Sider,

mandag den 11. april 2016

Sikke en dag


Sol fra en blå og skyfri himmel fik temperaturen op i nærheden af de 15 grader. At jeg så ovenikøbet kunne holde tidligt fri, gjorde da lige dagen helt perfekt. Det kunne slet ikke gå hurtigt nok med at komme hjem og i haven for at nyde solen varmen og den gode stemning. Sikke en god start på den nye uge.



 Jeg kan ikke stå for de smukke blomster i blodblommen, så det er nok ikke sidste gang jeg viser dem.



I lørdags gik jeg og ledte forgæves efter de fyldte anemoner og tænkte at de nok var gået tabt under udvidelsen af bedet i efteråret. Men da jeg kom ud idag, blev jeg mødt af dette syn, de må nærmest være skudt op af jorden med raketfart.



Kvarterts store gamle bøgetræ står fyldt med store knopper.



Her set fra terrassen, så man rigtig kan se hvor stor den er.



Lidt påskeliljer er der også i haven.






Den uægte jasmin begynder også at ha et grønt skær.



Det varer ikke mange dage inden denne rhodo springer ud. Fru høneballe har givet mig navet, men det har jeg desværre glemt. Den har duftende blade og er rigtig fin med små yndige lyslilla blomster.



Påskeklokker i stenvolden.



Ny udsprunget blomst.



Det er lige før det første æbletræ springer ud.



Scilla pibler frem mellem sprækkerne i volden.



Solbadende anemoner.



Ååhhh de er så fine.



De kommer meget forskudt i år, der er nogle der først lige er ved at kigge frem, perfekt så kan de nydes i længere tid.



De er altså ikke til at stå for.



Det blev mest til afslapning med sol på kinderne i dag, men løg og kartofler kom i jorden så nu er det gjort. Jeg håber at solen også har skinnet på dig idag ;)

Mange glade mandags hilsner herfra ;)

4 kommentarer:

  1. Ja blodblommen er så smuk, den kan vi godt tåle at se mere end en gang, jeg har også taget billeder igen i dag, men det er lidt nemmere for dig. Måske er det Gletschernacht du har, der er flere muligheder, men skal vi ikke bare kalde den det :)
    Ja anemonerne er der lige pludselig, hvis ikke du har næsen i jorden, opdager du dem først, når de blomstrer :)

    SvarSlet
  2. Ja, solen har været gavmild i dag. Jeg har også både arbejdet i haven og drevet den af derude. Det er skønne forårsblomster, du viser. Jeg synes mange gange, der sker det, som skete med dine anemoner, man går og kikker efter en bestemt plante, og pludselig er den der.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  3. Hej Heidi.Ja !!! der er ikke noget som når vore træer blomstre her om foråret.
    Har en lille dværgblodblomme...........men den blomstre ikke endnu.Men det gør mit lille træ.......det er bare helt fantastisk.
    Dejligt at du kom tidligt hjem så du kunne nyde din dejlige have,
    Og sikket et fantastisk bøgetræ.Har jo selv et kæme et med db. stamme,som vi desværre måtte skære ned ,da det var til fare for vore hus og brøndsystem.
    Skønne blå anemoner,dem kan man da ikke få for mange af.
    God dag Knus Jette

    SvarSlet
  4. Hej Heidi. Det er altså skønt når træerne står med blomster. Så er det altså forår.
    Hvor er de fine dine blå anemoner
    God aften
    Kh Marianne

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen