Heldigvis fik det våde blæsende vejr i går hurtigt en ende, det blæser dog stadig en del men solen skinner så det er dejligt.
Stativet jeg havde lavet til mine rosenslynger måtte overgive sig til blæsten i går, så indtil jeg får repareret stativet hænger rosenslyngerene dekorativt ned.
Jeg vil vise lidt fra det lille retro bed i orange/brune farver jeg lavede sidste år. Det har fungeret rigtigt fint og blomstret rigtigt godt hele sommeren, og det er jo lige nu at farverne er højaktuelle.
Bagerest i bedet har jeg plantet løveøre Leontis nepetifolia shrimp cocktail. Det er første gang jeg har plantet dem i et bed, jeg plejer at ha dem i krukker, hvor de ikke bliver nær så høje og blomstrer noget tidligere. Men de er så fine i bedet som høje bagstopper og selv om bedet kun får formiddags sol står de så fine og ranke helt uden at trække efter solen. Nu er de så endelig begyndt at blomstre med deres fine meget specielle blomsterstande.
I bunden af bedet er der plantet en del frø dahlia og zinnia der passer perfekt ind sammen med de mørke alunrod, chokoladeblomster og brune græsser.
Dahlia og Zinnia
Denne fine solhat er en bonus plante.
Den sad nemlig sammen med denne fine lysgule jeg købte på plantemarked i efteråret. Jeg har forsigtigt skilt dem ad og begge planter har klaret delingen fint.
Chokolade cosmos er jo altid skønne.
Dejlig frodighed i bunden af bedet så der er ikke så meget pasning med ukrudt, lige som jeg kan li det.
En lille collage må der også til.
Jeg plantede også et lille pardisæble træ med de fineste gyldne æbler sidste år.
Det er let at blive begejstret over alle de smukke blomster og farver lige nu.
Jeg vil slutte med denne smukke klokkeranke i selskab med hvide lathyrus, så fint mod den blå himmel.
Mange onsdags hilsner herfra ;)
Ja godt vejret blev bedre i dag, det har jo været en fornøjelse at gå i haven i dag. Men det blev noget koldt at lufte hunde her til aften.
SvarSletFine farver i dit retrobed, jeg husker godt dit paradisæbletræ, det er flot med de gule frugter. Dine solhatte mums de er flotte. Løveøre kender jeg slet ikke, den er fin.
Og hvid klokkeranke mod himlen, det er bare så flot
Godaften Heidi.JA !!! det gælder bare om at nyde de sidste smukke blomster.Her har vejret været rigtig fint i dag.Fint retrobed du viser................og Zennia er bare en dejlig blomst.Mine limefarvede har bare været helt fantastiske.
SvarSletOg du har jo set mit paradisæbletræ....................som ligner dit.Er rigtig glad for det.Det står lige uden for stuevinduet.
De smukke solhatte er ved at være slut her...............men dine ser da rigtig smukke ud endnu.
Mit ynglings billede i dag er det næstsidste...........det er bare SÅ smukt.God aften Knus Jette
Hej Heidi, sikke et godt indlæg og hvor har du mange spændende planter, der ser godt ud lige nu. Tak for billedet af løveøre, mine står med knopper i bedet. Jeg har faktisk også nogle mørkere i en krukke og vidste ikke, at det var løveøre. Nu har jeg to forskellige - alletiders! Din kollage er rigtig fin.
SvarSletDejlige billeder.
SvarSletHvor har du dog endnu mange smukke blomster.