At temperaturen er faldet nogle grader. Nu er det igen til at holde til at gå på arbejde og ikke mindst at arbejde i haven. Det eneste vi mangler, for at gøre denne helt fantastiske maj helt perfekt, ville være noget regn. Haven trænger i allerhøjeste grad til at blive vandet godt igennem, men det varslede regn fordamper åbenbart, inden det når hertil. Det mest trængende får noget førstehjælp og så krydser jeg fingre for at resten klarer det :)
Odyssey med den første blomst, så er rosen sæsonen skudt igang.
I dag er Minerva sprunget ud.
Den er startet sin blomstring helt fra bunden.
Første blomst i en mørk stjerneskærm.
Klematis Green passion i fuld flor.
Den er i godt selskab med pæoner lupiner og hvide Jakobsstiger.
Miss Bateman med masser af blomster.
Måske ikke så spændende et billede, men jeg blev så glad, da jeg så at klematis Blue Angel var begyndt at skyde. Jeg havde helt afskrevet den, så den fortjente et billede :).
Scilla og allium i skøn forening.
Den helt uimodståelig hvide prærielilje er også sprunget ud.
Der er heldigvis masser af spir på vej.
De lavere temperaturer har fået manden på banen. Han har givet vores inderhække en tiltrængt justering. De er nu aller flottest, når de står helt skarpe.
Skøn iris i den skarpe eftermiddags sol.
Dværglupinerne fra sidste år er også begyndt at blomstre. De bliver ikke mere end 30-40 cm høje og gør sig godt forrest i bedene.
Tre fantastiske Deutzia i fuld flor.
De står som bagtæppe i det nye pinsebed.
Akeleje Green Appels.
De første alunrod står med blomster aks.
Vi slutter som vi startede med den skønne Odyssey der står med masser af knopper. Så det bliver nok ikke det sidste gang den bliver vist frem.
Der hænger tunge skyer rundt os lige nu og måske skal jeg lette rumpen og få gang i en god gammeldags regndans..........hvem ved..... det har da før hjulpet for nogle :)
Mange tørre mandags hilsner herfra :)
Hej Heidi
SvarSletJeg troede, du havde fået regn med den overskrift, det havde du så ikke, heller ikke Samsø har fået regn, bygerne rammer lidt hist og pist, det er så ikke hos os.
Sagde jeg det ikke nok, at din Blue Angel nok skulle komme igen, hvis ikke så tænkte jeg det i hvert fald :) min er vældigt i gang.
Skal vi lige tage en lille regndans i aften?
Knus
Hej Lisbeth
SletNej desværre ingen regn til os, jeg nyder bare at det ikke er helt så varmt i disse dage :)
Du havde ret og tak for det. Jeg har bare aldrig oplevet at Blue Angel er kommet så sent igang, den plejer altid at være den første, der sætter i gang med at skyde.
Ja lad os danse i vildskab, de tunge skyer fra tidligere kastede desværre ikke noget fra sig :)
Knus
-Ja min regndans virkede, jeg måtte cykle på arbejde i regntøj. Jeg nød det faktisk. 14mm blev det til i dag. Ikke så meget, men nok til regntønderne blev fyldt. Så jeg vil ud og plante sommerblomster i aften. hvis ikke jeg bliver optaget af at klapse snegle, hi.
SvarSletDin rose Odyssey er da ualmindelig yndig. Jeg vidste ikke den er så tidlig. Har den på ønskelisten men der skal liige findes det rigtige sted.
hilsner Gunvor
Hej Gunvor
SletJa nu ved jeg ikke lige hvor du befinder dig, men din dans virkede desværre ikke her i vest jylland :).
Odyssey er en skønhed, som slet ikke er til at modstå, i år er alt vist tidligt på færde. Jeg håber du finder plads til rosen :)
Hej Heidi
SvarSletFlotte roser - og så i maj! nu mangler vi kun regnen for at det er helt uovertruffent!
Ha en dejlig ny uge
Hej Karsten
SletJa det er helt vildt med roser allerede i maj. Jeg var en tur i billedarkivet og sidste år blomstrede Odyssey den 15 juni.
Hvis regnen kommer inden maj er slut, så får sommer månederne virkelig noget at leve op til, det bliver ikke let at slå :)
Super smuk have du har! Og nu med roser... Hvad kan det ikke ende med - hvis regnen kommer. Pøj-pøj!
SvarSletHilsner fra Ulla
Hej Heidi!
SvarSletDet ser grönt och frodigt ut i din trädgård, trots avsaknad av regn. Fantastisk klematis och fina rosor. Inget regn i sikte här.
Ha det fint /Marika
Så fine billeder på trods af manglende regn.
SvarSletOdyssey er så fin og sart og den der grønne klematis, hvor er den skøn.
Mvh
Lene Bedstemorshave