Hele den sidste uge har jeg nøje vogtet vejrudsigten, der bestemt ikke ser lovende ud, for den kommende uge, som gerne skulle stå på daglig ferie havenørderi. Manden min er rejst til Bornholm for at fiske med gutterne, mens jeg nørder igennem herhjemme. Dejligt når vi begge har mulighed for at udleve vores interesser :)
Heldigvis er solen fremme og varmer lidt i den stride blæst, ellers var det næsten ikke til at bære.
Godt gemt i en Jacobsstige kigger et enkelt vibeæg frem.
Dobbelt blodurt står heldigvis lidt i læ.
De sidste blomster i blodblommen for denne gang.
Oversigts billeder i blæsevejr.
Sprøde og lækre hostaskud, endnu helt uberørt af snegle.
Jeg fortrak hurtigt ind i drivhuset, hvor der var læ og over 20 grader.
Det sædvanlige forårskaos med masser af småplanter og andet er godt igang.
Jeg har sået chokolade cosmos for første gang. Der var hele 6 frø i posen og alle er spiret. Desværre er det lykkes mig at tage livet af et par stykker. men hvis jeg lykkes med de 4 er det en stor succes, hvor jeg har sparet en del penge ;)
Der er godt gang i de forskellige frøplanter og jeg fik priklet en god del i dag også. De har stået i drivhuset siden påske og vokser stille og roligt, der er jo heller ikke noget der haster i dette vejr.
Fik klippet toppen af cosmos xanthos inden de går i blomst. Jeg lod dog en enkelt beholde knoppen bare fordi jeg er så spændt på at se blomsten ;).
Kobjælde perlen glocke står heldigvis også lidt i læ.
Jeg er helt pjattet med den sart rosa blomst.
Den røde får ikke så megen læ og bøjer sig i blæsten.
Endelig er den første af de lilla kobjælder sprunget ud, de plejer elles altid at være først.
Der er også ved at være godt med forårsblomster i dråbebedet.
Første knop i klematis duchess of Edinburgh som jeg købte sidste år, ååhh det bliver spændende.
Det smalle bed foran perikon og opstammet ribs er spækket med tulipaner.
Den mørke Ronaldo er først og siden får de selskab af lysgule og sart laksefarvede tulipaner.
Det varer ikke længe inden de første knopper i klematis alpina springer ud.
Ny hyacint som jeg ikke lige kan huske navnet på.
Purissima tulipaner danser i vinden.
Imorgen bliver det vist indedag med regn det meste af dagen. Så der bliver kampen mod skvalderkål skiftet ud med kampen om nullermænd. Begge kampe er desværre nok tabt på forhånd, men der skal kæmpes skal der ;)
Mange glade feriehilsner herfra :)
Hej Heidi
SvarSletJa de lover regn i morgen, så holder vi os nok inde. Det har nu heller ikke været vejr til at være ude i dag i det blæsevejr, men vi går jo ud alligevel. Hellere det end nullermændskamp. Mine lilla kobjælder har blomstret et stykke tid, til gengæld har jeg hverken lyserøde eller røde af slagsen. Mine tulipaner bryder sig ikke om at blomstre i det blæsevejr, så de venter til det bliver lunere, tror jeg.
Mon ikke det snart bliver bedre vejr, det kan vel ikke blive ved med at blæse.
Knus og god ferie helt alene for dig selv.
Hej Lisbeth
SletJa kampen om nullermænd, er heller ikke min favorit disciplin, men heldigvis kan man hurtigt lave lidt overspringshandlinger :)
Det er som store dele af haven er gået på standby i dette blæsevejr, men mon ikke regnen kan sætte lidt gang i det hele igen.
Jeg har meldt mig til dit kor af gode bønner, så skal vi ikke håbe det hjælper i en fart, så vi kan få milde lune vinde og godt havevejr :)
Knus
Hej Heidi. Ja det skal også regne her. Jeg er vild med alle dine kobjælder, især den lyserøde, den er virkelig sød. Det ser også godt ud i dit drivhus, du har mange spændende planter. Nej det haster ikke med at plante ud i dette vejr, men der bliver hurtigt varmt inde under glasset, når solen skinner, så frøplanterne skal have en del vand! Hvor er du heldig med en hel uges ferie. Rigtig god ferie, jeg håber, vejret arter sig, så du når, det du har sat dig for!
SvarSletHej Birgitte
SletJeg er også helt vild med den rosa kobjælde som er ny i haven, den bliver beundret hver gang jeg kommer forbi.
Nej hvem ved hvornår vi kan komme til at plante ud, det virker også til at planterne ved det og vokser langsomt. Jeg nyder ferien i fulde drag og med den vejrudsigt har jeg ikke lavet de helt vilde planer for haven, så alt der bliver lavet er på plus siden :)
Dit drivhus ligner mit (=udestuen)...hvad angår mængder af småplanter... Sådan er det jo på denne tid af året.
SvarSletJeg er SÅ træt af blæsevejret og de lave temperaturer... bortset fra vi slipper for sneen, så ligner april temmelig meget april 2013....hvor vi dog trods alt fik sol og temperaturer omkring de 20 i den sidste uge af måneden. Det får vi næppe i år. ØV.
Den eneste fordel er da, at det ikke går så hurtigt ude i haven. Nyd din ferie- på trods af vejret.
Hej Esther
SletJeg elsker mit lille gartneri her om foråret, især når man kan komme ind i læ og prikle og snakke lidt med alle småplanterne ;)
Du kan tro ferien bliver nydt blæst eller ej.
Hej Heidi
SvarSletJa, det hele bliver kørt rundt af vinden:) Du har nu fået flotte billeder alligevel!
Alletiders hvordan du har gang i så meget i drivhuset, det ser godt ud!
Ha en dejlig ny uge
Hej Karsten
SletJa der skal bare mange flere billeder til, inden man kan plukke lidt gode hvor motiverne står stille :)
Jeg holder meget af alle mine småplanter i drivhuset, som senere på sæsonen gerne skal give ekstra frodighed i bede og krukker.
Tak i lige måde :)
Hej Heidi
SvarSletJa ferievejr det kan man ikke ligefrem sige vi har, men det kan da være at i nu alligevel får nogle gode timer i haven.
I morgen tror jeg også at min støvsuger bliver kørt i kampstilling om formiddagen. Heldigvis så lover de opklaring om eftermiddagen (hvis man da ellers kan tro på det)
Hvor er din lille lyserøde kobjælde yndig og godt du lige fik snuppet endnu et billede af blodblommen :o) din have den ser så smuk og forårsagtig ud (godt der ikke er lyd på billederne)
Altså det ser ret spændende ud i dit drivhus, hold nu op hvor har du mange planter.
Her går vi også ind og sætter i glashuset og får varmen ind i mellem, det er så skønt.
Masser af hilsner fra Linda.
Hej Linda
SletNej vi er ikke helt så heldige med vejret i vores ferie som vi gerne ville. Men lur mig om vi ikke får brugt en stor del af ferien i haven alligevel.
Her er kampen om nullermænd og støv godt igang, men der skal jo også lige være plads til en lille overspringshandling ;)
Ja når solen er fremme snyder billederne, for det ser jo helt skønt og lunt ud men godt der ikke er lyd på. Drivhuset bliver om foråret omdøbt til det lille gartneri, og jeg holder rigtigt meget af alle mine småplanter som gerne skal ud og pynte i krukker og bede senere på sæsonen ;)
Fortsat god ferie ;)
Utrolig dejlige stemningsbilleder :) :) - jeg tog kampen med skvalderkål i går, det er et helvede, men jeg fortsætter kampen :)
SvarSletHej Tim
SletJa det er som skvalderkålen har holdt fest og bredt sig til hele haven i den milde vinter vi har haft. Vi plejer ikke være så plaget som vi er i dette forår, men det skal få kamp til stregen skal det ;)
Hej Heidi!
SvarSletSå mycket fint i dina rabatter, och mycket fint på gång i växthuset. Backsippan är så fin, mina syns inte mycket av ännu. Alpklematisen brukar vara tidig här med, och ser att den fått stora knoppar den senaste veckan. Tulpanerna dröjer ett tag till, behövs lite varmare väder.
Ha det fint /Marika
Hej Marika
SletJa heldigvis er der mange skønheder at glædes over i dette blæsevejr som åbenbart bare fortsætter i en uendelighed.
Lad os håbe at lidt lunere temperaturer så haverne rigtigt kan komme igang ;)