Sider,

torsdag den 9. maj 2013

Pungen blev i lommen..........

En del af formiddagen, blev tilbragt på vores lokale planteskole. Jeg var ude og kigge efter slyngroser, vi skal bruge to hvide der gerne må blive en 2-3 meter og blomstre hele sensommeren. Men jeg gik skuffet derfra, der var et meget begrænset udvalg af hvide slyngroser. Der var ellers nok af skønne roser, men nu var det jo ikke lige dem, jeg var på udkig efter idag. Jeg har endnu ikke bestemt, hvad det skal være for nogle. Så har du den perfekte hvide slyngrose i haven, der bare bliver ved og ved med at blomstre og som også dufter skønt, må du gerne lige lægge en hilsen med dens navn ;o)

Istedet for kørte jeg hjem og fortsatte udplantningen af sommerblomster fra drivhuset. Ved godt det er en satsning, men det gode vejr frister og pladsen i drivhuset skal jo snart bruges til andet end småplanter.

Dette er IKKE to nyindkøbte roser, men lidt stemning fra haven idag.



 Mens jeg gik i rutefart med småplanter fra drivhuset, blev mit øje fanget af noget i højbedene. Det var de fineste små spirer, salat og stribede beder er kommet op ;o).























                                                 
                                                                 Løg og kartofler er også godt igang.

























                                                                   
                                                        Kristi himmelfarts stemning i sandkasse bedet.


























  Kvarterets store bøgetræ er nu også sprunget ud, jeg er helt vild med den skønne sprøde farve det viser lige nu.


Mange, jeg søger stadig efter hvide klatreroser, hilsner herfra ;o)

16 kommentarer:

  1. Fantastisk bøgetræ :) og dine Purissima i forrige indlæg er bare så dejlige, dem burde alle enhver have i sin have.

    Hvid klatrerose.....hmmm, jeg har ingen hvide, men jeg har hørt mange omtale Mme Alfred Carriere og Helena Lykkefund som nogle gode eksemplarer.

    Du kan også surfe rundt på www.rosenposten.dk og sætte din søgning til hvide klatreroser.

    Jeg er spændt på hvad du vælger :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla - Bøgetræet er så stort og smukt, heldigvis står det ikke på vores grund da vore naboer, næsten drukner i blade om efteråret ;o).
      Jeg har tjekket begge roser ud, og er nok mest lun på Mme Alfred Carriere, så nu må vi se ;o)

      Slet
  2. Jeg har Mme Alfred Carriere som hvid klatrerose. Den er robust og klatrer nemt 2-3 meter op. Dufter og blomsten klarer også de danske sommerregnskyl.
    Ved at andre har handlet med www.jasroser.dk til en meget rimelig penge.
    Han skulle have et godt udvalg og måske kunne han sende til dig.
    Der skulle vel nok være flere planteskoler med større udvalg hos jer ?.
    God jagt - og ser forbi igen en dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne - Det lyder godt med rosen, det er vist lige sådan en jeg søger ;o). Her lige været inde og tjekke hos jasroser men de sender kun barrods roser og der er vist forsent for denne gang.
      Jeg skal nok få fat på roserne ;o)

      Slet
  3. Helena Lykkefund er rigtig flot og robust og også hvid, men den blomstrer kun 1 gang, så det er nok ikke den du søger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla - Den er superfin ,men jeg vil gerne ha blomster i laaaang tid ;o)

      Slet
  4. Ærgerligt at køre hjem fra planteskolen med uforrettet sag.
    Jeg er ikke særlig velbevandret ud i roser, så kan desværre ikke komme med gode forslag her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi - Ja lidt ærgerligt, men jeg hyggede med at ose og kigge, på alle dem der slæbte blomster hjem ;o).
      Jeg er også ret ny i roser, men så er det jo godt man har alle blogger vennerne, der gerne deler ud af erftaring og ideer ;o)

      Slet
  5. Det er et smuk bøgetræ og en fantastisk farve lige nu! Det kan jeg da godt forstå vækker glæde!
    Ingen hjælp fra min side....jeg har godt nok to hvide roser, som jeg endnu ikke har set i blomst (indkøbt sidste år),
    så jeg skal ikke komme med gode råd dér.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente - Ja bøgetræet er skønt når solen skinner på de fine nye blade. Dejligt med en lille hilsen fra dig, også selv om der ikke var nogen gode råd idag ;o)

      Slet
  6. Dejlige billeder. Jeg har faktisk haft sådan en rose, men kan ikke huske hvad den hed. Så det kan du jo ikke bruge til noget ... Jo, du kan bruge det til at lede videre, for sådan en hvid slyngrose med masser af blomster hen over sommeren findes faktisk. Den var dog ikke helt hvid i knop, men snarere cremefarvet. Held og lykke med rosen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nanna - Dejligt at vide at rosen findes, nu skal jeg så bare lige finde den ;o)

      Slet
  7. Jeg kan også kun komme på mme Alfred Carriere den er kraftigt voksende og kommer hurtigt. Blomsterne dufter skønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth - Jeg tror at jeg kaster min kærlighed på Alfred, det kan vist ikke gå helt galt ;o)

      Slet
  8. Godaften Heidi.Jeg har jo lige lavet et nyt bed ved min pergola.Og jeg købte to roser på min planteskole.Det er mme Alfred Carriere.Men de er ikke vokset noget endnu.Har været på planteskolen.Og de siger at jeg skal være tålmodig.Jeg gav 300 kr. for de to.
    Håber du finder nogle gode roser.Knus Jette

    SvarSlet
  9. Jeg har slet ikke forstand på roser, så jeg har intet bud.
    Dejlige billeder.
    Ha´ en god aften.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen