Efter en hel del vestjysk tankeaktivitet, meldte jeg tilbage, at de var velkomne ;o). En dato blev fastlagt, og de kom dagen før vi fik student her i huset. Det blev et rigtigt hyggeligt besøg, af en meget interesseret og havekyndig journalist. Fotografen kom alene for at tage billederne, da han skulle videre til den først udsprungne student i byen. Da besøget var ovre, var det jo bare at vente med spænding i maven- havde hun nu forstået mig rigtigt osv.
Jeg syntes selv at hun ramte rigtigt godt, det eneste jeg måske kan sætte en finger på, er, at artikel og billeder ikke passer så godt sammen, men det var jo bare et uheldigt sammentræf. Med stor hjælp fra sønnen og datteren min, har de lagt artiklen over for mig. Bær over med at den lidt rodede opsætning og linjeskift, men det var ikke så let ;o))
Hvis i har lyst - så læs hvad der kom ud af besøget ;o)
Artiklens indhold:
Sommerserie Haveblogger
Antallet af danske haveblogs er eksploderet. For haven giver så mange
oplevelser, at der er nok at dele ud af: Erfaringer, glæder, sorger og kreative
ideér. Henover sommeren besøger avisen fire midtjyske bloggeres meget
forskellige haver. I dag besøger vi Heidis kreative have i Vestjylland.
7. juli besøgte vi Jesper Dahlsgaards kolonihave i Aarhus. Lørdag 14.
juli var vi forbi Mette Egelund Julins store køkkenhave på Djursland.
28. juli besøger vi en villahave i Viborg.
Heidis have er sådan én, der slår armene omkring sine gæster, lige så snart man træder ind i den. På den
gode måde. Her er hyggeligt med mange små opholdspladser og bede. Min mand så gerne det var mere
praktisk at slå græs.Men det bliver det vist aldrig, siger Heidi. Netop nu står den måske 50 år gamle pibeved, også kaldet uægte jasmin, i fuldt flor. Som et tag med meget lavt udhæng hænger grenene udover plænen tynget af kraftig sommerregn og gør det ekstra bøvlet for havemanden. Men han hører ikke til typen, der brokker sig over konens haveglæde. Tværtimod, han deler den. Han er lige så glad for haven, som jeg er. Bare på en anden måde. Det er mig, der får de fleste idéer, og ham, der udfører dem,« siger Heidi, der stadig er forholdsvis ny i bloggerverdenen. Hun har fra starten valgt at være anonym, og den beslutning har hun det godt med.
Handler om passionen
Det var min teenager datter der fik mig igang. »Helt ærligt, mor«, sagde hun, »du render jo alligevel altid rundt i den have med dit kamera, gør dog noget ved det.« Til sidst gik jeg i gang, og så blev jeg jo bidt af det. I løbet af ganske kort tid havde jeg fået flere faste læsere, det kom helt bag på mig. I dag har jeg
55. Vi kender ikke hinanden, men på en eller anden måde gør vi det jo alligevel. Og nogle af dem udveksler jeg navn og adresse med, hvis vi f.eks. skal bytte planter og frø. Når Heidi skal forklare, hvorfor folk, der klikker forbi hendes blog, som udgangspunkt kun skal kende hendes fornavn og vide, at hendes have
ligger i Vestjylland, svarer hun: »Jeg synes, passionen skal være i fokus, ikke personen. Der er mange bloggere, hvor det næsten er omvendt. Sådan har jeg det ikke. Det handler om min have. Og selv om
jeg har haft den i 15 år og er blomsterdekoratør, så var jeg faktisk i tvivl, om jeg overhovedet havde noget at sige, da jeg gik i gang. Det er nok en meget vestjysk tankegang. Men uden at jeg tænker over det, ved jeg jo faktisk mange ting, som jeg gerne vil dele ud af. Det er også en hjælp til mig selv med sådan en blog.
Den fungerer jo lidt som en online-havedagbog, jeg altid kan bladre tilbage i.
