Sider,

lørdag den 10. november 2012

Gråt men Tørt...

Ja det blev jo ikke ligefrem det fine lørdagsvejr som jeg havde satset på, men på med al tøjet og udenfor med mig. Det første der sprang mig i øjnene da jeg kom ud var denne hvide høstanemone der stadig holder skansen med få blomster. På græsplænen er der også stadig masser af bellis der nyder godt af det milde vejr.


























Det var helt klart lettest at holde varmen ved at lave lidt, så jeg fik revet en stor del af græsplænen for bladguld og lagt det i bedene. Jeg fik også lagt flere blomsterløg, der bliver da heldigvis færre og færre poser i kassen med løg, så et løglægnings nap mere og jeg er i mål. Nu er tøsebedet færdigt og puttet for vinteren
























                   
                               Der er også stadig lathyrus  knopper på vej, gad vide om de når at komme i blomst.

























                                                   Den hvide løvemund blomster også stadigt upåvirket af årstiden.
























                                                                                    Moskuskatost og timian blomst.


























Da det jo ikke kunne være arbejde det hele, måtte jeg jo også bare snuse lidt rundt for at kigge lidt på tingenes tilstand, og sørme om jeg ikke mødte disse utålmodige løgvækser der allerede var kommet frem. Det ene hold spirer er vintergækker men er lidt i tvivl om hvad de første er. Det er da grov nok at man ikke kan nå at få lagt de sidste løg inden de første melder sin ankomst ;O).























                               
                                      Fjerbusken vil heller ikke stå tilbage, og sender fine skud op.


























Det meget fugtige efterår har sat godt skub i mosvæksten på en af de gamle æbletræer, dejligt når naturen selv hjælper med til skabe julestemning i haven.


























Lidt stemingsbilleder fra den nyrevne græsplæne, hvor alle æblerne nu er væk. Stor tak til svigerfar, der egenhændigt har bortskaffet dem, mens vi var på arbejde ;O). Det eneste sted der stadig ligger æbler er i sandkassebedet hvor fuglene nyder godt af dem.















Årets to sidste æbler på den gamle kæmpe, der virkelig har overgået sig selv med æbler i år.




Jeg håber i alle får en god aften måske med andesteg. Vi venter med anden til i morgen, da undertegnede endnu engang skal lægge et år til den i forvejen hastigt stigende alder ;O), uhhha hvor tiden dog iler afsted.


Mange, 53 år nogle timer endnu, hilsner herfra ;O)



28 kommentarer:

  1. Det er da ikke så tosset med en havehjælper der kommer og rydder op medens duner på arbejde.

    Går det an at ønske til lykke allerede i dag?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan sagtens klare et lidt tidligt tillykke tak ;O). Sådan er han så god, min kære svigerfar ;O)

      Slet
  2. Godaften Heidi.Utroligt at du har så meget i blomst endnu.Og det er da spændende hvad det er der titter op af jorden.Mit gamle Filippa træ har også dejlige belægninger på.
    Jeg må da også lige ud og se til min fjerbusk,om der er noget på vej op.
    Rigtig god weekend til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget i blomst, ja ja alt er relativt, jeg skulle da god nok lede efter dem, men de var der ;O). Jeg holder rigtigt meget af mit gamle træ med mos, og nu har jeg lagt masser af blade omkring min fjerbusk så skudene forhåbentligt er godt beskyttet. Fortsat god weekend til dig også ;O)

      Slet
  3. Der er liv og glade dage i din have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er dejligt når naturen fester ;O)

      Slet
  4. Hvor fint med toppene, der allerede er på vej op.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er da lidt tidligt, men giver lige en lille appetitvækker på hvad der venter om få måneder ;O)

      Slet
  5. Så kan vinteren vist ikke genere tøsebedet, dejligt at få det ordnet og få fjernet nedfaldne æbler... Ikke dårligt.

    Tillykke med fødselsdagen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var dejligt at få klaret lidt mere ude idag, bliver dette milde vejr ved, når jeg vist også i mål med det jeg gerne vil have gjort inden vinter ;O)

      Slet
  6. Jeg er da imponeret over, at der allerede titter løg op hos dig, det tror jeg ikke, der gør hos mig endnu. Jeg har i hvert fald ikke set noget, og nu er der jo blade hen over, så de får lov at hvile julen over uden min indblanden :)
    Min nyindkøbte hvide anemoner blomstrer også endnu. Hvor er træet med mosset flot, det er en hel skulptur at have stående i haven.
    Kan du nu have en rigtig god fødselsdag i morgen. Er du født kl. 11?
    På forhånd tillykke med dagen Heidi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for lykønskningen og nej jeg er ikke født kl. 11, det kunne ellers være fint ;O). Det var da vist også kun fordi jeg havde min nysgerrige næse godt fremme jeg fik øje på de små skud, men nu er de også puttet godt i blade. Jeg er også rigtigt glad for mit mostræ, det var ungernes yndligs klatretræ da de var små ;O)

      Slet
  7. Dejligt med alle de blomster der stadig forynger sig selv hos dig! Det erlænge siden, at jeg rykkede mine Lathyrus op. Måske jeg skulle have ventet....
    Hjertelig tillykke med imorgen!

    SvarSlet
    Svar
    1. De fleste lathyrus er også rykket op i min have, det er kun fordi jeg ikke er kommet til lavendelbedet endnu de stadig står, og nu kan jeg da ikke fjerne dem ;O).

      Slet
  8. Der må blæse mildere vinde på din egn, end der gør på min. Her er ingenting i blomst og heller ingen spirer. Jeg ser din blog for første gang i dag. Jeg er ny i haveblogland. Har selv lavet en blog for et par uger siden og føler stadig at jeg bare øver mig. Har stor glæde af at læse med hos jer andre :-) Jeg har meldt mig som fast læser hos dig og sætter dig også på min blogliste. - Og til lykke med fødselsdagen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for lykønskningen og velkommen til min blog ;O). Jeg har også været inde og kigge på din blog, men kunne ikke finde nogle indlæg. Din blog ser anderledes ud, så måske er det bare mig der ikke rigtigt kan finde ud af det ;O). Ja her i Vestjylland blæser der milde vinde, og vi har kun haft en enkelt nat med frost ;O)

      Slet
  9. Hold da op en vinterchekket have du har fået. Dejligt med sådan en sød svigerfar! Jeg har også enkelte løg, der titter op. Men nu har jeg dækket dem godt til med blade, så de kommer igennem vinteren med »frakke« på! Jeg gør lige som dig, gemmer nedfaldsæblerne til solsortene. De mæsker sig i disse dage. Fuglen og den fattige skal også være mæt.......

    SvarSlet
    Svar
    1. Kameraet er en dejlig ven der kun viser det frem der er fint ;O), nej det hjælper derude men jeg mangler stadig noget. Med alle de kg/ton æbler vi har haft i år, er det kun en lille brøkdel der er gemt til fuglene, tak for sangen ;O)

      Slet
  10. Dét æbletræ gør mig grøn af misundelse!!! Hvor er det skønt!

    Dejligt når efterårsprojekterne hakkes af - giver en god ro! Og så vil jeg håbe for dig, at du vitterligt kun mangler 1 gang løglægning mere i år...ikke min ynglingsdiciplin, men er nu på 3.omgang ekstra (har altså gentagende gange lovet ømme arme, at nok var nok, men.......). Håber du er bedre til at holde dig til planen:0).

    Mange hilsner og god søndag (forhåbentligt i haven) fra Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg holder også rigtigt meget af det gamle klatretræ ;O) og at det så ovenikøbet er podet så det både bærer skovfoged og Ingrid Marie gør det jo ikke dårligere;O).
      Ja det med kun en gang løglægning tilbage holder vist ikke helt mere, var lige i Løvbjerg efter mælk og tror du ikke de havde sat deres løg ned til en tier, ja så var jeg jo tvunget til at købe ;O)

      Slet
  11. GRATTIS på födelsedagen
    från Anna-Karin i Sverige.
    Anden står väl i ovnen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anna-Karin, tusind tak for din hilsen, anden er spist den var rigtig god og vi har haft en rigtig hyggelig dag. Jeg skal hilse fra resten af familien og håber at alt er vel hos dig ;O)

      Slet
  12. Tillykke med dagen.
    Sikke en dejlig have med skønne gamle træer og det ser meget skønt ud hos jer.
    Den hvide høstanemone er en af mine favoritter. Jeg håber på blomstring næste år i mine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha ;O), jeg vil da håbe at din høstanemone blomstrer til næste år, da den er superskøn ;O)

      Slet
  13. Tillykke med dagen Heidi og her ved mig er vejret skønt så tror jeg vil lægge mine sidste løg for denne gang, utroligt hvor mange der sniger sig med hjem hvert år:O)
    Du har da en del i blomst endnu dejligt og så er foråret lige om hjørnet :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det ;O), her har det også været et dejligt vejr idag ( det ved jeg godt hvorfor ;O). Det er lykkes mig at skaffe lidt flere løg idag, så bliver det tørvejr onsdag, ved jeg da hvad jeg skal lave ;O)

      Slet
  14. Hej. Tillykke med fødselsdagen. Tænk at løgvæksterne er på vej op! Jeg håber, du har haft en god dag.

    SvarSlet
  15. Happy Birthday!

    Your old apple trees are wonderful. With all of the moss on their trunks, and the gnarled branches, They have a lot of character. It's nice to still have flowers in the garden, and even better to have some new buds with the promise of future flowers.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen