Sider,

lørdag den 9. april 2016

Vorterod og lidt snyd



Endelig en dag uden regn og blæst, solen var ovenikøbet fremme i små glimt så det var perfekt til en havedag. Al regnen har virkelig fået sat gang i både vækster og ukrudt, så der er nok at kaste sig over.

Det første jeg kastede mig over var at savle over de skønne dobbelt blodurt som står med store knopper.



Jeg er helt forelsket i deres skønne måde at gro på og kan næsten ikke kigge mig mæt på dem.




Er de ikke bedårende som de står og svøber sig i de fine blade.



En stor del af vores gamle græsplæne er efterhånden overtaget af vorterod. I skyggehaven er der mere vorterod den græs, vi har opgivet at bekæmpe det og heldigvis visner det hurtigt ned igen.



Skyggehaven set fra den anden side, på denne årstid er der dog ikke så megen skygge.



Det lille retrobed med egen totempæl og brændestak, bliver også hvert år indvaderet af vorterod.



Det har jeg til gengæld ikke opgivet, da det virker så forstyrrende på mine øjne og alle planterne kommer slet ikke til deres ret. Det er da meget finere uden al den vorterod.



Jeg fik plantet de tre primula black lace, som har stået og hygget sig i drivhuset et pænt stykke tid.



Dem står der flere af i bedet i forvejen og jeg håber at de kan danne et helt tæppe med tiden, de holder åbenbart vorteroden nede. Til efteråret vil jeg dele på de gamle for at skubbe yderligere gang i tæppet.



Dråbebedet som er en udvidelse af et rundt bed, begynder også at vise gode tegn. Især den gamle del af bedet er godt med.



Fandt et løg som en kat må ha gravet op, da jeg ville vende løget tilbage måtte jeg forsigtigt trække da løget bare havde vokset videre ned mod kineserne. Nu læner den sig om af lupin noble maiden.


Da jeg åbnede til drivhuset idag, var der næsten 30 grader,og alt for varmt til de løgvækster jeg havde stående derinde. Ved godt det er lidt snyd men tog en hurtig beslutning og ser det ikke skønt ud at der nu også er forår i den nye del af bedet.



Det ser også fint ud fra lidt afstand.



I forgrunden af billedet kan man ane blodblommen som blev frigivet fra en stor beholder i efteråret.



Den kvitterer for pladsen ved at sætte masser af smukke blomster.



Efter blomstring vil jeg beskære,den så jeg kan få formet en krone og holde den lidt nede.



 Portalen ved drivhuset skal laves på ny med kraftigere stolper og så skal der plantes klematis.



 Et øjeblik med solskin.



 Det blev nogle skønne timer i haven, hvor jeg med bekæmpelse af lidt vorterod og snyd fik bragt haven i den rette forårssteming. I morgen når manden kommer hjem fra fisketur på Fyn, skal græs og vorterod slår for første gang i år.

Mange forårs hilsner herfra ;)

12 kommentarer:

  1. Selvom du har meget vorterod, ser det hele fint ud. Jeg har også vorterod, men graver det op hvor det generer mest. Men i græsplænen er der ikke noget at gøre. Heldigvis visner det jo helt bort senere. Det dråbeformede bed skal nok blive godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gitte
      Ja livet er for kort til at bekæmpe vorterod overalt i haven, så det er kun de steder det generer mest kampen bliver sat ind.
      Jeg tror også det dråbeformede bed bliver fint ;)

      Slet
  2. Jeg har også opgivet at kæmpe mod vorterod, men pyt bare den forsvinder igen. Vi har været heldige og haft sol det meste af dagen, men vi har haft en kølig vind, her til aften har det været rigtig godt. Din blodurt er større end min, men de er vist ca. lige langt. Jeg flyttede min sidste år i håb om, at den ville blive bedre. Blodblommen er bare så fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja heldigvis visner vorteroden hurtigt ned igen. Idag er vi ikke helt så heldige med vejret, det blæser en del og solen er ikke helt så villig som igår.
      Det kan ikke vare længe inden blodurten står i fuld flor, det er altså bare en skøn tid lige nu ;)

      Slet
  3. Jeg elsker blodurt og HADER vorterod.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Kan ikke være mere enig ;)

      Slet
  4. Fine billeder. Jeg ville nok også opgive kampen mod vorterod, og så forsøget at nyde den, mens den er der. Dobbelt blodurt kender jeg ikke, men de ser fortryllende ud.
    VH Nina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Ja det er mange år siden jeg har opgivet vorterod, men enkelte steder forsøger jeg stadig.
      Den dobbelte blodurt er så fin og smuk, du må kigge forbi igen når de står i fuld flor ;)

      Slet
  5. Jeg skal da ud i haven og kigge efter min blodurt, den overrasker mig hver år. Den imponerer også mig hver år og jeg elsker når de dobbelte hvide blomster pludselig står og troner der i bedet. Jeg har også lige plantet en blodblomme, godt nok kun til midlertidig ophold i køkkenhaven, den skal i et nyt bed i haven til efteråret, så jeg når nok først rigtig at få glæde af de fine blomster til næste år. Skønne billeder du har taget i haven, det begynder virkelig at blive forår det er skønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jeannett
      Ja du må da ud og kigge efter din blodurt, den står sikkert klar til at overraske dig. Blodblommen er superskøn og smuk den skal du nok blive glad for.
      Det er så skønt at foråret er på fuld gang ;)

      Slet
  6. Hej Heidi det ser rigtig godt ud hos dig! Jeg har også rigtig meget vorterod i græsplænen og i skyggebedet og tænker at det er godt de hurtigt visner væk igen. Jeg er lidt træt af at de er i skyggebedet for så dominerer de for meget, så der vil jeg gerne udrydde dem. Dejligt at du fik en god dag i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte
      Ja det forbistrede vorterod er ikke til at komme til livs, men jeg forsøger i de bede der er mest angrebet.
      Det blev en rigtig god have dag og nu vil jeg gå ud og fortsætte hvor jeg slap i går ;)

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen