Da manden min, fjernede vores kaningård tidligere på året se her , valgte vi at sætte kartofler i jordstykket fordi vi ikke helt vidste hvad vi skulle bruge området til. Nu er vi ved at have spist en del af kartoflerne, og har sporet os lidt ind på hvad vi skal med jorden ;o). Vi startede idag med at lave et lille nyt bed. I bedet står en høj potte som skal fungere som vandpost. Bagerst har vi anbragt rionet som der gerne skal komme til at vokse klematis opad.
Det første der skulle ske, var at jorden skulle tilføres en masse sand, da det er god vestjysk lerjord vi arbejder med her.
I vandposten - ved faktisk ikke om man kan kalde det sådan - men det gør vi ;o) - ligger der en vandhyacint
Da vi var færdige med at bearbejde jorden, savede manden min, en masse syren grene op i små stykker. Dem havde vi gemt da de to syrener blev fældet. Nu kunne de så bruges til bedafgrænsning så vi har lidt styr på bedet til vi kommer videre med planerne. Vi har stadig en del kartofler vi skal spise os igennem først. Jeg har købt to hvide Astilber som skal stå der, ellers er der blevet plantet lidt overskudsplanter, og flyttet lidt fra mit snit bed. Planen er at området skal holdes i hvide farver til at lyse lidt op i bunden af haven.
Bedet består nu af hvid malva, tror jeg det er, Astilber, carryplante og nogle selvsåede talerkensmækker. Nu skal jeg så stille og roligt finde ud hvilke planter der skal plantes, nu var det mest bare for at fylde lidt på.
Trådkassen der er sat op i rionettet er mest for sjov, bare for at vise hvor højt nettet er.
Hvis i nu har overset mit nye vandpost bed, så får i da lige et billede mere ;o) . Vi har snakket om at der måske skal lægges fliser i resten af området, så vi får et lille hyggerum til lidt havemøbler i denne del af haven. Manden min går også og tumler med om han evt. skal bygge en rygeovn til de fisk han fanger, da han jo er ivrig lystfisker, men nu må vi se hvad det bliver til, vi kan jo godt nå at få andre ideer ;o)
Vi slutter lige med billeder af min rose Rosenholm Rosa, som også har startet sin blomstring nu, den blev plantet sidste år og har fået godt fat, jeg tror den er blevet to meter eller mere nu, så den er ved at indtage æbletræet godt.
Med denne rose i den ene ende af tøsebedet og New Dawn i den anden, passer det perfekt ;o)
Mange, tilfredse med det nye bed, hilsner herfra ;o)
Godaften Heidi.Fint lille bed i har fået lavet.Og rionet kan da bruges til mange ting.Har også selv købt en new dawn. Er spændt på at se hvor stor den bliver.Knus Jette
SvarSletTak for det, det er altid sjovt at lave nye tiltag især hvis man kan bruge lidt rionet ;o)
SletVilken otroligt fin ros, som klättrar så högt upp i trädet, är säker på att din nya anläggning blir fin. Ha det gott /Marika
SvarSletJeg er også vild med rosen i træet ;o)
SletSmukke billeder fra din hånd. Det er et fint vandpost-bed du har fået lavet der! Skønt gammel æbletræ med en klatrende rose, så bliver det ikke mere romantisk, synes jeg!
SvarSletDet er dejligt, at det er lykkes så godt med rosen i træet ;o) og jeg glæder mig til at få mit nye bed godt etableret
SletDet tegner da til at blive smukt bed. Skønt at kunne tage det sådan lidt i etaper, så man kan nå at tænke tanker ind imellem. :o)
SvarSletTak skal du ha, det er altid godt, at tænke inden handling, der kan jo hurtigt komme nye ideer ;o)
SletDejlige tøseroser til tøsebedet, det ser godt ud. Dit nye bed bliver du helt sikkert glad for. Vil det sige, at du vil have hvide clematis i bedet?
SvarSletHeld og lykke med det :)
For resten synes jeg, det er en god idé, at manden får en rygeovn til de nyfangede fisk. Det ved jeg flere som er glade for at have.
Roserne passer perfekt til tøsebedet, dejligt når farverne bliver som man har drømt om. Jeg regner med at plante to hvide klematis i bedet, en tidlig og en sen blomstrende, så der bliver blomstring det meste af sommeren. Nu skal jeg så bare lige finde ud af hvilke der vil egne sig bedst ;o)
SletDet bliver et rigtig fint lille bed og vandposten ser super ud. Det var måske en ide med en rygeovn til fiskene?
SvarSletTak for dine søde ord, spændende om han vil bygge rygeovnen, det kunne blive lækkert med nyrøgede fisk ;o)
SletSikke nogle fine roser, og hvilket fint bed. Du har altså en rigtig god blog.
SvarSlet