Sider,

tirsdag den 18. februar 2014

Forår på terrassen.....

 Lige så smuk og solrig dagen var igår, lige så grå og våd blev dagen idag. Solen forsøgte forgæves at bryde igennem først på dagen, men måtte dog give op.

                                  Heldigvis er de solgule erantis også smukke på en gråvejrs dag.


















Jeg nød småregnen nede i drivhuset, hvor jeg fik plantet de forårsbebudere jeg købte igår. Det var ikke de store mængder regn der kom, så jeg gik ud og blev næsten færdig med at klippe ned og rydde endnu et bed. Jeg fik også startet med at klippe de første klematis ned, så jeg satser på foråret nu.



Inden jeg søgte i tørvejr, fik jeg skabt lidt forårsstemning på terrassen. Det var rigtigt dejligt at få fjernet gran, kogler og afblomstrede juleroser. Nu er der så budt op til forår, og vi har lidt fint at kigge på indefra køkken og stue. Lyset eller mangel på samme gør det lidt svært at se planternes farver, men der er hvide og lysblå hornvioler, pletter i luften, hvide bellis vintergækker og bark skaller som vi har så rigeligt af, fra vores brænde.



         Jeg har valgt at lade fyrtoppene blive i altankasserne lidt endnu, så de også giver lidt farve derude.


    Forårs stemning i regnvejr.



 Jeg købte også disse to hvide anemoner, de står nu herinde i stuen, hvor jeg rigtigt kan nyde dem og deres fantastiske udvikling.

























Endnu en dag, hvor jeg fik rodet lidt i jorden. Det er da helt fantastisk at kunne gå og gøre haven klar i februar måned. Nu håber jeg bare ikke, at vinteren vender tilbage med al for meget frost, da rigtigt mange planter også har taget hul på have sæsonen 2014.

Mange, heldigvis står påskeklokkerne også fint idag, hilsner herfra ;)

15 kommentarer:

  1. Nej nu er det for sent, ikke mere sne og frost i denne vinter, så kunne det have kommet i december eller januar. Jeg fandt ingen hornvioler, men var heller ikke i ret mange butikker, og tiden var knap, men vi havde en dejlig tur :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja nu er det for sent med vinter, det er jeg også helt sikker på at havens planter er enige i ;)
      Det var godt i havde en god tur, også selv om du ikke fandt hornvioler, vi bliver vel opdateret med nye billeder af guldklumpen senere i dag ;)

      Slet
  2. Hvilken god ide at pynte på terrassen så det kan ses fra stuevinduerne - den idé tror jeg lige, at jeg hapser til at omdekorere på pallen med hjul foran vores stuevinduer.

    Det kunne jo være skønt, hvis vinteren er ovre - jeg tør ikke helt tro på det, men håber.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Her kan vi ikke rigtigt se haven inde fra huset, så jer forsøger altid at trække haven tættere på ved at plante terrassen til så vi kan nyde synet indefra.
      Skynd dig at hapse ideen, og få bragt foråret tæt på ;)

      Slet
  3. Hvor fint der er pyntet i drivhus og terrasse. Lad bare foråret komme an...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Tak for de søde ord, og ja lad bare foråret komme vi er så klar ;)

      Slet
  4. Hej Heidi. Hvor er der flot på din bænk. Det ser rigtig forårsagtigt ud. Tusind tak for frøene der kom i dag. Jeg glæder mig til at så dem. Jeg er i fuld gang i orangeriet, men håber jeg kan komme lidt udenfor i weekenden. Jeg har desværre ikke ferie, så der er ikke så længe lyst, når jeg kommer hjem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Ja nu er det forår vi higer efter, så er det dejligt at tyvstarte lidt på terrassen.
      Godt frøene er nået frem, nu håber jeg du får glæde af dem.
      Lad os håbe på godt vejr i weekenden, så du også kan komme ud og nyde alt hvad der sker i haven lige nu ;)

      Slet
  5. Så er der lagt an til forår hos dig, det ser så fint ud og god ide at pynte op lige uden for vinduerne. Det er helt magisk at følge anemonernes udvikling fra forkrøblede blomsterstængler til de smukkeste anemone blomster :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla
      Du kan tro der er lagt op til forår, nu kan det bare komme - jeg er så klar ;)
      Anemonerne er helt fantastiske at følge, derfor måtte de også ind, så jeg lettere kan holde øje med i udviklingen ;)

      Slet
  6. Hej Heidi
    Hold nu op hvor har du pyntet FLOT op, det ser bare så naturligt og dejligt ud, alt er så afstemt - jeg er vild med din forårsopstilling. Vi er helt enige, ikke mere vinter for denne gang, nu må det være slut.
    God dag.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
  7. Det er så dejligt at vi allerede kan arbejde i haven, det bliver så fint og det er så sundt for os. Både at få os rørt og lyset.
    Det ser rigtig dejligt ud på din terrasse, rart med noget forår uden for vinduerne.
    Det er i denne uge du holder ferie, er det ikke rigtigt. Så kan du rigtigt nyde haven og smutte derud, når vejret er til det.

    SvarSlet
  8. Hej Heidi,
    Du er startet tidligt med at plante ude. Her ved os ligger der endnu gran og kogler, men det skal snart være forbi. Når kalenderen har rundet den 1. marts går den ikke længere. Hvor ser det dog fint og forårsdejligt ud :-)
    Kh Mathias

    SvarSlet
  9. Jamen det er altid så fint pyntet op hos dig Heidi! Jeg er nu ikke helt sikker på, at vinteren for alvor er slut. Men fordi det er så mildt lige nu, tror man jo (og håber) at foråret er på vej. Jeg er nu også startet i det små, med lidt hornvioler og i dag faldt jeg for nogle smukke stedmoderblomster.....dem har jeg også sat ud..... så må vi se om det holder!

    SvarSlet
  10. Hold da op hvor er din terrasse fin, meget inspirerende!

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen