Første blomst i klematis Alpina er sprunget ud.
Jeg har gået og ventet på en pakke fra Holland og i dag kom den. Den blev afsendt onsdag så det er gået hurtigt.
Jeg har jo selv bestilt det, men det er alligevel altid spændende at pakke ud.
Nederst i kassen lå 4 klematis godt beskyttet på endnu et leje af træuld.
Det var sådan set kun klematis jeg skulle ha, men fragten er den samme op til 30 kg, så selvfølgelig røg der lidt mere på sedlen. Jeg havde sat en max grænse på 500,- og det blev overholdt. Jeg tror de har lavet en taste fejl, da Duchess of Edinburgh kostede 8 euro. Desværre mangler en enkelt plante i forhold til faktura, men jeg har skrevet til dem og tror ikke det bliver noget problem. Hvad jeg fik købt kan du se her.
Fine sunde planter der lige får et par dage i drivhuset til at komme sig.
Gule tulipaner blander sig i det lilla/blå bed. Det er træls når poserne ikke indholder de rigtige løg.
Det sidste døgn er der kommet farve på flere tulipaner.
Exotic emperor med sit lidt pjuskede look.
Smukke frynser tegner godt.
Den første narcis Stainless er sprunget ud.
Mine show aurikler blev stående på denne smalle hylde mens det blæste og nu titter den første knop genert frem.
Nyslået græs pynter altid, fra denne vinkel kan man virkelig se hvor meget vores grund skråner.
Jasminen spejler sig i det stille vand.
Det blev endnu en dejlig feriedag i haven, hvor også dagens kvote af skvalderkål blev elimineret. Tænk nu er ferien næsten allerede slut, men jeg har fået lavet en god del vejret taget i betragtning, så jeg er glad.
Mange hilsner herfra :)
Hej Heidi
SvarSletEsveld har jeg aldrig handlet med, men de ser store og tjekkede ud! Og priserne taler sit tydelige sprog!
Ja nyslået græs får det hele til at se lidt mere skarpt ud:)
Din Narcis "Stainless" ser spændende ud!
Ha en dejlig weekend
Hej Karsten
SletJeg faldt tilfældigt over Esveld sidste år, og deres store sortiment og priser er der bestemt ikke noget galt med, fragten er hurtigt tjent ind :)
Stainless er smuk og stabil.
God weekend
Sikke en dejlig pakke :-) og det ser også ud til at du har haft godt vejr, her har det regnet hele dagen
SvarSletJa det er altid skønt med store pakker :)
SletHer var det fint vejr hele dagen, med en god blanding af sol og skyer.
God weekend :)
Hej Heidi
SvarSletJa nu er du godt nok langt forud for mig, ikke mange tulipaner blomstrer her endnu og heller ikke alpinaen er i gang, men de er tæt på.
Sikken en masse dejlige planter, du har købt, jeg kendte heller ikke firmaet. Jeg må ind og kigge hos dem. Skønt det nok er farligt.
Ærgerligt at din ferie er ved at være slut.
Knus
Hej Lisbeth
SletJa jeg tror vi har haft det lidt lunere end dig den sidste tid, plus har vi også har fået en del regn, som måske også har sat lidt gang i blomsterne.
Jeg handlede også ved Esveld sidste år. Det er der jeg købte kobjælde Perlen glocken. Jeg kan se de også har en stor rhodo fane, så du kan roligt kigge forbi deres hjemmeside :)
Knus