Kreativt genbrug
Når først man som gæst har vænnet sig til havens hyggelige favntag, lægger man mærke til en anden ting: Haven er fuld af finurlige og kreative idéer. Og langt de fleste er af den slags, der ikke kræver en tur til havecentret først.Op ad brændeskuret står Heidis arbejdsbord, hvor hun blandt andet prikler og potter
om. Det er lavet af et gammelt udtjent havebord, som er savet over i to dele, en stor og en lille. Den store del er boret fast i skuret. Den lille del er sat oven på som en reol. Supersmart og helt gratis! Også sandkassen, som husets to teenagere for længst har glemt eksistensen af, er genbrugt på kreativ vis. Trærammen er delt op i mindre dele og vippet op på højkant mod naboens hæk. Vupti, er der skabt et højbed, som i dag
er plantet til med skyggetålende planter som f.eks. hosta. Og der er flere eksempler, som man kan blive helt glad i låget af. Stammer, som kunne være endt i brændeovnen, ligger som bedkanter. Udtjente trækasser bliver hængt op på væggen og brugt til små tableauer med planter og sten.
Ikke plads til grimhed
Her er en anden billig idé: »Vi er meget glade for rio-net, og bruger det til mange forskellige ting, blandt andet et lille plantestativ. Det har fået meget opmærksomhed på bloggen, fordi det er nemt, billigt og funktionelt. Og så er det jo heller ikke grimt,« siger Heidi. Det sidste betyder meget for hende. Grimme ting kommer ikke ind i hendes have. Derfor er der ingen selvvandingskasser af polystyren i drivhuset. Tomaterne er i stedet plantet i smukke zinkspande, som skal vandes hver dag. »Det gør jeg gerne. Jeg er jo alligevel herude hver dag. Det er det første, jeg gør, når jeg kommer hjem fra arbejde. Sådan en rundtur i haven er så god at falde ned på, synes jeg. Så får den røde rose på altanen, hvor hvide og cremegule blomster med grønt eller
gråligt løv har sat farveskalaen lige en anmærkning i hovedet. Den skal væk!
Planløst
»Den kommer nok ned til brændestablerne. Det er min mands afdeling i haven og han vil så gerne have blomster i rødt, orange og gult. På terrassen passer den ikke,« udtaler farvepolitiet med et glimt i øjet. Selv om Heidis have forekommer nøje planlagt, så er det stik modsatte faktisk tilfældet. Og det er hendes budskab: Det kan altså godt lade sig gøre at fremelske en funktionel og dejlig have uden at have skrevet alt ned på forhånd. Hvis bare man tillader lidt kreativt kaos ind imellem. »Det hele er opstået ved knopskydning. Da vi kom hertil for 15 år siden, var børnene små, og haven blev hurtigt delt ind i to afdelinger med en hæk mellem. Den giver læ, ret afgørende her vestpå, og så er den til at gøre sådan en lille have som vores større. Den ene ende var til børnene, og i den anden huggede vi brænde og havde køkkenhave. I takt med at børnene blev store, gjorde vi mere og mere ud af den del af haven, de ikke længere brugte så meget. Det er den eneste plan, vi nogensinde har haft. Men det har jo fungeret«.
Tre hurtige
Min første glade haveoplevelse:
»Stammer fra min mormors have. Den var fuld af løjtnantshjerter,
en sjov blomst, som jeg har været vild med lige siden.
Min mormors var pink, men det dur ikke i min have.
Der er ingen steder, de passer, så mine
er hvide. Kald mig bare farvehysterisk«.
Det kommer aldrig ind i min have:
»Grimme havefigurer. Jeg har nogle nogle høns.
Og nogle sjove trædesten formet som fødder.
Men havenisser og skulpturer bryder jeg mig ikke om«.
Det har jeg succes med:
»At så og lave mine egne planter i massevis,
både blomster og grøntsager. Og så er jeg god til at
visualisere mine drømme og få dem realiseret,
så resultatet ligner det billede, jeg havde i hovedet«.
Så kom du til vejs ende ;o) Siden artiklen blev skrevet, er jeg nu oppe på 64 faste læsere og haft næsten 12,000 besøg på bloggen. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig da jeg startede 1 januar 2012. Stort tak til alle der kigger forbi, og til alle de gode kommentarer, jeg har fået. Det gør det ekstra sjovt at blogge ;o)
Mange jubilæums hilsner herfra ;o)
Heidis have er sådan én, der slår armene omkring sine gæster, lige så snart man træder ind i den. På den
gode måde. Her er hyggeligt med mange små opholdspladser og bede. Min mand så gerne det var mere
praktisk at slå græs.Men det bliver det vist aldrig, siger Heidi. Netop nu står den måske 50 år gamle pibeved, også kaldet uægte jasmin, i fuldt flor. Som et tag med meget lavt udhæng hænger grenene udover plænen tynget af kraftig sommerregn og gør det ekstra bøvlet for havemanden. Men han hører ikke til typen, der brokker sig over konens haveglæde. Tværtimod, han deler den. Han er lige så glad for haven, som jeg er. Bare på en anden måde. Det er mig, der får de fleste idéer, og ham, der udfører dem,« siger Heidi, der stadig er forholdsvis ny i bloggerverdenen. Hun har fra starten valgt at være anonym, og den beslutning har hun det godt med.
 |
På med gummistøvlerne og ud i haven. Sådan er Heidis rutine, når hun kommer hjem fra arbejde. Da fotografen kom forbi i slutningen af juni, var det typisk den velduftende pibeved, der var første stop. Foto: Tommy Kofoed
|
Det var min teenager datter der fik mig igang. »Helt ærligt, mor«, sagde hun, »du render jo alligevel altid rundt i den have med dit kamera, gør dog noget ved det.« Til sidst gik jeg i gang, og så blev jeg jo bidt af det. I løbet af ganske kort tid havde jeg fået flere faste læsere, det kom helt bag på mig. I dag har jeg
55. Vi kender ikke hinanden, men på en eller anden måde gør vi det jo alligevel. Og nogle af dem udveksler jeg navn og adresse med, hvis vi f.eks. skal bytte planter og frø. Når Heidi skal forklare, hvorfor folk, der klikker forbi hendes blog, som udgangspunkt kun skal kende hendes fornavn og vide, at hendes have
ligger i Vestjylland, svarer hun: »Jeg synes, passionen skal være i fokus, ikke personen. Der er mange bloggere, hvor det næsten er omvendt. Sådan har jeg det ikke. Det handler om min have. Og selv om
jeg har haft den i 15 år og er blomsterdekoratør, så var jeg faktisk i tvivl, om jeg overhovedet havde noget at sige, da jeg gik i gang. Det er nok en meget vestjysk tankegang. Men uden at jeg tænker over det, ved jeg jo faktisk mange ting, som jeg gerne vil dele ud af. Det er også en hjælp til mig selv med sådan en blog.
Den fungerer jo lidt som en online-havedagbog, jeg altid kan bladre tilbage i.
 |
Genbrug er godt i den kreative have. Det samme
gælder det billige rio-net, som her bliver brugt som
plantestativ. Fotos: Tommy Kofoed/Scanpix
|
Når først man som gæst har vænnet sig til havens hyggelige favntag, lægger man mærke til en anden ting: Haven er fuld af finurlige og kreative idéer. Og langt de fleste er af den slags, der ikke kræver en tur til havecentret først.Op ad brændeskuret står Heidis arbejdsbord, hvor hun blandt andet prikler og potter
om. Det er lavet af et gammelt udtjent havebord, som er savet over i to dele, en stor og en lille. Den store del er boret fast i skuret. Den lille del er sat oven på som en reol. Supersmart og helt gratis! Også sandkassen, som husets to teenagere for længst har glemt eksistensen af, er genbrugt på kreativ vis. Trærammen er delt op i mindre dele og vippet op på højkant mod naboens hæk. Vupti, er der skabt et højbed, som i dag
er plantet til med skyggetålende planter som f.eks. hosta. Og der er flere eksempler, som man kan blive helt glad i låget af. Stammer, som kunne være endt i brændeovnen, ligger som bedkanter. Udtjente trækasser bliver hængt op på væggen og brugt til små tableauer med planter og sten.
 |
| Sommerregn giver den blå klematis ekstra klarhed. |
Ikke plads til grimhed
Her er en anden billig idé: »Vi er meget glade for rio-net, og bruger det til mange forskellige ting, blandt andet et lille plantestativ. Det har fået meget opmærksomhed på bloggen, fordi det er nemt, billigt og funktionelt. Og så er det jo heller ikke grimt,« siger Heidi. Det sidste betyder meget for hende. Grimme ting kommer ikke ind i hendes have. Derfor er der ingen selvvandingskasser af polystyren i drivhuset. Tomaterne er i stedet plantet i smukke zinkspande, som skal vandes hver dag. »Det gør jeg gerne. Jeg er jo alligevel herude hver dag. Det er det første, jeg gør, når jeg kommer hjem fra arbejde. Sådan en rundtur i haven er så god at falde ned på, synes jeg. Så får den røde rose på altanen, hvor hvide og cremegule blomster med grønt eller
gråligt løv har sat farveskalaen lige en anmærkning i hovedet. Den skal væk!
 |
Heidi er blomsterdekoratør og kan ikke lade være med
at lave små tableauer. En gammel syæske tjener her
som potteskjuler for en flok lewisia i delikate farver.
|
Planløst
»Den kommer nok ned til brændestablerne. Det er min mands afdeling i haven og han vil så gerne have blomster i rødt, orange og gult. På terrassen passer den ikke,« udtaler farvepolitiet med et glimt i øjet. Selv om Heidis have forekommer nøje planlagt, så er det stik modsatte faktisk tilfældet. Og det er hendes budskab: Det kan altså godt lade sig gøre at fremelske en funktionel og dejlig have uden at have skrevet alt ned på forhånd. Hvis bare man tillader lidt kreativt kaos ind imellem. »Det hele er opstået ved knopskydning. Da vi kom hertil for 15 år siden, var børnene små, og haven blev hurtigt delt ind i to afdelinger med en hæk mellem. Den giver læ, ret afgørende her vestpå, og så er den til at gøre sådan en lille have som vores større. Den ene ende var til børnene, og i den anden huggede vi brænde og havde køkkenhave. I takt med at børnene blev store, gjorde vi mere og mere ud af den del af haven, de ikke længere brugte så meget. Det er den eneste plan, vi nogensinde har haft. Men det har jo fungeret«.
Tre hurtige
Min første glade haveoplevelse:| . |
en sjov blomst, som jeg har været vild med lige siden.
Min mormors var pink, men det dur ikke i min have.
Der er ingen steder, de passer, så mine
er hvide. Kald mig bare farvehysterisk«.
Det kommer aldrig ind i min have:
»Grimme havefigurer. Jeg har nogle nogle høns.
Og nogle sjove trædesten formet som fødder.
Men havenisser og skulpturer bryder jeg mig ikke om«.
Det har jeg succes med:
»At så og lave mine egne planter i massevis,
både blomster og grøntsager. Og så er jeg god til at
visualisere mine drømme og få dem realiseret,
så resultatet ligner det billede, jeg havde i hovedet«.
Blå bog
Navn: Heidi, 53
Bekæftigelse:
Blomsterdekoratør
Havens beliggenhed: Et
villakvarter i Vestjylland
Størrelse: 600 kvm
(minus husets areal)
Type: Villahave med vægt
på kreativ hygge og plads til
både blomster, brændehugning
og køkkenhave.
Så kom du til vejs ende ;o) Siden artiklen blev skrevet, er jeg nu oppe på 64 faste læsere og haft næsten 12,000 besøg på bloggen. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig da jeg startede 1 januar 2012. Stort tak til alle der kigger forbi, og til alle de gode kommentarer, jeg har fået. Det gør det ekstra sjovt at blogge ;o)
Mange jubilæums hilsner herfra ;o)
Hej Heidi
SvarSlettillykke med indlæg nr. 100 og den flotte omtale i avisen.
Har lige set tilbage i dine indlæg da jeg har haft blog fri i et par uger er det hobet en del op så har ikke læst kommentaer men set med. de er flotte de collager du fik lavet og dejlig er din blå clematis jeg har også blue angel men flyttede den i foråret og den har endnu ikke blomstret. Jeg er også så småt ved at få blomstre i klokkeranker ( af købte frø, håber jeg også bliver selv forsynende til næste år)
Mange hilsner fra Helle
Hej Helle, tak for de rosende ord. Jeg syntes det er rigtigt sjovt at lege med collager. Blue Angel har blomstret over al forventning i år og er endnu ikke færdig der er stadig masser af knopper på spring ;o)Det bliver spændende om sommeren har været varm nok til at klokkerankerne kan nå at udvikle frøstande i år, vi håber da det er sjovt med egne frø.
SletGratulerer med innlegg nr. 100 og avisartikkel. Hyggelig å lese om andre hagegale også :-)
SvarSletTak skal du have Marit ;o)
SletDejligt med sådan en flot artikel i avisen, det var rigtig uførligt, jeg har ikke nået at læse andet en ½delen, men jeg skal nok læse resten senere. Rigtig god artikel med en del opmærksomhed på blogverdenen, det er jo netop det gode ved det. Jeg håber ikke, du synes, at jeg er en af dem, der har mere opmærksomhed på personen :o) ellers må du sige det, for så skal det laves om.
SvarSletOg tillykke med både den og indlæg nr. 100 og alle de faste læsere, det er en fantastisk verden at være en del af.
Jeg har også være i vores lokale sprøjte, men journalist var ikke så god som din.
Hej Lisbeth, tak for dine lykønskninger ;o), og nej du er ikke en af dem og heller ikke andre for den sags skyld. Jeg er lidt ked af hendes formulering, da det jeg holder allermest af her i bloglandia, jo er mangfoldigheden og vores forskellige vinkler. Det jeg prøvede at forklare hende var at, det er min haveglæde og ikke familiens liv jeg gerne vil blogge om, så derfor kommer der ingen billeder af dem, hvorimod andre har valgt en anden vinkel. Det sidste jeg ønskede var, at lyde som smagsdommer og støde andre. Men udover den lidt pinlige svipser syntes jeg at kunne stå ved resten af artiklen. Det blev et lidt langt svar, men jeg håber det giver lidt mening ;o)
SletHej Heidi
SletNej jeg regnede nu også med, at det var en misforståelse, de kommer tit til at dreje det, de skriver forkert eller misforstår. For det er da heller ikke mit indtryk at du ikke synes godt om alle blogge. Jeg forstår helt hvad du mener, og bortset fra det, er det en artikel, du kan være stolt af :o)
Tillykke. Det var en dejlig artikel! Kender godt den fornemmelse mens man venter på gæsten. Er haven nu også det der forventes? Og så det der med at være lidt personlig forfængelig.... Havde fornylig en lignende gæst. Ligeså snart gæsten trådte ind indtraf den afslappede stemning heldigvis igen. Dejlig besøg som afsløres senere....
SvarSletUhh det lyder spændende med en hemmelig gæst, venter i spænding på fortsættelsen ;o)
SletTillykke :) Det er da en fin artikel, som også bringer lidt fokus på hvad "blogs" egentlig er for noget. Det er altid interessant om journalisten nu også har "fattet" meningen med det, man siger.
SvarSletTak skal du ha ;o) ja det var med sommerfugle i maven at artiklen blev læst første gang, og med kun en enkelt misforståelse syntes jeg hun "fattede" det meste.;o)
SvarSletTillykke med de 100!! Flot - Du har jo været ret aktiv, må man sige!
SvarSletJeg synes det er rigtig sjovt, at du har været i avisen og det at avisen bringer en artikelserie med havebloggere er vildt fedt. Klart at mange har været inde og kigge nærmere på din blog :-)De er jo nysgerrige
Tak ;o) Det kom også lidt bag på mig at det var blevet til så mange indlæg, men det ene tager det andet når man lige hygger ;o)
SletEn rigtig fin artikel, og godt at journalisten forstod dig. Det gør de ikke altid ;-)
SvarSletJeg havde det som dig i starten. Jeg ville helst være anonym, og havde ikke lyst til at blande bloglivet med mit private liv. Det har ændret sig med tiden. Nu har jeg ikke noget problem med at vise, hvem jeg er. Jeg er dog stadig meget påpasselig med at vise billeder af min familie. De er som regel fotograferet, så ansigtet er skjult og ikke nævnt med navn.
Tak i det store hele syntes jeg at journalisten fik beskrevet haven og dens menesker rigtigt godt. Jeg kan også mærke at anonymitets grænsen skrider lige så stille, nu har i da ihvertfald set mig bagfra ;o) ved jo aldrig hvad det kan ende med ;o)
SletDejlig artikel. Billederne er okså fine. Sjovt det med at man er lidt anonym i starten, men hen ad vejen løsner lidt op. Nok fordi vi alligevel "deler stue" i en eller anden sjov forstand, hvis du ved hvad jeg mener.
SvarSletJeg er glad for at se at det går så godt med din blog. Tillykke med den fine artikel og de mange indlæg. Det er godt gået. :)
Jeg blev i sin tid opfordret til at starte en blog og tænkte ligesom dig, har jeg nok på hjerte? Kan jeg formå at kommunikere noget - andre kan have glæde af? Så det er ekstra flot at du nu har lavet 100 indlæg. - Et stort hurra herfra! - også selvom det ikke er fødselsdag endnu
Stor havehilsen til dig idag fra
Eva
Tak Eva, du har så ret, vi er heldig vis mange på grøn stue der elsker at lege og inspirerer hinanden til nye og sjove lege ;o).
SletTillykke med dit indlæg nr. 100 og så den fine artikel.
SvarSletLigesom mange andre havde jeg også mine tanker om det nu også var klogt at lave en blog. Jeg er overhovedet ikke god til at snakke om mig selv eller på nogen måder at udlevere noget af mig selv, men når det nu drejer sig om haven, ja så..og når jeg nu alligevel kiggede i bloglandet hver dag, hvorfor så ikke selv have en..jeg har manglet meget førhen, at jeg bare kunne kigge tilbage og se hvordan et bed så ud før på året eller sidste år, og hvad er bedre end egen blog til dette.
Mange havehilsner fra Bente
Tak skal du ha, ja vi vestjyder er måske ikke så gode til at sætte os selv i centrum ;o) idag kan jeg jo slet ikke forestille mig at jeg ikke lige skal blogge og følge med i dette spændende univers ;o)
SletKære Heidi.
SvarSletSikke en dejlig artikel... jeg nød at læse den, og jeg fornemmer at du syntes hun har ramt dét du gerne ville. Håber jeg har ret - for ellers er det jo ærgeligt. Og du fik fat i avisen.... :-)
Det er skønne billeder og en dejlig "historie" du har at fortælle.... jeg syntes også du har en skøn blog. Og jeg kommer her med glæde... Jeg lover at forsøge at være bedre til at kommenterer :-)
Mange hilsner fra "hende med villahaven i Viborg"
Hej Susan, tak for de fine ord. Og nej jeg fik aldrig fat i avisen, men jeg kontaktede Pia og hun sendte mig artiklen på mail. Det var godt jeg så dit indlæg dengang ;o). Kommentarer er altid velkomne, men et kig uden er også helt i orden ;o)
Slet