Nu skal jeg da lige love for at vi er blevet indhentet af årstiden. Det gik jo ellers lige så godt med masser af oktober sol og høje temperaturer, men jeg må vist se i øjnene at den fest er forbi. Heldigvis har jeg taget en masse solskinsbilleder i weekenden som kan varme lidt idag.
Denne skønne rose er endelig kommet i blomst igen, jeg har længe gået og vogtet på dens knopper, og her i weekenden sprang de første ud. Den er købt som en Pilgrim rose, men det ligner den bestemt ikke. Jeg har tjekket en masse Austin roser ud og mine bedste bud er at det måske er Clarie Austin eller Crocus rose.....du har måske et bedre bud.
Smukke blomster og masser af knopper på vej, som jeg håber når at springe ud.
Hortensia i oktober solen.
Den hule træstamme, som vi satte i et hul i hækken og plantede til med pletter i luften har det rigtigt godt. Der blev også plantet en hosta, men den har pletterne helt dækket.
Det giver så fine motiver når solen står så lavt på himmelen.
Selvsået tallerkensmækker i skærebedet, hvor der hersker en lettere kaotisk stemning.
Den store hortensia set fra den anden side.
Pileurt Black Field blomster også fortsat fint.
Volden er stadig fin grøn at kigge på.
Grønne stemningsbilleder fra haven denne smukke solskins weekend.
Solskin og efterårs stemning er en dejlig kombination.
Denne fine White Pearl sølvlys, som jeg har købt her i efteråret, springer snart ud med de første blomster.
Langs stakittet er der også stadig masser af blomstring.
Det er især den fine katost Mystic Merlin som jeg såede i foråret der holder fest. Den væver sig ind i alt og er rigtig fin.
Der er stadig masser at høste af i køkkenhaven.
Jeg fandt denne fine primula nede på mit plantebord. Den har stået gemt og glemt siden foråret, men nu skal den vist plantes.
Jeg vil slutte med mine skønne Twice in a blue Moon roser, som virklig har givet den max gas denne sommer. De har blomstret næsten uafbrudt og slutter sæsonen af med en fantastisk finale.
De har nok heller aldrig været så høje som i år, den øverste knop sidder nok i to meters højde. De har nok ikke læst på skiltet at de kun bliver ca 1 meter. Men pyt med det, jeg må jo bare op på tå, for at indsnuse deres helt fantastiske duft.
Selvom jeg hellere vil ha det gode vejr tilbage, er det nu også charmerende og hyggeligt når regnen pisker mod ruderne, imens brændeoven buldrer.
Mange blæsende regnvejrshilsner herfra ;)
Takker for de dejlige solskinsbilleder.
SvarSletDejlig at kigge på nu hvor det blæser en halv pelikan og regnen pisker ned.
Hej Aase
SletHeldigvis fik det kedelige vejr hurtigt ende, idag skinner solen og vinden har lagt sig ;)
Det er simpelthen så skønt, at vi gundet det milde efterår endnu har haverne fulde af blomster. Det er altså en meget skøn ting :-)
SvarSletDin er bestemt ingen undtagelse!
Kh Mathias
Hej Mathias Emil
SletJa vi har da været noget så heldige med det gode vejr i år, og for hver dag med godt vejr bliver vinteren kortere ;)
Hej Heidi. Det var dejligt med nogle solskinsbilleder, men jeg synes nu også det er hyggeligt at være indendørs, mens blæsten stormer udenfor - skal dog nok snart tænke på at få frostfølsomme planter ind og tømme krukker med mere, det har jeg hele tiden udskudt pga. det gode vejr!
SvarSletHej Birgitte
SletJa jeg tænkte at vi lige trængte til lidt solskin igår, heldigvis er det atter blevet godt vejr med solskin idag.Jeg er da heller ikke begyndt at tænke på at tømme krukker endnu, men har dog ryddet op i drivhuset så der er plads til havemøbler mm, når den tid kommer ;)
Hej Heidi
SvarSletGodt du kan hjælpe mig lidt med at vise solskinsbilleder. Jeg er ikke utilbøjelig til at give dig ret i Clair Austin, Crocus Rose er det i hvert fald ikke. Den hvad den så hedder, er langt smukkere end Pilgrim, synes jeg.
Twice in a blue moon er skøn, jeg tror den har blomstret bedre hos dig end hos mig. Min er nok 1.70 eller lidt mere måske.
Hej Lisbeth
SletJa selvom det var hyggeligt med ruskvejret i går, så kan man jo altid bruge lidt solskin ;)
Nej jeg er heller ikke sikker på at det er en Claire Austin, men indtil jeg bliver klogere, så lader jeg som om det er den ;)
Jeg tror også at mine Twice in a blue moon, har blomstret mere end din i år, men nu har du jo heldigvis så mange andre skønne roser at nyde ;)
Skønne billeder, det bliver så flot med efterårs solskinnet! Sikke smukt dine roser står.
SvarSletHej Tina
SletJa efterår og solskin er en fantastisk kombination ;)
Godaften Heidi.Nu prøver jeg igen at skrive.Smukke solskinsbilleder du viser fra din dejlige have.
SvarSletDin have ser dejlig grøn og frodig ud................og dejlige afgrøder i køkkenhaven.
Dejlige roser du stadig har i blomst...............her er det kun Alfred der blomstre.
Har lige lavet et bed i græsset og trædesti.Og har sat en stor græs som ligner den du har i græsset............og som jeg altid har været vild med.
Også en rigtig flot hortensia du viser.
Her har det været koldt -regnfuldt og blæsende................men som du skriver det hyggeligt at varme sig foran brændeovnen.Rigtig god aften Knus Jette
Hej Jette
SletDet er jo altid dejligt med lidt solskins billeder. Haven har rigtigt nydt godt af al den regn vi har fået her i sensommeren, og står nu så flot og frodig ;)
Jeg har haft en lang periode uden roser, men nu er de rigtigt ved at komme på banen igen, alfred er også en smuk rose så jeg kan godt forstå du nyder den ;)
Jeg skal da vist lige forbi og kigge på din nye bed, godt du har fået en græs som min, da den er så fin ;)
Rosen er smuk, men du har ret i at det ikke er Pilgrim og heller ikke Crocus Rose. Jeg kender ikke Claire Austin, så kan ikke sige det men den kunne godt ligne...
SvarSletSkøn hortensia i efterårsdragt - bare smuk :)
Hej Ulla
SletNej Pilgrim er det helt sikkert ikke, lidt øv da det jo ikke var en billig rose, men pyt... den er alligevel smuk den navnløse rose ;)
Godt du nåede at tage en masse billeder af din have inden blæsten kom, det kunne jo heller ikke blive ved, så har du dem at glædes over her i efteråret. Så nu bliver det tid til at hygge med andre ting også ind imellem bygerne, for der er da forsat en del at lave i haven. Men at kunne gå ind og få en kop kaffe og måske en nybagt bolle, mens det blæser udenfor, det er dejligt :-)
SvarSletJa lidt solskins billeder er altid godt at finde frem på en gråvejrsdag ;)
SletDer er stadig masser at lave i haven, jeg er så heldig at ha ferie i uge 43 så der satser jeg på godt vejr, så haven kan blive vinter klar ;)
Hej Heidi.
SvarSletDejlige billeder fra din have. Kinne godt tænke mig en urtehave, men har ikke plads lige nu. Når jeg får en håber jeg den giver et rigt udbytte. Men mest at den vil være ligeså smuk som din. De forskellige kåltyper er bare så flotte.
Jeg nyder også at sæsonen har været så lang iår.
Hilsen Lotte
Hej Lotte
SletJa når børnene er færdige med trampolinen, kan du måske få klemt en lille urtehave ind. Lidt højbede kræver ikke så megen plads, men kan til gengæld rumme en masse afgrøder ;)
Ja vi har været så heldige med sommeren i år, det gentager vi gerne til næste år ;)