Sider,

lørdag den 15. marts 2014

Farveløst gråt og koldt.......

Den lune og forførende forårsstemning vi har nydt godt af den sidste tid, er desværre blæst væk med Carl. Det kolde og grå vejr idag, lokker overhovedet ikke til udendørs aktiviteter. 

Jeg har valgt at krydre dette lidt farveløse indlæg, med lidt solskins billeder fra i onsdags, hvor der til gengæld var masser af forårsstemning i haven.

Vi har desværre masser af vorterod i haven, som jeg bander langt væk hvert forår. Men her under den store hortensia, er de nu meget hyggelige med deres små fine blomster i selskab med de lilla krokus.



Det blev dog til en lille tur i drivhuset, for lige at tjekke op på alle mine små frølinger. Den sidste uge har budt på nattefrost flere gange, men jeg har ladet alle planterne blive i drivhuset.  Det er sikkert ret risikabelt, men indtil videre er det heldigvis gået godt. Det har stoppet væksten en del, så de ikke bliver alt for ranglede. 



                                                 Katost Mystic Merlin er blevet priklet ud, og vokser fint.


























I efteråret såede jeg nogle lyserøde løvehaler, som har stået i drivhuset vinteren over. Nu er de atter begyndt at skyde og bliver forhåbentlig snart så store at de kan plantes ud.



















Hvide perlehyacinter fanget i onsdags solen.



De blå sommerfloks Moody blues, er også i god vækst. De ser godt nok lidt farveløse ud på billederne fra idag, men de er fint grønne. Sommerfloksen skal bruges i mine altankasser, sammen med en masse andet lækkert, som jeg vil komme ind på, i et andet indlæg.



Min lille klokkeranke duel, føres i øjeblikket af Helles friske frø med 6 - 4 over de gamle frø. Jeg har sået 8 frø i hver bakke. De har nu fået den lille plantepasser, jeg fik i julegave som overdommer.



De frø jeg fornylig tog fra kæmpeverbenaens frøstande ude i haven, er også igang med at spire. Hvid og lime tobak har også set dagens lys.




Endnu et tilbageblik fra onsdag, hvor himlen var flot blå. Blodblommen står næsten klar til udspring






Jeg vil slutte som jeg startede med disse fine krokus. Dem har Carl dog fået taget pynten af, så nu ligger de langs jorden.



Her slap vi nådigt fra stormen Carl. Det blæste dog en del, men det gør det jo så tit heromkring. Jeg ved da heller ikke, om det overhovedet blev til en storm..... jeg sov ;)

Mange gråvejrs hilsner herfra ;)

12 kommentarer:

  1. Ja gråvejr blandet med lidt solmix i dag blev det til. Men på grund af vinden var der hyggeligst indendøre.
    Jeg har ikke flere klokkeranker tilbage, så det bliver det nok ikke til i år hos mig. Men der er altid et eller andet der byder sig op....ved jeg af erfaring, så må vi se hvad det bliver.
    Jeg holder lidt tilbage mht. såning, da jeg af erfaring ved, at det kniber med pladsen. Jeg har også gang i mine pelargoniestiklinger, og det er med at få plads til det hele.
    Jeg synes nu det var et dejligt indlæg fra din side.....jeg elsker at se små lækre spirer fra drivhusene rundt omkring i landet.

    SvarSlet
  2. Bliver da helt misundelig, når jeg ser hvor fint det spirer hos dig. Gad vide, om jeg nogensinde får taget hul på såningens mysterier :)
    Det er lidt svært med vorterod, ikke? På den ene side er den vildt irriterende sådan som den breder sig alle vegne uden at være inviteret, men på den anden side er den så fin og gul om foråret. Heldigvis glemmer man den igen om et stykke tid, når den er visnet væk.

    SvarSlet
  3. Godaften Heidi.JA!!! vejret har da godt nok taget en drejning.............og ikke til det bedste.
    Men alle dine frølinger ser da rigtig godt ud.Er imponeret over hvor fint det hele spirer.
    Har også lidt i gang i drivhuset...........men venter lidt med at så sommerblomster.
    Har heller ikke taget alle mine krukker med tulipaner ud endnu fra drivhuset.
    Men jeg er meget spændt på om mine blå klokkeranker vil spire.
    Rigtig god weekend til dig knus Jette

    SvarSlet
  4. Det ser godt ud med alle dine spirer, så godt går det ikke hos mig. Den rosa løvehale har også overlevet hos mig.
    Vi har haft sol og blæst i dag. Godt du havde lidt solskinsbilleder fra i onsdags.

    SvarSlet
  5. Så er det dejligt at kunne gå i sit drivhus i læ og enten nyde eller sysle omkring yngelen :-)

    SvarSlet
  6. Dejligt at se så godt dine frølinger har det, det varsler om blomster eksploration i sommer, skønt! Dejlige krokus billeder. Ja, den vorterod, den har også besluttet sig for at den skal være i mit rosenbed. Men heldigvis er den ikke så slem at fjerne, men har dog en tendens at komme igen. God søndag.

    SvarSlet
  7. Der er da godt gang i dit drivhus, sikke en masse dejlige planter, du kan se frem til. Carl har ikke generet os, heldigvis, han var vist mest en storm i et glas vand... ;-)

    SvarSlet
  8. Dejligt med solskinsbilleder på sådan en grå og blæsende dag. Imponeret over den orden, du har i dit drivhus ;-)

    SvarSlet
  9. Ja det har været noget blæsende de sidste par døgn.
    Det ser skønt ud med alle de små grønne spirer du har i drivhuset, men hvor jeg dog savner et drivhus, når jeg ser dem - nå men på et tidspunkt bliver det jo også min tur til at få drivhus igen :-)

    SvarSlet
  10. Hej Heidi. Jeg skal love for at der er gang i spirerne hos dig. Det kan jeg også huske fra sidste år, at der var. Jeg er meget glad for at se din tobaksplante spire, jeg såede mine i fredags og forventningens glæde er stor! Mine kæmpeverbena spirer også.

    SvarSlet
  11. Åh så dejlige billeder du viser, så glemmer man helt at det har været hundekoldt, blæsende og overskyet i dag :-) Sikke mange frølinger du har gang i, det bliver nogle fantastiske sommerbede.

    SvarSlet
  12. Skøn arbejdslads du har i drivhuset. Jeg troede det var for tidligt at så tobaksblomst nu
    Lyserød løvehale har jeg ikke set
    De gule sår sig til gengæld flittigt i haven hos mig.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen