Det meste at dagen har vi været pakket ind i en tæt tæt tåge. Hele formiddagen havde jeg stadig håbet om at solen ville kigge frem, det var lige før det lykkes midt på eftermiddagen. Men den måtte dog hurtigt opgive, da tågen atter kom krybende, og nu er vi igen pakket ind i tæt tåge ;(.
Der var nu ikke noget der lokkede for at komme ud, da der var ret så koldt.... men nu havde jeg glædet mig til at komme i haven denne søndag, så ud kom jeg.
Tågen kvitterede med at lægge de fineste dugdråber rundt i havens planter. Det eneste der lige manglede var et ordentligt lys så man rigtigt kunne nyde synet.
Akeleje Green Apple.
Påskeklokker
Lupin Noble Maiden
Kugleprimula.
Jeg valgte at gå i drivhuset og prikle lidt flere frølinger, da det ikke fristede så meget at være ude. Det bette småskidt syner endnu ikke af så meget, men tænk hvad en måndes tid vil gøre ved frølingerne.
Forbavsende orden det stadigt lykkes mig at holde, men det får sikkert en ende når det hele er blevet priklet.
Det er ikke så let at tage farverige billeder i tåge, men på det lille bord i drivhuset står hornvioler, iberis og hvide forglemmigej.
Det er ikke kun i drivhuset at det spirer, kornet i foderhuset spirer også ihærdigt.
Jeg mangler at købe en hvid rose til mit runde bed, det skal gerne være en der dufter og blomstrer i rigtig lang tid. Har du lige navnet på en rose, som du har god erfaring med og tror vil passe sammen med pilgrim rosen som blev plantet sidste forår, vil jeg gerne høre dit forslag.
Der blev kæmpet hårdt, men solen kom aldrig rigtigt igennem, her ses den som en svag oplysning midt på billedet.
Den ene af mine nyindkøbte Iberis, er plantet sammen med hvide løjtnanthjerter, den anden står stadig i drivhuset og pynter.
Jeg håber at i har haft bedre vejr en os idag, men i morgen kalder arbejdet atter..... så der kommer solen sikkert igen ;)
Mange tågede hilsner herfra ;)
Et forslag til en rose kunne være Crocus rose, en engelsk rose som er meget flot.
SvarSletDet er ikke særligt indbydende udenfor, når solen ikke brænder igennem. Tågen lå også her indtil først på eftermiddagen
Er enig med Ulla i, at Crocus rose er en fantastisk dejlig rose. Andre forslag kunne være Claire Austin og Claus Dalby. Flotte frølinger - de skal nok vokse til :)
SvarSletVenlig hilsen Linda
Godaften Heidi.JA !!! ØV-ØV for tåget vejr er ikke sjovt vejr at gå i haven i.Tør næsten ikke fortælle at vi har haft det smukkeste vejr her hos os.Har knoklet i haven i dag............fik lige pludseligt et helt træ som en af vore naboer havde fældet..........og det siger man jo ikke nej til.
SvarSletMen lidt fik jeg plantet og sået.Men skulle også have lavet mit indlæg om mine to år på bloggen........og det drillede lidt.
Har en ide til dit runde bed............hvad med et plantestativ til at gi lidt højde i bedet?
Og jeg vil foreslå Alfred rosen.Den er rigtig smuk og dufter også.
Er imponeret over hvor langt dine løjtnantshjerter er...........og fin lille iberis.
Flot orden i dit drivhus...........og sikke meget du har sået.
God aften knus Jette
Nej hvor ærgerligt med den tåge, det er gyseligt at gå rundt i sådan en tåge, klamt og koldt. Men du fik nu fine billeder alligevel. Nu skriver du en hvid rose, Crocus Rose er smuk, men den er ikke hvid. Mme Alfred Carriére som Jette foreslår bliver en kæmpe klatrerose, men den er næsten hvid.
SvarSletHvide roser har jeg ikke så meget erfaring med, men du kan jo søge på Rosenposten, han har avanceret søgning, hvor du kan skrive farve, duft og højde, det kan du da prøve.
Jeg har Schneewittchen, den blomstrede meget og længe og er smuk og duftende.
Hvor ser der frodigt og hyggeligt ud i drivhuset. jeg kan godt følge Jette i ideen om at sætte et stativ i det runde bed; men en buskrose vil jo også gerne opad.
SvarSletHej Heidi
SvarSletSmukke dugbilleder du viser. Jeg er jo selv ret vild med engelske roser, og jeg kan anbefalde Winchester Cathedral, som er den hvide variant af Mary rose ( lyserød). Den dufter godt og blomstrer næsten nonstop.
Ha' en dejlig aften
Synd for dig, at solen ikke kom igennem hvor du bor. Vi var heldige hen på eftermiddagen, hvor vi fik solen igennem.
SvarSletGodt du har dit drivhus, når vejret ikke arter sig.
Hej Heidi
SvarSletFine dugvåde billeder! I dag er det mig der har tåge, så det drypper fra alle træer og buske.
Kram
JetteMajken
Ja det var da en skammelig tåge på en søndag! Vi havde det smukkeste solskinsvejr - så ingen klage fra min side!
SvarSletMen det er nogle smukke dugbilleder du har lagt ud.
Hold da op hvor er du god til at holde orden.
SvarSletRigtig gode billeder. Jeg er især vild med billedet af din Lupin Noble Maiden.
Tak for kigget.