Sider,

søndag den 20. august 2017

Regn blæst sol ....

Om og om igen, betegner vist sommeren 2017 meget godt og denne weekend skiller sig heller ikke ud. I går blæste det en halv pelikan og sendte mange hidsige regnbyger med sig. I dag har vinden lagt sig lidt, men de hidsige regnbyger hænger ved, dog blandet med masser af sol.


I går fortrak jeg til drivhuset, hvor der var dejligt varmt og næsten sommerlig.





 En enkelt ny knop på vej i Karen Blixen.



Carl Nielsen tynget af regn og blæst.



 New Dawn smuk uanset vejr og vind.



Burgundy Ice bryder sig bestemt ikke om vejret.





Frøplante af hvid Jakobsstige med smukke blomster.



Den eneste overlevende petunia på terrassen, blæst og regn har taget livet af resten.



Det er ikke blevet til mange hyggestunder på terrassen i år.




Endelig er den store dahlia i baljen ved at springe ud. 


Endnu en regnbyge.




Den store hortensia lider også under blæsten og de store vandmængder. 



Grenene med de store blomster hoveder ligger nærmest langs jorden.



 Køkkenhaven trives med regnen, men mangler helt klart varme. Alt er senere i år og vi venter stadig spændt på om majs og bønner når at blive klar.




Høst anemoner i formiddagssolen.



En enkelt solsikke er alt det er blevet til i år.



The President blomstrer igen, blomsterne sidder dog så højt at de kun kan nydes fra bagsiden.



Blue Angel er vedholdende.



Det samme er den skønne Jackmanii purpurea.



Godt jeg fik plantet lidt tagetes i det lille retrobed i foråret, så der er lidt der blomstrer.



Haven fremstår mest grøn, med enkelte farveklatter i øjeblikket.


Dagens vejr med de mange regnbyger, lokker ikke til at være ude i den sjaskvåde have. Jeg har istedet kastet mig over vinduer og rengøring inde. Det er også tiltrængt, så det er sikkert godt jeg giver det lidt opmærksomhed. Jeg ville dog meget hellere ha tilbragt dagen ude, da ukrudtet stadig lever og trives i bedste velgående.

Mange rene hilsner herfra :)

6 kommentarer:

  1. Ja det er bestemt sjovere at være ude end at gøre rent. Vi fik ingen byger i dag, så jeg fik ikke gjort rent, som sædvanlig.
    Flotte billeder - Blue Angel er så flot hos dig.
    Knus

    SvarSlet
  2. Godaften Heidi.Ja !!! al den regn er jeg også godt træt af.Men synes da at du har en del der blomstre.Her er roserne næsten ikke eksisterende.Men min Jackmani blomstre nu fint endnu.Din Blue Angel er bare så flot.
    Kan jo se at din Sct. Hansurt ligner den jeg også viser.Og min store petunia er røget for flere uger siden.
    Lidt surt at i ikke har brugt jeres dejlige terrasse lidt mere.
    Her er det også mest min udestue der er blevet brugt.
    Og vi er vist mange der kæmper med al den ukrudt.Men nu har du fået gjort rent istedet........og det er da ikke værst.
    Er vild med dit sidste billede.
    Rigtig god aften Knus Jette

    SvarSlet
  3. åhja vinduerne.... det ku' godt være at man skulle.....

    SvarSlet
  4. Puha, vinduerne - de trænger også meget her, men mest udendørs, og det kan man jo ikke i de evindelige og irriterende regnbyger !!!
    Din have ser så frodig ud, men ukrudtet har kronede dage, også her.
    God uge.

    SvarSlet
  5. Så smukke billeder du viser os Heidi.
    Måske har der været regn som i aldrig før set en sommer.....
    Men din have er fantastiske. Syntes den er så frodig og indbydende at kigge på.
    Det med vinduerne kender jeg godt men her er det udvendigt de mangler.......

    Rigtig dejlig tirsdag
    Knus

    Charlotte

    SvarSlet
  6. Vejrforholdet hos dig er det samme som her.Hvor ville det være rart med tørvej ,sol og mild blæst. Det ser meget frodig ud i din have.Jeg tænker på,hvad mon det er for en græs du har med på billedet ,det er med et par gange er super flot. Håber at denne uge vil give lidt sol og varme til os alle.Hygge herfra.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen