Sider,

torsdag den 4. april 2013

Fra...... Fire til Tolv.......

De fire kobjælder, der har stået oppe i mit nursery og ventet på foråret, er efterhånden ved at være afblomstret. Der er dog stadig en enkelt blomst på vej. Jeg holder rigtigt meget af deres langhårede look, og skal hele tiden lige røre.



 Nu er de blevet flyttet i drivhuset, da pladsen inde skal bruges af de små priklinger. Jeg forsøgte om jeg kunne dele kobjælderne, det så ud som der var flere planter i hver potte..... så nu har jeg tolv. Jeg håber de klarer delingen og nattefrosten, så jeg kan få dem plantet i haven

























                                                                        Hornvioler i drivhuset.




























Da jeg var igang med at potte om tænkte jeg, at mine Jacobsstiger som har stået i drivhuset hele vinteren, måske også kunne trænge til lidt nyt jord og mere plads om fødderne.



Det var godt jeg fik kigget til dem, potte klumpen var fyldt af de fineste hvide rødder. Der går vist stadig lang tid endnu, inden jorden er klar og de kan plantes ud. Nu får de så mulighed for at blive ekstra store og fine inden udplantning.


























Her i det fine vejr kommer der dagligt nye krokus frem. Det er først sidste efterår jeg har fået lagt en masse krokusløg, tidligere har det været en stor mangel her i haven. Det er der forhåbenlig rådet bod på nu, selvom de i år kommer lidt spredt, men jeg håber de er hurtige til at brede sig.


























Mange, tænk det er stadig godt vejr, hilsner herfra ;o)

14 kommentarer:

  1. Hvor er de fine. Jeg har aldrig haft kobjælder,
    men fik helt lyst til at prøve.

    Hilsen
    Jette
    Florafantastica

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette - kobjælder er så fine, dem må du ikke snyde dig selv for ;o)

      Slet
  2. Hej. Nej hvor ser det godt ud. Dine kobjælder er fine og det er vel nok en god idé at dele dem, så du får mange. Dine Jakobsstiger ser også fine ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte - Jeg håber delingen lykkes godt, og jeg lige ved hvor de skal stå ;o).
      Jeg har ikke tidligere haft Jacobsstiger i haven, så dem glæder jeg mig til at opleve.

      Slet
  3. Godaften Heidi.Skønne kobjælder......har aldrig selv haft dem.
    Men Jakobsstige har jeg i have med blå blomster.
    Dejligt at du nu har skønne krokus i din have.
    Og vejret de sidste dage kan vi da ikke klage over.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kobjælder må du prøve, de er bare så skønne og fås i flere farver. Jacobsstige er ny her så jeg venter spændt på om de vil passe ind hvor jeg har tiltænkt dem.
      Vejret og krokus er noget vi hurtigt kan vende os til ;o)

      Slet
  4. Smukke kobjælder min hvide forsvandt sidste år RIP.....så dem må jeg have suppleret op i år, dem vil jeg ikke undvære!
    Dine jakobsstiger er vel nok flotte og kraftfulde, dem bliver du glad for.

    SvarSlet
    Svar
    1. Trist når en skønhed går bort, men heldigvis findes der gode afløsere. Jeg glæder mig også til at følge mine jakobsstiger.

      Slet
  5. Kobjælder er så skønne, jeg har en del af dem i ørkenbedet, men de er ikke nået ret langt endnu. Godt du er ved at få nogen krokus, dem kan man ikke undvære. Jakobstiger skal du nok få rigeligt af, det frøsår sig rigtig godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har blå kobjælder i haven, de er heller ikke begyndt at røre på sig endnu. Godt at vide at jakobsstigerne gerne vil brede sig, rart at kunne tage det med i overvejelserne når jeg skal have dem anbragt.
      Jeg er også rigtigt glad for mine krokus, også selvom der nok går mange år, inden jeg får så fine tuer som du har ;o)

      Slet
  6. Ikke så tosset, at planterne kan deles så det fylder godt fra starten.
    Jakobsstiger er jeg også ret glad for. Har den både i blå, hvid og gul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er skønt når man kan få lidt ekstra planter ;o)

      Slet
  7. Søde kobjælder! Har ikke selv nogle, men de ser da skønne ud med det lange 'hår'.. :)

    Kh. Mia Elvira

    SvarSlet
    Svar
    1. Dem må du prøve, de er så fine at have ;o)

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen