Sider,

onsdag den 5. april 2017

Blæst og kuling...

Øv... det var jo ikke blæsevejr jeg havde bestilt til i dag, hvor jeg havde planer om at tilbringe dagen i haven. Jeg har da også været ude, men det var bestemt ikke nogen fornøjelse, så al havearbejde er udsat til weekenden.

Først skal i lige se det skønne syn som mødte mig igår, da jeg kom fra arbejde. Årets første fuldt udsprungne dobbelt blodurt stod og lyste op i solen, jamen så bliver man da glad.



Idag holder de sig helt forståeligt lukket i blæsten.



Den første blomst i de hvide kobjælder er så småt begyndt at springe ud.



Det samme er denne røde, som jeg dog ikke husker at ha købt.



Jeg elsker denne tid, hvor der næsten dagligt springer nye blomster ud.



Som skrevet har jeg været ude, dvs jeg har været i drivhuset og sætte dahlia knolde til forspirring. Jeg har købt knoldene HER . Her kan man nemlig købe dem enkeltvis til rimelige priser. Nu må jeg se om jeg kan ha dem i fred for snegle, tror jeg planter de fleste i krukker.


Der blev også sået lathyrus, dem har jeg købt HER. Det blev til 6 forskellige slags i år.



Jeg fik også sået flere blomsterfrø. Jeg plejer at være færdig med at så på denne tid, men er lidt bagud i år. Mon ikke frøene nok skal nå det alligevel. Jeg besluttede at lade de såede frø stå i drivhuset. Nu må jeg vente og se om de vil spire, eller skal flyttes ind på pigekammeret, til de andre småplanter.



Den første blomst i primula Black lace er også sprunget ud, jeg syntes den plejer at være mere mørk, men det bliver den måske først senere.



Stille og roligt springer blomstene i den gamle rhodo ud.



Det var ikke let at fange blodblommen i blæsten, men her lykkes det.



De skønne anemoner er også fra igår.



Slutter med den skønne blodurt, som der nok skal komme flere billeder af, hvis jeg ellers kender mig selv ret :).



Mange blæsende hilsner herfra ;)

8 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Ja her er vi enige, hvis noget er smukt, bliver vi ved med at tage billeder af det :)
    Hvor er det synd, at det skulle være blæst og kuling på din fridag, men det lader til at det var meget godt med alt det du skulle have lavet af såninger og plantninger. Til gengæld er du foran med kobjælderne, der kan jeg ikke være med endnu. Blodurten er bare smuk, jeg synes, de er svære at tage billeder af, det er lykkedes fantastisk for dig.
    Tak for link, jeg springer over dahlia i år, selvom det ser fristende ud :)
    Knus

    SvarSlet
  2. Sikken masse lækkerier du viser men det er godt nok surt med blæsten. Jeg nåede lidt i formiddag men holder mig inde her i eftermiddag for føj hvor er vinden da kold.

    SvarSlet
  3. Ja, det er lutter lækkerier, du viser i dag. De skaber glæde på trods af blæsevejret.

    SvarSlet
  4. Hej Heidi

    Ja, den ser da ualmindelig lækker ud - blodurten! Ren og fin.
    Smart at forspire dahlierne, så de år en vis størrelse før de bliver overladt til sneglene.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  5. Jeg har hverken blodurt eller kobjælder...og de er bare så lækre. Må se om ikke jeg kan finde plads (når jeg har fundet plads til clematis og alle de nye stauder...) så jeg evt. kan få nogle til næste forår.
    Skal også have forspiret dahliaerne. Håber jeg snart får min energi tilbage.

    SvarSlet
  6. din blodurt er meget flot :)

    SvarSlet
  7. Flot billede af din blodurt. Sådan én skal jeg have fat i, til mit nye stenbed.
    Kh. Ingeborg

    SvarSlet
  8. Hej Heidi,
    Sikke en masse flotte blomster du har i haven. Er særlig vild med blodurten, tror også den ville være flot i nogle krukker på terressen

    Mvh Kim Jensen

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen