Sider,

søndag den 28. april 2013

Usynligt Arbejde.........

Solen kom som lovet i dag, og selvom det blæste en del, kunne det ikke stoppe mig og mine planer. Der skulle nemlig sås og plantes grønsager i dag, fordelene ved højbedene er jorden hurtigere bliver varmet op, 

         Æbletræet står med store knopper.



Inden jeg kunne starte på såningen, fik vi flyttet en masse dejlig muld fra komposten, op i bedene.




Ja det er jo kun de små hvide skilte, der afslører at der har været aktivitet i højbedene. Jeg har fået sået og plantet følgende, spinat, gule-hvide og stribede beder, pastinak, løg, persillerødder, gulerødder, røde springløg, persille, knoldselleri, salat, ærter og hvidløg som jeg ikke fik sat i efteråret. Nu mangler jeg bare at sætte bønner og majs, men det er dog lige tidligt nok endnu.



I drivhuset hersker en dejlig, lettere kaotisk forsommer stemning, der er efterhånden fyldt godt op med diverse planter i mange størrelser. Jeg syntes at alle mine forspirede planter var gået helt i stå inde, så de er blevet flyttet ned i drivhuset, hvor de kan få masser af lys og varme. Men det kan da vist godt komme til at trække noget ud, inden de er klar til udplantning i år.

























 


            Det blev også dagen hvor mine lilla kobjælder sprang helt ud, de er blandt mine absolut favoritter.























                                                      Genboens kæmpe bøgetræ, begyndte også at vise synlige knopper idag.


Dejligt at sidde med varme røde kinder og en træt krop, efter en lang god dag i haven med masser af sol og blæst og usynligt arbejde.

Mange Søndags hilsner herfra ;o)

15 kommentarer:

  1. Kobjælderne er rigtige fine. Fin lilla og gul symfoni! Og hvor er du flittig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - Det er godt med lidt gang i farverne, på denne årstid ;o)

      Slet
  2. Skønt at få det usynlige arbejde lavet - men bedene ser nu alligevel noget mere ordnede ud, når den er revet igennem og der er sat hvide skilte op. Og så varer det forhåbenligt ikke længe inden der er grønne spirer på vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne - Ja det var dejligt at få sået, og i dag har det regnet så det er bare helt perfekt ;o)

      Slet
  3. Sikke en lækker køkkenhave du har.. Hvad har du til at gro ad dine rionetespalier i højbedene?
    Dejligt at få lavet det usynlige arbejde :o)
    Jeg nåede det desværre ikke i dag.. Mon ikke jeg når det snart ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tine - Tak, i nettene vokser der høje bønner og ærter hver sommer.
      Ro på - du skal nok nå at så ;o)

      Slet
  4. Du har da været flittig, så må vi håbe, der kommer masser af grønsager ud af dine anstrengelser.
    Vi er helt enige kobjælden er fantastisk. Jeg har også lyst til at tage billeder af mine hele tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth - Ja dejligt at såningen er overstået, og vi plejer at få masser af grønsager ud af de tre højbede.
      Vi må heldigvis tage alle de billeder vi lyster, af vore yndlinge. Vi skal jo nyde dem så længe de er her ;o)

      Slet
  5. Det var da dejligt at få sået i højbedene. Det er jeg ikke gået i gang med endnu, for der ligger et læs komøj, som lige skal graves ned i højbedene først. Der ser skønt ud i dit drivhus, med alle de små frølinger.
    Knus Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette - ja skønt at kunne sætte flueben ved det. Jeg holder også rigtigt meget af børnehaven i mit drivhus, og nyder at pusle om de små ;o)

      Slet
  6. Godaften Heidi.Sikke flittig du har været.Og der ser rigtig godt ud i din køkkenhave.Så langt er jeg ikke nået endnu.Men i to af bedene er kartoflerne på vej op.Manden har også skiftet en del af jorden ud i drivhuset med frisk god jord.Så nu er det parat til at jeg kan sætte tomater.
    Skønt at vi kan dyrke vores egne grøntsager og blomster.Godnat herfra knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette - Tak, vi har også sat kartofler i det ene højbed, men har dog ikke set noget til dem endnu.
      Dejligt dit drivhus er klar til blive plantet til, det må jeg vist lige vente med til alle de små er flyttet ud ;o)

      Slet
  7. Ja netop det var en skøn havedag i går. Derfor fik jeg slet ikke åbne min computer og set haveblogs. Jeg var ganske enkelt for træt!
    Skønt at nå en masse, man bliver så herligt glad og træt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente - Ja det var rigtigt dejligt, men også lidt heldigt at det ramte en søndag, for i dag er det bare hundekoldt og blæsende her ;o)

      Slet
  8. Det er muligt at det er usynligt lige nu, men det bliver jo synligt meget snart.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen