Sider,

søndag den 27. april 2014

Aaaahhhh....

Er nok en af de lyde/ord, jeg har sagt flest gange denne weekend. For er det da ikke helt fantastisk, at det næsten er blevet sommer her sidst i april.
Alle planter og løg har susende travlt med at vokse og springe ud. Det er næsten ikke til at følge med til, og jeg får slet ikke nydt de enkelte planter nok, da der hele tiden kommer nye blomster, der råber på min opmærksomhed.

Tulipanerne har kronede dage i solen.




Det har mælkebøtterne i græsplænen også. 




En af de nye tulipaner Ronaldo, gør sig rigtigt godt. jeg er helt pjattet med de mørke blomster.




Pauser er vigtige, og det er dejligt at kunne sidde og nyde haven fra dette sted.



                         I mit runde bed, begynder de hvide papegøjetulipanerne at springe ud, de er så fine.



Det bliver nok ikke det sidste i ser til dem.






Denne pæon festiva maxima er ved at gøre klar til en helt overdådig blomstring i år.



En lille ups, sidste år havde jeg nogle helt mørke liljer i krukke. Jeg troede jeg havde fået dem plantet i et bed og har forgæves gået og kigget efter dem. Det behøver jeg så ikke mere, de blev åbenbart ikke plantet, og igår fandt jeg dem i bunken med gamle krukker. Nu er de atter kommet frem i lyset.




Kartoflerne er allerede kommet op, det er ikke 14 dage siden de er lagt... lidt vildt ;) 



Mit retro bed i brun/orange farver begynder også at vågne op. Jeg lavede bedet om sidste sommer så denne farve kombination er helt ny.



Jeg har sat en del orange papegøjetulipaner i bedet, dem ved jeg nu ikke lige hvor vild jeg er med.




























De første billeder var taget igår, de to næste er fra idag. Jeg er ikke sikker på at de er kommet for at blive, men specielle det er de.




Denne skønhed er der til gengæld ingen tvivl om. Den er altid velkommen i min forårshave, og hvert år ser jeg frem til gensynet med den hvide løjtnantshjerte.



Fjerbusk og Jakobsstiger står også med knopper.





En lidt blandet landhandel, har afløst påskeklokkerne i volden.



                    De første bregne skud er igang, jeg er så fascineret af deres skønne måde at rulle sig ud på.


























                   Den første skabiosa er også ved at være i blomst, og der er heldigvis masser af knopper på vej.



Jeg slutter med et billede af den frodige græsplæne, den skal vist lige ha en overhaling i aften.


Jeg håber i har nydt denne smukke weekend, rundt omkring i landet.

Mange, jubii jeg har ferie hele ugen, hilsner herfra ;)

13 kommentarer:

  1. Fedt hvor er du heldig, at du har ferie i næste uge, hvor de lover det skønneste vejr. Det er fantastiske dage her sidst i april med solskin, ja hvor vi nyder, også blomsterne nyder og springer ud. Din orange papegøje tulipan er måske lidt vild i det :) jeg har også papegøjer, men de er ikke i blomst endnu, tror jeg, det går jo hurtigt i disse dage, og du har ret, vi kan næsten ikke følge med.
    Sjovt nok har jeg også Ronaldo :)
    Husk nu at kigge tilbage i mit indlæg fra i går, du stiller jo spørgsmål :)
    God ferie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja - det var et godt valg jeg traf i januar, hvor de sidste ferieuger skulle vælges. At vejret skulle blive så fantastisk er mit held, og ugen skal bare nydes ude, så pyt med rengøring og andet kedeligt indearbejde ;)
      Den orange papegøje tulipan, er helt klart mere sjælden end køn, og jeg tror ikke den overlever til næste sæson ;)

      Slet
  2. Ja, aaaah... hvor har det været en skøn have weekend. Tænk at sidde udenfor og spise frokost her sidst i april, det er skønt. Du må virkelig nyde din ferie i næste uge, det ser du sikkert også frem til.
    Ronaldo-tulipanen er virkelig smuk og jeg kan også godt lide den hvide papegøje-tulipan, men ikke så meget den orange. Nogle gange er man bare nødt til at forsøge sig, og det gør jo heller ikke spor hvis den ikke er lige i øjet, du kan jo lade den udgå med tiden. Det er da sjovt at prøve noget nyt.

    Ja, den hvide løjtnantshjerte er bare så smuk, helt uundværlig.

    God ferie :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov Ulla
      Dit svar ligger og roder længere nede ;)

      Slet
  3. Hej Heidi.Du o at jeg har nydt den skønne søndag.Har været på plantemarked i Lyngby.........og mødt nogle dejlige bloggere.............har lige lavet et indlæg.
    Ja !!! det går bare SÅ hurtigt derude lige nu............men skønt er det det med det pragtfulde vejr vi har.
    Jeg er bare vild med dit stenbed..........det er bare så flot.Det samme er din hvide løjtnantshjerte.
    Synes også at det er spændende når bregnerne ruller sig ud............og har også lige taget billeder af dem.
    Er ikke så vild med de frynsede tulipaner
    Rigtig god ferie..........håber du vil nyde den knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Det var da også helt perfekt vejr, at tage til plantemarked i går. På lørdag er der stort plantemarked her i byen, som jeg kan lige nå at runde en lille times tid, inden vi skal køre til familie træf i Nordjylland.
      Jeg er også rigtig glad for stenbedet, det samme kan jeg ikke sige om de orange papegøjetulipaner.
      Du kan tro at ferieugen skal nydes ;)

      Slet
  4. Sikke frodig din have allerede er ved at blive - er det ikke bare skønt. Man kan rigtig mærke at varmen har været skruet op de sidste par dage. Lad os håbe det bliver ved.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heike
      Ja det er næsten helt overvældende så stærkt det går i haverne. Jeg håber også det varer ved, men lidt natteregn vil ikke være dårligt ;)

      Slet
  5. Hej Heidi
    Det har virkelig været perfekt vejr i dag. Sikke mange flotte billeder, du viser af din skønne have.
    Ha' en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laleh
      Ja hele weekenden har været skøn, det er let at forfalde til kameraet, med alle de smukke motiver der bare står og venter på at blive indfanget ;)

      Slet
  6. Sikke en masse skønne billeder! Det er umuligt ikke at glædes over vejret og årstiden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Godt du kan li billederne, ja - humøret ligger højt disse dage, med det smukke vejr ;)

      Slet
  7. Hej Ulla
    Det er næsten helt overvældende med dette fantastiske vejr, jeg tror vi er mange der næsten har fået for meget sol i weekenden, faktorcreme i april er vist en nye trend ;)
    Ronaldo og de hvide papegøjetulipaner er helt sikkert et hit, men den orange papegøje er jeg ikke vild med. Jeg tror ikke den overlever til næste år. Den hvide løjtnantshjerte er en klassiker og kan helt sikkert ikke undværes i haven. Du kan tro at ugen skal nydes i fulde drag ;)

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen