Sider,

onsdag den 9. marts 2016

Forsmag på det der venter....

Endnu en dag der startede koldt og gråt, men det er vi jo efterhånden blevet vant til. Sidst på formiddagen skete der til gengæld noget næsten nyt. Solen brød igennem og jeg tror det er første gang i marts, at vi har set den på disse kanter. Selv om der kun var 2 grader, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme ud, det var jo ikke til at vide hvor længe jeg kunne nyde synet.

Den første erantis blev også så glad at den måtte åbne sig lidt.



Her er hele min bestand af erantis... ja ikke noget overvældende syn, men lidt har jo også ret.



Jeg glæder mig meget, til at skulle nyde de to nye bede som vi lavede i efteråret.



Julerosen med de kæmpe blomster er også ved at åbne sig.



Der var nok at kaste sig over i haven, og jeg lod solen bestemme hvor jeg skulle starte.



Der er ikke noget bedre end billeder, hvor man kan se hvor man er kommet til.



Så blev bedet renset for blade og skidt, jeg fik også skiftet et par stammer der var formuldet.



De yndige porcelæns hyacinter pibler op overalt i volden, desværre er den sart lysblå farve svær at gengive.



Den ene af de nye påskeklokker er nu fuldt udsprunget.



Den er dobbelt og super fin.



Det var dejligt at komme ud og rode lidt i bedene, og få fjernet skidt og ukrudt der allerede var kigget frem.



Stinkende nyserod blomstrer stadig fint, den har pyntet sig med rosa læbestift i dagens anledning.



Der er lang vej endnu inden haven er forårsklar, men superdejligt at få startet på arbejdet, og jeg håber at dette kun var en forsmag på hvad er venter os sidst på ugen. Nattefrost ser det dog stadig ud til vi må finde os i den næste uges tid, men bare solen vil kigge frem så er jeg glad og tilfreds.

Mange solskins hilsner herfra ;)

7 kommentarer:

  1. Hej Heidi.Er det ikke bare skønt at vejre nu ser ud til at blive helt forårsagtigt.Og dejligt at solen var fremme på din fridag.
    Der er ikke noget bedre end at få ryddet op efter vinteren.
    Dejligt at du viser dit nye bed,for jeg skal have noget lignende nede i baghaven.
    For som jeg skriver i mit indlæg har jeg gang i flere nye projekter.
    Er bare vild med dine smukke db. påskeklogger.
    Nu skal jeg bare i gang med at så...........det er vist på tide.
    Vi krydser fingre for det gode vejr og godaften. Knus Jette

    SvarSlet
  2. Hej Heidi. Ja, solen er ved at have magt, når den kommer frem. Jeg har også været ude. Det er dejligt at komme igang nu. Dit bed blev meget pænt og ordentligt da du var færdig. Jeg kan også rigtig godt lide dine påskeklokker. De er flotte.

    SvarSlet
  3. Hej Heidi
    Dejligt med solskin, det kan vi lide, selvom vi må vente lidt på, at den skal dukke op. Her blev det også middag, inden vi så den. Det var godt at komme i gang i haven, der ligger masser af projekter og venter på os, og vi er heldigvis ivrige efter at komme i gang.
    Det sidste billede af nyseroden er bare super :)

    SvarSlet
  4. Dejligt at komme i gang der ude og da især hvis man kan finde et sted med lidt sol. Fint nyt du har fået lavet og du viser jo nok senere hvad der er plantet.

    SvarSlet
  5. det er da nogle fine stemningsbilleder - ja.. det er en skøn tid vi går i møde :)

    SvarSlet
  6. Ja, det er den gode tid, der kommer nu :) Synes bare den er meget langsom...eller også er det mig, der er utålmodig.

    SvarSlet
  7. Det er næsten ikke til at holde ud, og skulle bruge tid på at gå på arbejde, når man hellere vil ud i haven lige nu ;-)

    Fine forårsbilleder :)

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen