Sider,

tirsdag den 1. januar 2019

Godt nytår....

Sikke en stormene start på det nye år. Jeg bliver inde i varmen og som en anden tv kok har jeg snydt og været ude at tage lidt billeder efter arbejde igår, hvor motiverne stadig stod stille.

2018 blev et haveår, vi sikkert ikke vil glemme foreløbig. Ikke fordi jeg har tænkt mig at komme ind på klimaforandringer og hvad det medfører, men det bliver super spændende at se hvad 2019 bringer.

Hvide sprøde tulipaner er helt befriende, oven på flere måneder med julens lidt tunge farver.



Carl Nielsen spiller stadig med i vinterhaven.




De få blomster i haven får fuld opmærksomhed.



En enkelt have relateret gave havde fundet vej under juletræet :). Min gamle hr. fader var faldet over denne skønne gamle salt balje/kar, jeg ved ikke hvad rette betegnelse er ??.  Sjovt at høre om, hvordan de brugte dem til opbevaring af saltet flæsk i hans barndom.




Lige nu står den på terrassen, mens jeg tænker over dens fremtid. Den skal helt sikkert blive på terrassen og lige nu hælder jeg mest til at bruge den til vand og en enkelt åkande, men nu må vi se, om der kommer andre ideer pibende. 



50 hvide tulipaner har pyntet på terrassen det meste af december og de står stadig lige fint.



Små men ikke helt skarpe lupin knopper.



En enkelt forpjusket nytårsblomst i Odyssey.





De hvide aurikler blomstrer flere steder og lyser så fint op.



Træpæonen står med spæde knopper.



Purissima er altid den første tulipan der pibler frem.



Stinkende nyserod.



Det er idag 7 år siden at Heidis have gik i luften og jeg må konstatere at 2018 ikke blev det mest aktive år på bloggen.  Hele 2018 har jeg arbejdet 6 dages uger dog med hver 3 lørdag fri i forsøg på at redde vores arbejdsplads.  Det gik hårdt ud over overskuddet til bloggen og desværre har vores arbejdsgivere kastet håndklædet i ringen.
Igår havde vi sidste åbnings dag i butikken. Januar bliver ren afspadsering, inden jeg må ud og melde mig ledig. Det bliver en helt ny hverdag der venter forude, som jobsøgende 60 årig. Men helt ærligt, så glæder jeg mig til at holde lidt fri og bare nyde livet haven og forsøge at genopstå på bloggen :).



Efter denne lange svada ,vil jeg gerne ønske alle et godt havenytår, med disse skønne og livgivende hvide krokus.

Mange stormende nytårs hilsner herfra :)



10 kommentarer:

  1. For en nydelig gave du fikk, virkelig dekorativ farge. Jeg synes da du har utrolig fin blomstring, det minner ikke mye om vinter. Jeg får håpe du finner nytt arbeide, og selvfølgelig at du finner tid til blogging. Jeg selv har vært nesten borte fra hageblogging i høst, men nå er jeg tilbake for fullt. Et riktig godt nyttår til deg. Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne-Kristin
      Ja jeg er også helt vild med min gave, men jeg tror at farven hurtigt falmer nu den skal stå ude. Nej der er ikke meget vinter over min have, vi har kun haft et par enkelte nætter med frost indtilvidere :). Jeg håber også snart at finde et nyt arbejde, men i første omgang vil jeg bare nyde min frihed :)
      Godt nytår

      Slet
  2. Ja men dog Heidi
    Så kan jeg bedre forstå, at du ikke har vist dig meget i 2018, det kan så kun blive bedre. Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til lidt mere frihed, så kan det godt vente lidt med at få arbejde, tænker jeg. Håber du hen ad vejen finder noget bedre, hvor du ikke har så travlt.
    Fine ting du har i haven endnu.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja 2018 har været fyldt med alt alt for meget arbejde. Haven er blevet passet, billeder er blevet taget, men så kom jeg heller ikke længere. Jeg glæder mig rigtigt meget til mere frihed, og der er ikke noget der haster med job, så jeg tager det helt stille og roligt. Her har vi kun lige haft lidt nattefrost et par nætter, så ukrudt og blomster har det helt fint.
      Knus

      Slet
  3. Godt nytår, Heidi - jeg håber da at du finder et nyt arbejde, som også kan tilgodese dig med lidt fritid så du både kan yde og nyde i haven og lave dejlige blogindlæg.
    Tulipanerne er lækre og tønden skøn :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Jeg håber virkelig også at finde et job, med lidt mere fritid. Det er ihvertfald slut med at arbejde 6 dages uger, det ligger fast :)
      Tønden er så fin og jeg glæder mig til at tage den i brug og tulipaner kan jeg slet ikke få nok af lige nu :)

      Slet
  4. Hej Heidi

    Ja, indimellem må man prioritere. Vi har jo højkonjunktur så man kan godt tillade sig at vente på det helt rigtige arbejde!
    Flot tønde, og jeg blev da imponeret over din træpæons store knop!

    Ha en dejligt nyt haveår

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten,
      Du kan tro jeg vil tillade mig at vente på det rette job. Nu er jeg måske heller ikke så attraktiv at få fingrene i, efter at jeg er rundet de 60 år :). Jeg glæder mig bare til at ha tid til de ting, som er blevet forsømt det sidste år.

      Godt haveår til dig også

      Slet
  5. Sikke da en flot tønde du har fået der. Wow.

    Hvor ærgerligt med dit job - håber du finder et nyt job, du kan lide. Når det nu skal være, er januar vel så ikke den værste måned at skulle afspadsere i :)

    Godt nytår.

    SvarSlet
  6. Hej Esther
    Ja det er rigtigt øv at miste sit arbejde som 60 årig, men nu vil jeg bare nyde den luksus at have tid til lige hvad jeg har lyst til :)
    Jeg er også vild med min tønde :)

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen