Skovens guld og havens diamanter....

Den sidste sommerweekend i august, viste sig heldigvis fra sin absolut bedste side. Med en del solskin og næsten vindstille, var det skønt at gå ude og rode og reagere, samt sætte nye drømme for næste sommer igang.

Om man kan kalde sommerfugle for havens diamanter er jeg lidt usikker på, men det passede lige til overskriften. Jeg har godt nok mit hyr med at forevige dem i år, de flygter straks de ser kameraet, måske er det linsen de er utrygge ved. Heldigvis er der ikke ingen problemer, når jeg bare går rundt og nyder dem.

Oppe på terrassen står dette skønne makkerpar, vindheks og ungkarleknap er så fine sammen.

De står på den grå bænk, hvor der også står bladsalvie og helichrysum

Så er den første blomst i hortensia lime light sprunget ud, den var hele ventetiden værd.

Dahlia wizard of oz er rigtigt begyndt at vise farve. Den har fået fint selskab af lathyrus Janet Scott og det gør bestemt ikke noget.

Den er stadig næsten helt fri for lus, og jeg holder godt øje med dem, så de ikke vender tilbage i hobetal..

Dette ret triste højbed bag drivhuset, er mit skærebed. Det er efterhånden et par år siden, jeg sidst har sået sommerblomster der. Der står pæoner og enkelte stauder som efterhånden fylder så meget, at det kniber med plads til små frøplanter. Lige nu var det dog mest ukrudt, skvalderkål og en stor margurit der havde indtaget bedet.

Marguritten blev klippet helt ned, og ukrudtet fjernet. Det pyntede gevaldigt og nu kan jeg rigtigt se hvor tæt de blivende planter står. Senere skal der rykkes rundt, så de får bedre plads, og så er det slut med skærebedet. Hvad mener træpæoner om at blive flyttet, er nogle med erfaringer, så vil jeg gerne høre dem.

Afklip fra marguritten, stilkene er nok to meter lange. 

Som en dejlig bonus fandt jeg disse zinnia da jeg ryddede bedet. De har været visnet helt tilbage, men nu er nogle stykker begyndt at komme med sideskud. Nogle gange er det godt at være lidt langsom, for ellers var de da blevet rykket op forlængst ;).

Bænken er stadig optaget af de hvide løvemund.

Skovens guld er selvfølgelig kantarellerne, som vi tog på jagt efter igår. De er måske ikke helt så svære at finde som guld, men igår føltes det næsten sådan. Det var ikke mange vi fandt, men skoven var skøn, og lidt har jo også ret...de smagte helt fantastisk.

Mange mandags hilsner herfra ;)