Sider,

tirsdag den 1. august 2017

Sommerstemning,-sol og sommerferie....

De sidste dage har sommerstemningen, solen og varmen virkelig ramt vores lille ferieparadis. Dagene bliver nydt sammen med vores datter og søn, som heldigvis havde tid til en endnu en lille sommerferie hjemme i Vestjylland, inden studier og job atter presser sig på. Det er en luksus, vi alle virkelig sætter pris på, efter at sønnen har boet i udlandet i flere år.


De helt mørke buddeleja - black night er sprunget ud og sommerfuglene er hurtige til at indtage tagselvbordet.



Det er disse vi har flest af.




Bag volden er der næsten en hel allé af sommerfuglebuske.




Et rigtigt dårligt billede af en sommerfugl, jeg ikke har set i haven før. Desværre var den hurtigt væk, så jeg fik kun dette elendige billede.



 De løg vi endnu ikke har spist os igennem ligger til tørre.



Hvidløgs høsten har været overraskende god. De fire store hvidløg i kurven øverst til venstre i collagen, havde vi med hjem fra Malta sidst i februar. I mit billedarkiv kan jeg se, at de først kom i jorden midt i marts. Så det er da vildt imponerende, at de allerede nu er høstklare med store delte fed. Jeg plejer at sætte hvidløg om efteråret, men det er måske slet ikke nødvendigt.



Der er efterhånden bar jord flere steder i højbedene. Her hvor der har været kartofler, fik jeg idag lagt en masse nye løg. Jeg ved godt at de ikke kan nå at blive til store løg, men jeg er også mest ude efter løgtoppene, som vi hakker og fryser ned til vinter. Det er som at tage en lille pose sommer ud af fryseren.



Den megen regn har været hård ved roserne, så der var mange rådne knopper at dead-heade.



New Dawn er helt upåvirket og blomstrer lystigt.



Det samme gør Rosenholm i æbletræet.




Den sidste blomst i Chopin for denne omgang.



Dejligt med efternølere nu hvor flere roser holder pause. Her er det Burgundy Ice med årets første knopper.



Carl Nielsen står også med de første knopper. De har næsten været druknet i perikon, så efter jeg fik klippet dem fri, er væksten kommet igang.



Limelight flankeret af Carl Nielsen til begge sider.



En enkelt blomsterstængel blev det til i agapanthus i år, så den skal vist gødes og forkæles til efteråret.



Floks i flok.







Pause ved vandstenen. Rosenholm og New Dawn kan anes i baggrunden.




Jeg troede mine solhatte var forsvundet, men havde helt glemt denne, som blev sat i det hvid/gule bed sidste år. Hvis jeg husker rigtigt så bliver den ret så gul !!!




Leucanthemum blev gnasket helt i bund af snegle først på sommeren, men er kommet stærkt igen.



Lidt primula er der også i blomst.




Blue angel.




Jackmanii purpurea.     







Fine hosta blomster.



Der er ikke meget spændende i bedet bag drivhuset lige nu. Bedet er flottest først på sommeren hvor pæoner allium og digitalis domminerer bedet.



En kraftig rengøring pynter da lidt på bedet.



Hestemynte Blaustrumpf er jeg ret vild med.




De voldsomme regnmængder i sidste uge var mere end det gamle højbed kunne klare. Planen er at lave nye til efteråret, så nu må vi se at få spist resten af kartoflerne inden de bliver helt blotlagt.


Hov... det blev da vist et laaaangt indlæg. Blogindlæg minimalist bliver jeg vist aldrig :) især ikke når solen skinner.
Sidst på eftermiddagen begyndte det at regne. Det er kun blevet til et par byger, så det er helt ok.

Mange glade sommerhilsner herfra :)

4 kommentarer:

  1. Tak for rundturen i din have. Det gælder om at udnytte det gode vejr og nyde både ferie og have:-) Jeg synes at det ser dejligt ud hos dig, flotte Clematis!

    SvarSlet
  2. Tak for rundturen :)
    Smukke buddleja, især den helt mørke. Wow.

    Min yndlingsrose 'Blue Moon' har haft masser af knopper, men måtte deadheade dem alle, da de blev brune. ØV. Må nøjes med at se billeder af den fra sidste sommer. Nu håber jeg den får dannet nogle nye knopper inden længe, der så bliver til pæne blomster. Vejret kan vel for pokker ikke fortsætte sådan i hele august...selvom det er hvad meteorologerne siger.

    SvarSlet
  3. Dejlige dejlige sommerbilleder som man rigtig kan nyde i dag, hvor det har regnet og været mørkt hele dagen - nu er solen kommet frem her, og jeg håber at den bliver her.

    SvarSlet
  4. En härlig tur i din trädgård, vackra klematis och trevligt med fjärilsbuskarna som lockar till sig fjärilar. Har inte sett många i år. Floxen ser så frodig och fin ut, mina har nästan torkat ut, ser inte alls fina ut.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen