Sider,

torsdag den 31. januar 2019

Færdig med januar


Januar stod jo på afspadsering for mit vedkomme og aldrig er en Januar gået så stærkt :). Jeg troede jo nærmest, at den ville være uendelig som den plejer, så der var nok af planer. Det er nu ikke alle planer jeg kan sætte flueben ved, men det tager jeg helt roligt, da der er styr på de vigtigste. Der er nemlig bestilt frø og andre fristelser, ja....... klikfingeren er ikke let at styre når frøfirmaerne frister :).


Her har vi ikke fået så meget sne og det lidt der kom er nærmest væk.



Porcelænshyacinter er begyndt at titte frem.



Vintergækkerne lyser så fint op jeg holder meget af de ukuelige skønheder.



Her sammen med tulipaner og nedfaldsæbler. 



I drivhuset springer den nye kamelia stille og roligt ud.




Det samme gør de botaniske iris. 




Optimistisk potterose der blev plantet ud i efteråret.



Allium i den sidste rest sne.



På en super hyggelig miniferie hos datteren i København, blev jeg også lidt finkulturel og var i det kongelige teater. Det har jeg ikke prøvet tidligere, men da jeg så at de opførte Amadeus og at billetterne faktisk var til at betale, så skulle det prøves :). Wauw siger jeg bare sikke en oplevelse og så at se en forestilling, hvor både ballet, opera og det kongelige kapel var på banen gjorde jo bare oplevelsen endnu mere fantastisk og hvor er jeg glad for at jeg inviterede datteren med til denne fantastiske oplevelse. 6 stjerner herfra både til forestilling og det kongelige teater :).




Det er også fantastisk at kunne plukke buketter ind, så kan man næsten høre foråret banke på.


I morgen skriver vi februar og en ny hverdag begynder, nu som arbejdssøgende. Det tager jeg stille og roligt, men nu ved jeg jo heller ikke hvad det indebærer endnu. Det bliver spændende på en ny måde, men jeg er da heldigvis så optimistisk og satser på at snart være i job igen.

Mange forårshungrende hilsner herfra :)

10 kommentarer:

  1. Held og lykke med arbejdssøgningen, jeg håber, du får det helt rigtige, så dine sidste år på arbejdsmarkedet bliver fantastiske.
    Tænk at du er blevet finkulturel :) Jeg var i Det kongelige Teater for sådan ca. knap 50 år siden, ja det er en oplevelse, men jeg har ikke været der siden.
    Flot camelia ja de blomstrer lidt før, når de kommer ind, jeg præsenterer mine i mit nye indlæg, det står ude i bedene, så de blomstrer ikke endnu.
    Nu må du nyde din februar måned.
    Knus

    SvarSlet
  2. Hej Heidi

    Med dit gode humør så tror jeg bestemt at det vil lykkes på den gode måde!
    Gode billeder fra haven - det lover godt!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  3. Gode billeder du viser. Jeg kan godt forstå at den storknoppede camelia hoppede op i din kurv, den bliver jo fantastisk når den springer ud. De små våriris er SÅ søde.
    Pøj pøj med jobsøgningen.
    Kærlig hilsen Ingeborg

    SvarSlet
  4. De små vår iris er bare søde. Og det kommer jeg først i tanke om nu. jeg har nemlig osse haft dem til driv de sidste år, men har glemt det denne gang øv.
    Så langt fremme som dine vintergækker er mine nu ikke men de er godt på vej. Snart snart kommer foråret.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
  5. När du beskriver hur januari brukar vara ler jag igenkännande... Och visst har januari rusat förbi i år - det är skönt. Så fina bilder av vårvinterblommande lökar. Och tack för tipset om Mozart.

    Hoppas att det löser sig med jobb.

    Ha en fin helg! Carina

    SvarSlet
  6. Hej Heidi!
    Ser helt fantastiskt ut, med allt fint som tittar fram, här har vi ett flera decimeter djupt snötäcke, men det är inget annat att vänta. Lycka till, hoppas det löser sig, med ett nytt jobb.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet
  7. Foråret er da godt på vej hos dig 😀 Her har vi masser af sne så der er lang vej til vintergækker mm.
    Det er dejligt at have den slags oplevelse sammen med ens børn.
    Held og lykke med jobsøgningen.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  8. Hej Heidi,
    Hvor er det smukke billeder du viser. ja vi sukker efter forår og glimt er der ihvertfald selvom Kong Vinter stadig har fat i min have. Dejlgt du har vintergækker at plukke ind af. de er ikke så langt frem her i kolde Nordsjælland.

    SvarSlet
  9. Uha den finger der lider vist at trykfejl.....
    Det gør min i al fald og vi har frø til 10 parcelhus grunde tror jeg......
    Her er der vinter. Masser af sne så intet kan ses i haven!
    Vi starter altid februar med fødselsdag da den mindste i familie er født denne smukke dag.
    Så nu er vi lige som inde i måneden med en skøn fejring.
    Lige som dig er jeg også snart arbejdssøgende og aner ikke hvad jeg skal tage mig til Heidi.
    Håber du bare har lidt i tankerne for det er jo ret stort.

    Skøn søndag
    Knus

    Charlotte

    SvarSlet
  10. Der er da rigtigt gang i dine blomster, selvom det er først på året.
    Sikke en fin oplevelse, sådan at komme i det kongelige teater :-) Den oplevelse har jeg stadig til gode.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen