Sider,

onsdag den 14. august 2013

Dejlig overraskelse på en blæsende dag......

Det blæser så meget i disse dage, at sommeren næsten er blæst helt væk. Jeg syntes faktisk det minder mere om efterår end sensommer lige nu. Jeg tror og håber på at der igen kommer mange gode sensommerdage, jeg syntes sommeren forsvandt så pludseligt.

Skovfoged æblerne er ved at være modne.



Der ventede mig en rigtig dejlig overraskelse, da jeg tømte postkassen idag. Det var den søde Lisbeth fra Høneballehaven på Samsø der havde lavet en fantastisk pakke til mig. Pakken indeholdt frø fra forskellige planter i hendes have, som jeg har udtrykt min begejstring for. Der var både staudelathyrus, mandstro, lilla og lyserøde valmue frø, og lyserøde røllike planter som hun så gavmildt havde lovet mig tidligere på sommeren. Sikke en gavmildhed og hukommelse, tak Lisbeth.



Røllikerne fik jeg plantet i et par potter, så de lige kan komme sig, inden de plantes ud i bedet. 



 Selvom jeg syntes der er efterår i luften, er der stadigt masser at glæde sig over i haven, Liatris i selskab med floks, violfrøstjernerne står så flot nu, men ret svære at fotografere i blæsten.


























                                                   Klematis The President godt igang med sin anden blomstring.


























                       Idag stod solen så lavt, så jeg kunne tage nogle fine billeder af mine stokroser.



                                                             Rosenholm rosen blomstrer stadigt.


























Det er dog ikke hele sandheden, da de fleste blomster har takket af. Den har været helt fantastisk i år og blomstret helt upåvirket af varmen og vandmangel, den er dog blevet vandet. Jeg glæder mig allerede til næste år, for med dette syn på kun to år, kan det jo kun blive endnu bedre.



                          Det bliver vist et godt frugt år, æbletræerne her i haven bugner af frugt.



Mange, hvor er jeg glad for min overraskelse, hilsner herfra ;o)

9 kommentarer:

  1. De sidste par dage har bestemt været meget blæsende; men der må være hyggeligt i læ for blæsten blandt frugt og blomster i jeres skønne have. Hvor gammel er slyngrosen, og hvor høj er den?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Slyngrosen er to år gammel og jeg tror den er 3 m oppe i træet nu ;o)

      Slet
  2. Nej forhåbentlig er sommeren ikke forbi endnu, lad os tro og håbe på at der venter mange lune sensommerdage til os.
    Hvilken dejlig pakke fra Lisbeth, det er så hyggeligt med sådanne overraskelser. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Selvfølgelig må sommeren da vende tilbage igen, med det korte forår, må vi da stadig ha en masse godt vejr til gode.
      Ja er det ikke en skøn pakke, tænk at være så heldig ;o)

      Slet
  3. Det var dig vel ondt Heidi, og jeg elsker at sende overraskelser, jeg kan jo høre, at glæden er stor, så er det dejligt at overraske. Jeg håber, du får glæde af det hele.
    Jeg kender godt det med, at der kun er nogle få roser tilbage, de er jo lige så kønne som de første, og de halvvisne tager man bare ikke billeder af :)
    Og så fik du billeder af dine stokroser, det var godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja der blev jeg godt nok overrasket, på den rigtig gode måde ;o)
      Du kan tro jeg vil få masser af glæde af det hele. Jeg kan slet ikke huske om jeg fortalte at jeg slet ingen valmuer har i haven, så det bliver skønt til næste år, jeg glæder mig allerede.
      Endelig var solen med mig, så jeg også kunne få foreviget mine stokroser i smukt lys ;o)

      Slet
    2. Så var det godt jeg sendte valmuefrø med, jeg syntes heller ikke, jeg kunne huske, at jeg havde set valmuer på dine billeder.

      Slet
  4. Hej Heidi.Kan da godt forstå at du er glad for den fine pakke fra Lisbeth.
    Er spænd på at se hvordan det kommer til at gå med din mandstro.
    Har du klippet i din President? Jeg tror også at det bliver et rigtig godt æble år.
    God dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja er det ikke skønt med den gavmildhed man møder her i bloglandia ;o)
      Nej jeg har ikke klippet i min President, den kommer altid med to blomstringer. Desværre er vores æbletræer så høje at de ikke lige kan plukkes, så der bliver masser at rive sammen i år ;o)

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen