Stemnings collage fra skønne Københavner dage.
Vel hjemme igen var det livet i haven der skulle nydes. Det var tydeligt at sommeren endelig er kommet, der er godt gang i blomstringen og det hele ser jo også mere skønt ud når solen skinner.
Rozanne er gået helt amok med massevis af fine blomster. Hvert år sætter jeg et stativ til at støtte den lidt, da jeg godt kan li at den kommer lidt op i højden og rigtigt kommer til sin ret.
Selvom mine dahlia i havens bede er blevet spist af snegle i år, så har jeg heldigvis også sat nogle i krukker på fliserne og terrassen som sneglene heldigvis har holdt sig væk fra. Denne skønne lilla har jeg to af ved det blå/lilla krukkebed.
Worton blue streak er navnet på denne skønhed.
Der står også en i den anden ende af krukkebedet.
De er så fine og smukke og passer perfekt ind i bedet.
Min nøkkerose i vandposten er endnu ikke sprunget ud, men i ugens løb er der dukket endnu en knop frem. Nu er glæden dobbelt så stor og jeg glæder mig til at se dem springe ud.
I går var der traditionen tro sansefestival i Struer, jeg nøjedes med at besøge plantemarkedet fra morgenen af og skyndte mig atter hjem i haven. Der var ikke så mange boder i år, men lidt fik jeg da med hjem. to solhatte, to montbretia, to bregner en floks og en broadway light.
Jeg købte også en leuchanthemum broadway lights sidste år, men den er ikke dukket op i år, så nu forsøger jeg igen, da den er så fin og passer perfekt ind i det hvid/gule bed.
To solhatte til venstre orange skipper og til højre en navnløs lyserød.
Solhat orange skipper og de to montbretia blev plantet i dette bed foran de store perikonbuske.
Orange skipper blev sat foran hortensia limelight, og montbretia blev plantet bag stativerne med Susanne med det sorte øje. Ja det havde jo nok været lettere at plante dem inden stativerne var blevet sat, men med lidt forsigtighed så gik det.
Mens jeg arbejdede i bedet opdagede jeg en af de to dahlia som tidligere på sommeren var blevet spist af sneglene. Den har åbenbart overlevet angrebet, men om den når at sætte blomster er jeg ikke sikker på.
Den sidste solhat plantede jeg i stenvolden. Der får den masser af sol og plads omkring sig. Den skal kun dele pladsen med krybende timian, som jo er let at fjerne hvis den kommer for tæt på.
De første stokroser er også sprunget ud de sidste dage, det er kun de hvide der er kommet så langt.
I al ubemærkethed er den første blomst i Chopin rosen som jeg købte i efteråret sprunget ud. Jeg troede næsten ikke den ville blomstre i år, men den overraskede mig med denne smukke blomst som dufter helt fantastisk. Billedet er fra igår.
Sådan tager den sig ud i dag.
Mine hortensia står helt fantastisk i år, med masser af blomster og masser af tilvækst. Jeg tror de har nydt den våde sommer.
Nu vil jeg ud og nyde det gode vejr, og forsøge at mentalt forberede mig til hverdagen i morgen.
Mange solskins hilsner herfra ;)
Chopin rosen kender jeg ikke, den ser smuk ud. Underligt du ikke har sommerfugle, når sommerfuglebuskene blomstrer. Dejlige køb du gjorde i går, pas på Leucanthemum, den kan bæsterne også godt lide. Godt du fik lidt dahliaer, det kniber lidt her hos mig. Det ser ud til at have været en fin tur til Kbh., men godt at komme hjem igen i haven :)
SvarSletHej Lisbeth
SletHerligt at kunne fremvise en rose du ikke kender, især når det er en skønhed som ovenkøbet dufter helt fantastisk ;)
Ja der er altså underligt med de sommerfugle, vi plejer at ha så mange men det jo nok sommerens skyld.
Nå så bæsterne er også vilde med Leucanthemum, så der det nok derfor jeg ikke har set noget til den i år ;(. Turen til København var rigtig skøn, men jeg kan nu også godt li mit lille paradis herhjemme ;)
Hej Heidi.Det lyder til at i havde en dejlig ferie her i hovedstaden.En kanalrundfart er altid hyggelig.
SvarSletOg Botanisk Have er bare sådan et skønt sted.
Det eneste sted jeg ikke har været endnu er Papirøen...............men den står på listen.
Sjovt at vi har så mange ens billeder i dag.Både sommerfuglebusken-dahlia og jeg viser en mørk stokrose.
Er vild med billedet med alle krukkerne.Det ser bare rigtig godt ud.
Brodway Light satte jeg sidste år.............og troede at den var væk.Så jeg købte en ny i Bilka for bare 30 kr.
Men så dukkede den anden op.Men det gør nu ikke så meget for den er bare så smuk.
Gode indkøb..................og jeg er stadig vild med dit stenbed Rigtig god dag knus Jette
Hej Jette
SletJa det var en skøn tur til hovedstaden, dejligt at hygge med sin store datter. Papirøen er helt klart et besøg værd, masser af boder med lækkert mad. Desværre var vi ikke de eneste med den ide, så du skal være indstillet på masser af tålmodighed da køerne var lange ved alle boder.
Må da vist lige forbi din blog og kigge billeder. God dag til dig også ;)
Det ser da ud til at have været en fin ferie, og godt at I fik sommervejr til sidste uge, for det har da ikke været nogen god sommer sådan generelt.
SvarSletDin have ser frodig og dejlig ud :) Jeg har også forsøgt mig med Broadway Ligth men den kom ikke året efter. Forleden så jeg et pragteksemplar på planteskolen og blev fristet, men købte den nu ikke.
Chopin er en fin rose.
Hej Ulla
SletDet var en rigtig god tur til hovedstaden, især når vejret var så fint. Jeg er vist en af de heldige der faktisk har haft sommervejr i sommerferien ;)
Det er også sidste forsøg med Broadway Light her i haven, især når Lisbeth skriver at sneglene også kan li den ;(
Chopin er en super fin rose med den skønneste duft ;)
Rozanne er virkelig flot, en plante der bestemt også skal indgå i beplantningen her på et tidspunkt.
SvarSletDet ser altid godt ud med krukkeplanter. I år har jeg ikke fået gjort så meget i det, men tror der skal mere fokus på krukkerne her i haven til næste år.
Hej Vivi
SvarSletJa Rozanne er helt fantastisk især fordi den blomster uafbrudt til frosten kommer, og det er jo noget vi kan li ;)
Jeg er også rigtigt glad for mine krukker i år, især da sneglene har holdt ædeorgie i bedene.
God dag til dig ;)