Sider,

onsdag den 17. juli 2013

Karantænen er ophævet.......

Med alt alt for meget arbejde de sidste to uger, tog jeg en hurtig beslutning og gav mig selv blogger karantæne. Det vil sige - helt væk har jeg ikke været, jeg har været med, som fluen på væggen og hurtigt  kigget indlæg næsten hver aften, dog uden at lægge nogle kommentarer.

Min første fri onsdag i tre uger, er rigtigt blevet nydt i dette fantastiske vejr. Godt nok har der stået en del praktisk på programmet i dag, men der har også været plads til at nyde og være lidt opsøgende. Den opsøgende del gik bare ud på, at kontakte Elgiganten, hvor mit kamera nu på tredie uge er til reparation. Efter en god snak og med løfte om at høre fra dem hurtigt, var der ikke mere at gøre der. 

Opstammet sommerfuglebusk i solen.


Jeg tror ikke, der gik mere end ti minutter efter endt samtale, inden jeg modtog en SMS. Med beskeden om at jeg kunne hente et nyt kamera. Juuuhu - bilen blev startet i en fart, og afsted det gik. Pengene stod til rådighed og jeg kunne selv vælge hvilket kamera jeg havde lyst til. Jeg valgte igen et Samsung kamera, bare den helt nye udgave, det var på tilbud, så jeg fik ovenikøbet penge tilbage ;o). Pengene er så allerede brugt, på en rose og lidt andet. Det må i høre om en anden dag, for nu er det endelig tid til billeder, taget med det nye kamera ;o)...

 Under sommerfuglebusken i det blå/lilla bed er den første floks også sprunget ud, der er stadig godt gang i salvien og de jakobsstiger jeg lavede i efteråret.
























                                                                                  Scabiosa butterfly blue.

























                                                                     Violfrøstjerne Hewitts Double står også med knopper nu.























           


            De storkenæb med mørkt løv, som jeg fik fra Lisbeth høneballe blomstrer stadig smukt.



I mit nye runde bed, har The pilgrim rosen forsøgt at strække sit udspring, til jeg atter havde et godt kamera. Nu er de første blomster sprunget ud, og gør sig god sammen med lupin noble maiden, som jeg såede i foråret.


























Rosen er ikke helt så gul som forventet, den er nærmest creme farvet men smuk og dufter helt fantastisk.

























Tøsebedet er ikke helt så tøset i år, som jeg havde drømt om. En del af såede planter, der skulle blive sart rosa er blevet mere mørk rosa - lidt træls, men nu er det som det er, og det er fint nok.
































De klokkeranker jeg har plantet, ved portalen ind til spejderlejeren, er godt nok sløve i optrækket. Jeg forkæler dem med vand og gødning og lige lidt hjælper det. Et par stykker er ovenikøbet blevet spist af snegle, så nu har jeg sået nogle pragtsnerler, som skal hjælpe det hele på vej. Jeg er helt vild med deres løv, nu skal de lige få lov at vokse sig lidt større i drivhuset inden de bliver plantet ud.












                                                     


                 


                                                                                                 Havens sidste pæon i selskab med brudeslør.


























 Så er tiden vist inde, til at gå i haven for at vande. Solen er ved at være væk fra haven og  jeg skal vist også lege lidt mere med mit nye kamera.

Mange, det var dejligt med et nyt kamera, hilsner herfra ;o)

18 kommentarer:

  1. Det er ikke rart at undvære sit kamera. Det er dejligt, at du er med igen med et helt fantastisk billede af en sommerfuglebusk.
    Hilsen Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Det er rigtigt dejligt, igen at kunne tage lidt billeder. Sommerfuglebusken er meget fotogen ;o)

      Slet
  2. Tillykke med dit nye kamera, sikke nogle gode billeder, det tager. Det var da vist god nok service til sidst! Jeg er helt vild med dine lupiner, hvor er de bare flotte, tænk at du har sået dem i år og så er de så store!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte
      Jeg er også rigtigt glad for mit nye kamera, det virker til at være endnu bedre end det gamle. Nu skal vi bare lige lære hinanden at kende.
      Lupinerne er helt overvældende, jeg havde da absolut heller ikke regnet med blomster i år. Måske det lange
      kolde forår, har snydt dem ;o)

      Slet
  3. Tillykke med dit nye kamera :-) Tak for kigget på dine sommerskønne billeder :-)

    SvarSlet
  4. Godaften Heidi.Dejligt at du er med igen.Og skønt at du nu har et splinternyt kamera.Flotte billeder du viser.Og imponerende lupiner du viser........mine er da slut for flere uger siden.Og ligeledes mine pæoner.Ja! mens du har være væk fra bloggen har jeg jo været i London Og til haveudstilling i Hampton.Har taget 300 billeder med mit gamle kamera.....har vist en del, men lægger dem på af nogle gange.Din blå scabiosa er bare så smuk.Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette - Det er også skønt igen at kunne være med igen ;o).
      Vi har også været ret meget bagud, med en del planter i år, så det nyder vi godt af nu. Jeg må da vist lige ind og tjekke op hos dig ;o)

      Slet
  5. Herligt med det nye kamera, og sikke skønne billeder du fik taget. Jeg har længe ønsket mig Pilgrim rosen og må da give dig ret i at den er meget cremet, men stadig meget smuk og lækker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis
      Tak for ros af billederne. Jeg er nu lidt i tvivl, om det er pilgrim jeg har købt i dyre domme .Men den er super skøn og dufter fantastisk, så den er godkendt ;o)

      Slet
  6. Godt at det lykkedes at få dit kamera. Dejlige billeder du fik skudt. Jeg synes nu tøsebedet er meget tøset! Men altså ikke nok til dig, forstås!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Tøsebedet er da tøset, men jeg har en pastelrosa drøm for bedet. Nyt godt kamera der fungerer, er skønt ;o)

      Slet
  7. Tillykke med dit nye kamera, supergode billeder igen fra din hånd. Det var da heller ikke for tidligt, at de tilbød dig et nyt.
    Godt at du bare kan kigge med uden at kommentere, det gør jeg også, hvis der bliver for meget som med familiebesøg og lignende :)
    Og så er du for resten foran mig, jeg har ikke scabiose og sommerfuglebusk i blomst endnu, det sidste langt fra. Sådan kan det gå :)
    For øvrigt synes jeg ikke din rose ligner en Pilgrim, jeg kan godt forstå, at du havde regnet med, den var lidt mere gul, måske er det en forkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Tak - det er skønt atter at kunne få taget, den daglige dossis af billeder igen.
      Jeg tror kameraet var blevet glemt, et sted i systemet, men da jeg endelig fik rettet henvendele, handlede de hurtigt. Jeg er godt tilfreds og jeg tror det nye kamera er bedre, end det der gik i stykker.
      Sjovt med de forskelle udsprings tider på blomsterne, her har stokroserne stadig kun små knopper og du har forlængst vist skønne modlysbilleder af dine.
      Jeg tror heller ikke det er en Pilgrim rose, jeg har købt - men pyt for skøn, det er den.

      Slet
  8. Godt at se billeder fra dig igen :) og tillykke med det nye camera, uha, det er ikke godt at være foruden. Jeg synes at tøsebedet er meget romantisk og lækkert. Dejligt med de mørkløvede geranier fra Lisbeth, jeg så godt nogle i hendes have da vi var til blogtræf, meget smukke var de.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Nej der har været slemme abstinenser de sidste tre uger, når man kun har haft en gammelt defekt kamera til rådighed.
      Tak for ros af tøsebedet, og de mørkløvede storkenæb er helt fantastiske og har blomstret rigtigt længe nu ;o)

      Slet
  9. PS. Jeg tror altså heller ikke at rosen er The Pilgrim - den er ligner ikke helt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror heller ikke, at det er en Pilgrim jeg har købt, lidt øv men denne er supersmuk, så det er ok ;o)

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen