Sider,

lørdag den 8. marts 2014

Dejligt gensyn med solen......

Efter en række kolde grå og blæsende dage hvor det også har regnet, var det ekstra dejligt at gense solen idag og ovenikøbet på en fridag. Jeg tror vi er rigtigt mange der har nydt vejret ude i vores haver idag.

De første marts violer er sprunget ud.



De forskellige krokus nød også det gode vejr. En del af dem ligger langs jorden da vinden har været hård ved dem.


























                                                     De hvide løjtnantshjerter, har godt med fart på.



Jeg fik flyttet vandposten på plads, efter at have tilbragt vinteren i drivhuset, vandpumpen er dog ikke sluttet til endnu. Den smukke guldsmed jeg fik i julegave, danser nu lystigt rundt i posten.






Den første lilla kugleprimula er også igang nu.



                                                 Lavendel scilla og hornvioler er smukke sammen.



                                         Bænken blev også smidt ud af drivhuset og sat på plads igen.



 Jeg var rundt og tjekke de forskellige roser jeg plantede i efteråret. Der er heldigvis godt gang i dem alle, så det bliver rigtigt spændende at følge dem. Her er det Odyssey, som jeg glæder mig vildt meget til at se i blomst.



Jeg har tilbragt en stor del af dagen i drivhuset, hvor der var 25 grader. Jeg fik fjernet alle havemøbler og alt det andet der har overvintret dernede. Det er så dejligt igen at få plads til at side og hygge i varmen.



De planter der har overvintret inde, blev også flyttet ud i idag. Pelargonierne som jeg fik af Bente for to år siden, er godt ranglede og skal snart klippes tilbage.























Jeg har gamblet lidt og flyttet alle mine små spirer ud i drivhuset. Jeg ved godt det er meget tidlig, men de begyndte at blive lidt ranglede inde. Bliver det igen for koldt, kan de hurtigt komme ind.



Jeg har også gang i en lille klokkeranke udfordring, 8 frø købt sidste forår kæmper mod 8 frø høstet af en veninde i efteråret. Der er tegn på liv i begge bakker, så intet er er afgjort endnu ;)



                          Dejligt det atter er til at færdes, uden alt for mange forhindringer i drivhuset.



Arbejdsbordet til alle småplanter, er ryddet op og en ny sæson er skudt igang.



Da drivhuset kom i skygge var det slut med at arbejde der, selvfølgelig skulle jeg lige hen og holde en lille pause i solen og nyde trekantsbedet der så småt er ved at vågne op. Mandens stol stod tom idag, han nød den smukke dag ved fjorden, med fiskestangen i hånden.



                            De små yndige scilla, har været et helt forrygende bekendtskab dette forår.




Åhh hvor er det altså dejligt at se haven vågne igen.



Det var ikke kun mig der var i oprydnings humør idag, denne solsort fik også ryddet godt op i deres svineri under foderpladsen.



Det eneste der forstyrrede os i vores arbejde, var denne helikopter der blev ved at kredse over haven i lang tid. Jeg tror de måske var ved at måle noget op, da den fløj frem og tilbage mange gange.



Jeg sluttede dagen på terrassen, hvor jeg fik fjernet de sidste fyrtoppe fra altankasserne. Jeg fik øje på denne lille græs, der allerede nu står i fuld blomst.

Det har været en hel fantastisk dag i haven, og så var det endda kun en appetitvækker, til hvad der forhåbentlig venter os i morgen ;).

Mange, det gav også røde kinder idag, hilsner herfra ;)

18 kommentarer:

  1. Ja det har bare været en skøn dag, som vi sikkert er mange der har nydt. Du er foran igen både med kugleprimula og med løjtnantshjerte :)
    Kommer dine nye spirer ikke ind om natten? Hos os fryser det stadig ved jorden, så jeg turde ikke vove det.
    Hvor er den fin din lille græs, der allerede blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Åhh ja... det har været en super dejlig dag, og der kommer vist en mere i morgen ;)
      Foran igen..... det er da helt utroligt. Jeg syntes ellers at du plejer at være først med det meste, men åbenbart ikke i år ;)
      Nej jeg regner med at spirene bliver stående, vi har det ikke så koldt om natten (håber jeg). Går det galt har jeg flere frø ;)
      Den lille græs er så fin, jeg havde helt glemt jeg havde den. Det er første gang den blomstrer hos mig ;)

      Slet
  2. Hvor ser der skønt ud hos dig! Vi har - selvfølgelig - også været i haven i dag. Vi har ryddet op og sat havemøbler frem, og jeg har plantet nogle kurve og krukker til med forårsblomster. Og i morgen bliver det vist ligeså fint vejr igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha Nana ;)
      Selvfølgelig har du også været ude og nyde det gode vejr, jeg glæder mig også til i morgen ;)

      Slet
  3. Hvor lyder det som en god dag, og hvor ser dit drivhus hyggeligt ud :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne
      Det var en rigtig dejlig dag i går, og lur mig om den ikke bliver endnu bedre i dag.
      Jeg opholder mig en del i drivhuset om foråret med at prikle og plante, så der må gerne være lidt hyggeligt ;)

      Slet
  4. Hej. Sikke en dejlig dag du har haft og du har rigtig kunnet nyde det i drivhuset. Det bliver hurtigt varmt dér, når solen skinner. Jeg har været ude det meste af dagen og fået plantet og delt nogle stauder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja det var en skøn dag i drivhuset, i dag bliver det havens tur til lidt omsorg.
      Jeg håber du også finder tid til at nyde det ude idag ;)

      Slet
  5. Sikken dejlig produktiv dag du har haft. Skønne billeder af din spirende have, her på Amager er det ikke helt så langt fremme. Fortsat god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Når vejret er så smukt, er det let at få noget fra hånden, man kan jo næsten ikke lade vær ;)
      Jeg tror vinteren har været noget mildere hos os, så vi har tyvstartet ;)

      Slet
  6. Hvor ser der dejligt ud ved jeres siddeplads i solen og hold da op hvor er både roser, kugleprimula og hyacinter langt fremme hos jer. Her er dagen gået med lidt beskæring og lidt omplantning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej May
      Det er også min bedste pauseplads i solen. Ja jeg kan forstå, at vi er godt med herover i Vestjylland i år ;)

      Slet
  7. Tak for en masse dejlige forårsbilleder :-) Martsvioler er så fine, men jeg må vist vente lidt endnu før mine springer ud.
    Hvor er det skønt du fik lavet plads i drivhuset, og samtidig med fik møbler sat frem i haven :-)
    Det er så dejligt, når man kan finde en plads i solen, hvor man kan sidde og nyde det helt fantastiske forårsvejr :-)
    Fortsat god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Selv tak søde, det er jo svært at holde kameraet i ro når alt gør sig til i solen ;)
      Sidste forår frøs alle mine martsvioler ned, så i år skal de nydes.
      En plads i solen det skal der til, man tænker så mange gode tanker mens man sidder og betragter.
      Fortsat god weekend til dig også ;)

      Slet
  8. Hvor ser det hyggeligt ud hos dig. Og foråret er langt fremme i din have.
    Guldsmeden i vandposten er noget så fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Tak for dine søde ord, og er det ikke skønt at foråret banker på ;)
      Jeg er rigtig glad for min guldsmed, nu bliver det bare spændende om den kan holde sig i posten uden at blæse af, når det rigtigt blæser ;)

      Slet
  9. Hej Heidi.
    Det er godt nok modigt at sætte sine små spire ud i drivhuset allerede....og det er ikke fordi jeg ikke selv har tænkt tanken. Mine vinduskarme er fyldt til randen, oh jeg ville ønske at jeg var lige så modig, som du.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  10. Hej Heidi.Hvor er det dejlige billeder fra din skønne have.Og dejligt at få ryddet op og sået lidt i drivhuset.
    Jeg har også været i haven det meste af dagen............og nydt det dejlige vejr.
    Vi har også fået sat både bænke-kurvemøbler ud i haven...........dejligt med pladsen i udestuen.
    Har også fået en masse pelargonie af Bente...........og de gror som bare pokker.
    Dine lyseblå scilla er jeg bare forelsket i...........de er bare yndige.
    God søndag aften knus Jette

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen