Sider,

tirsdag den 25. september 2012

Rusk og Regn

Er vist en meget passende beskrivelse, af det vejr vi har haft her de sidste dage, føj siger jeg bare. Det er næsten ikke til at tro, det kun er to dage siden vi sad og fik sol på kinderne, og med lukkede øjne næsten kunne tro det var sommer. Lige meget hvor hårdt jeg lukker dem idag, kan den samme følelse ikke findes frem ;o). I søndags blev plænen ryddet for æbler og blade, det er så ikke lige til at se nu. Mit tårn af rionet i tøsebedet er også blevet rusket godt og trænger lige til en justering.



Kæmpeverbenaen der ellers kan stå model til meget, har overgivet sig og ligger som en forhindrings bane rundt ved bedene, og i mit skærebed er der heller ikke så meget at komme efter, det hele er slået godt og grundigt omkuld.


Denne væltede kæmpe dahlia, har fundet sig godt til rette på et leje af timian.



                                             Godt gummistøvlerne er opfundet, der er ret smattet overalt.


























Jeg opdagede at min nyplantede klematis Madame Le Coultre, der står i vandpostbedet har fået en blomst, den virker også til at trives og ser sund ud. Det bliver spændende at følge den til næste år.



 Vi har to store græsser af ukendt herkomst i haven. De er nok en 10-14 år gamle, og har i den tid kun blomstret en gang. Er der nogen der måske ved hvad der går galt, de vokser fint og ser ud til at trives, men jeg føler mig snydt, når jeg aldrig ser deres fine aks.























       

         
               Vi skal også lige have lidt med farve på, det er mest de blå/lilla farver der er fine lige nu.




























 Min runde i haven var nu hurtigt oversået, da det begyndte at buldre og brage og regnen atter  væltede ned, så det var ind i tørvejret og ikke mere ude tid for idag.



Mange -  nu skal der tændes op i brændeovnen -  hilsner herfra ;o)

11 kommentarer:

  1. Kunne din græs være en Miscanthus sinensis 'Gracillimus'? Den har jeg og jeg har endnu ikke set aks på den som på de andre elefantgræsser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla, jeg googlede lige dit forslag og bingo jeg tror det er dem jeg har. Kunne læse mig til at de sjældent blomstrer, så jeg er måske ligefrem heldig at have set dem i blomst en gang ;o) Tak for hjælpen

      Slet
  2. Godaften Heidi.Ja! her hos os har vi haft dejligt vejr idag.Vindstille og med lidt sol.Fik dog god nok lidt vand i går aftes.Kan godt lide dine græsser,selvom de ikke blomstre.Mine verbena lagde sig også ned i går aftes.Men de blomstre fint endnu.Fin blomst på din clematis.Har du set min clematis i det nye bed? den er bare så sød med de fine rosa klokkeblomster.God aften foran brændeovnen Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor har i været heldige med godt vejr idag ;o) her ser vejrudsigten heller ikke for god ud de næste dage, så øv øv øv det er vi altså ikke klar til endnu ;o)

      Slet
  3. Jeg kan se at blæsten og regnen også har været hård ved din have.
    Her er der meget der skal klippes af og samles op.
    Jeg håber på, at vi snart får tørvejr.
    Gode billeder.
    Ha` en dejlig aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nu kan det snart være nok med al det regn og blæst, jorden er efterhånden så våd, at intet står fast, kun gummistøvlerne ;o)

      Slet
  4. Puha for et vejr og så praler de af godt vejr på Sjælland :) Ærgerligt at dine stauder er væltet, her gik det mest ud over roserne, ja og så er her også temmelig vådt, men ikke så slemt som hos dig.
    Madame le Coultre er meget smuk, min ville ikke gro, desværre. Måske kommer den næste år, det håber jeg, og jeg håber, at sneglene holder sig fra den.
    Jeg har ingen svar omkring det med græsset, men Ulla J er måske inde på det rigtige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja skulle vi ikke se om vi kunne eksportere det til Sjælland, jeg syntes de har råbt på vand længe nu ;o). Vores lerjord gør det ikke lettere for vandet at forsvinde, så man skal helst ikke stå stille samme sted for længe ;o). lad os håbe at 2013 ikke bliver snegle år, så vi kan ha vore planter i fred ;o)

      Slet
  5. Ja det er dog forskækkeligt som I får regn, I må gerne eksportere det herover. Det var det dejligste vejr hele tirsdag morgen og formiddag med solen fremme. Langt senere fik vi en lille byge, så lidt regn fik vi da.
    Godt du fik svar på dit elefantgræs, tænkte nok at Ulla kunne hjælpe der!

    SvarSlet
  6. Uh ha, hvor det er gået hårdt til! Sikke ærgerligt :(
    Dejlige er Madame le coultre og de lilla skønheder som har overlevet.
    Græsserne er rigtig flotte.
    God dag :-)
    Kh
    Rose

    SvarSlet
  7. Her har det også været et forfærdeligt vejr. Ærgerligt at se havens smukke blomster lægge sig ned.
    Jeg synes, at dine græsser er smukke, selvom de ikke får aks. Det er ikke alle græsser, der får aks på vore breddegrader. Måske kan du finde info her: http://www.overdam.dk/.
    Hilsen Christel

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen