.


Tre kasser med priklinger klar til at komme med op i mit nursery. Jeg fik priklet hvid og lyserød mamelukærme, blå dusksalvie, moskuskatost appleblossum, og frimærkeblomst schizopetalom walkeri. Sidst nævnte har jeg ikke prøvet tidligere, det er altid spændende at prøve noget nyt, og de er tiltænkt mine altankasser.



For noget tid siden pottede jeg mine nyindkøbte dahliaknolde og nu har 4 ud af 6 vist livstegn, måske ikke helt let at se på billedene, men der er skud.



 Nærbilleder af frimærkeblomst og blå dusksalvie.



Mamelukærme og lupin noble maiden.





                  Det går rigtigt godt med alle småplanterne, og jeg nyder dagligt at følge deres udvikling.



Cosmos chokoladeblomst knolden, som jeg købte i bilka, er også i fuld vigør.Jeg har lige nippet alle topskudene, så den kan blive mere fyldig.






Et lille udsnit af mit skatkammer. Jeg har heldigvis forsøgt at så meget tyndt i år, så jeg tror det kommer til at passe fint med antal af småplanter jeg skal bruge.


Mange, i morgen kalder arbejdet atter, hilsner herfra ;o)

20 kommentarer:

  1. Det ser nu helt forårsagtigt ud med alle de spirer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - det er jo forår ifølge kalenderen, så den følger jeg ;o)

      Slet
  2. Hej med dig.Hold da helt op........er bare lidt misundelig på alle dine frølinger.Det ser bare godt ud.Kan se at du har det hele i et værelse.Hvor varmt er der?
    Jeg har også sået hvide lupiner-blå katost-vanila tagetesog bord stjerneskærm.Det meste er kommet op,og de står i mit arbejdsværelse.
    Men jeg må da vist også få plantet alle mine dahlia knolde.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette - jeg kan godt forstå du bliver lidt misundelig, på alle mine ønskebørn ;o).
      Alle mine frølinger har overtaget min datters værelse, da hun flyttede. Det er vestvendt og dejligt lyst, jeg tror temperaturen ligger på 15 grader eller deromkring, det er de godt tilfredse med.
      God ide at få lagt dahlia, så de kan få et godt forspring. Held og lykke med dine frølinger ;o)

      Slet
  3. Hej Heidi

    Hvor er de flotte og så, så mange!
    Det må da være skønt.

    Hilsen
    Jette
    Florafantastica

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette - Jeg går også rigtigt og hygger med alle mine små ;o)

      Slet
  4. Ih ja, det varer da ikke længe med de påskeklokker, det er jo allerede et smukt syn og forventningens glæde....

    Flittig er du altså med dine frølinger, orden i drivhuset osv. Fik lige læst igennem dine seneste indlæg, der er da bare så meget forår i dit drivhus allerede :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er godt på vej påskeklokkerne, og bliver nøje overvåget. Der er jo heller ikke så meget andet at nyde i haven, så de får fuld opmærksomhed.
      Ja når vi ikke kan bruge tiden ude i haven, er der jo mulighed for at kræse lidt for det indendørs forår ;o)

      Slet
  5. Hvor er de smukke, dine påskeklokker. Bliver spændende at se, når de springer helt ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - Ja det bliver dejligt når de endelig springer helt ud ;o).

      Slet
  6. Ja hvor vi venter på påskeklokkerne, er du også gået fri for sne denne gang? Da vi stod op i morges var det hvidt derude. Men jeg ser ingen sne ved dine påskeklokker.
    Sikken en masse spirer du har gang i, du har vist held med det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth - Ja vore påskeklokker har det ikke for let i år, men de kæmper.
      Sne hvad er det... Ja vi gik fri endnu engang, men med al den frost der stadig huserer ville det måske have været en fordel.
      Nu er jeg jo en gravet rotte i såning af sommerblomster, så det er en årlig tilbagevendene fornøjelse. Jeg ved du ikke er helt så vild med at prikle, men det er ren meditation for mig ;o)

      Slet
  7. Jamen dine påskeklokker er da kommet langt....her er alt Hvidt igen. Vi fik en ordenlig dyne imorgens!
    Det spirer og gror hos dig, det bliver lækkert i din have!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja her har vi ingen sne, og solen har været en del fremme den sidste uge, det hjælper jo godt på det.
      Jeg glæder mig også til at skulle plante alle sammen ud i haven, men det har vist lange udsigter.

      Slet
  8. Hej Heidi
    Hold da op, hvor er du nået langt. Du har også god plads til menageriet.
    Hvor har du købt frø af Noble Maiden?
    Jeg havde nogle med hjem fra Amsterdam engang, de var så flotte. Men de forsvandt efter nogle år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente - Efter min datter er flyttet, har jeg bare så fine forhold til alle mine små. Jeg plejer at have spirer i vinduskarme og strygebræt og hvad jeg ellers kunne finde på.
      Nobel maiden frø har jeg købt ved kerneliv, og jeg kan se på fakturaen at de koster 13,50 så det er da til at overkomme, god fornøjelse med klikfingeren ;o)

      Slet
  9. Hej Heidi. Nej, hvor var det spændende at følge med i. Jeg synes dine frølinger ser meget sunde og flot grønne ud. Du er lykkes rigtig godt med dem allesammen. Ja, jeg prøver også at så lidt tyndt, så antallet kommer til at passe. Jeg synes, det er så hyggeligt med frølingerne og det lader det også til at du synes. Det er virkelig et skatkammer du har dér. Rigtig god påske og god arbejdslyst i morgen.

    SvarSlet
  10. Tak skal du ha Birgitte. Jeg ved du har det på samme måde, og holder også rigtigt meget af at passe og prikle alle vores små babyer ;o).

    SvarSlet
  11. Hej Heidi.
    Åh, hvor ser de fine og bristefærdige ud, dine smukke påskeklokker. Mine i haven er ikke helt så langt, vi fik også mere sne igen i går. Det er først i dag sneen rigtig er smeltet her hos mig, men det har været gråt og trist vejr uden sol.
    Men jeg har vundet én i amerikansk lotteri til et foredrag for nyligt, med søde lyst bordeaux blomster, og så har Helle (Blomsterhatten) været på indkøb i Bilka for mig, hvor hun har købt en dobbelt lyserød med pletter. De står i krukker og pynter foran mit vindue, og gør mig glad hver gang jeg ser ud på dem:-)
    Du har godt nok gang i mange små frølinger, det er da helt vildt:-) Jeg har ikke sået Marmelukærmer endnu, for det synes jeg der stod på pakken man først kunne fra april. Det kan jeg da se jeg skal igang med nu med det samme. Problemet lige nu er så bare hvor jeg skal gøre ved alt det. Jeg har nemlig ikke nogen piger der er flyttet hjemmefra endnu. Det ville også være lidt trist, for de er kun 7 og 9;-) Jacob er igang med at rykke vores udestue ned, eller det har han sådan set gjort og nu er han igang med, at brække gulvet op hvor det stod.
    Jeg var ellers startet med, at så og potte georginer og nyindkøbte pæoner og liljer osv. op derude, som jeg plejer. Meningen var så, at det hele skulle rykkes ud i mit lille nye drivhus, men det kan vi ikke rejse endnu, fordi haven er dækket af komprimeret sne og is. Så jeg har fordelt det imellem vores fyrrum, som er frostfrit og som også har et stort vindue og pigernes computerværelse, som har et lille vindue, men som dog vender imod syd. I næste uge kører jeg op til Helle (Blomsterhatten) med de små frølinger, for hun har lovet mig, at være "plejemor", indtil jeg selv kan tage mig af dem igen. Hun har også en del stående i forvejen, som vi har indkøbt til fælles brug. Vi har sået rigtig meget i år begge to, meget mere end vi plejer. Så det bliver spændende hvor meget vi lykkes med, og om romantikken rigtig kommer til at blomstre til sommer.
    Fortsat rigtig god påske.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
  12. Lækre sprøde billeder af dine påskeklokker :o) Mine var på vej op, men så kom sneen og den er der stadig. De blomster jeg kan se ligger bare slatne henover sneen... øv!
    Der er godt nok gang i den med frølinger hos dig - spændende at følge :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen