De varme og solrige dage har virkelig sat skub i alle blomster den sidste uges tid. Det er lige før man slet ikke kan nå at nyde de enkelte blomster, der er hele tiden nogen nye der råber se mig se mig.
Festiva Maxima er sprunget ud i løbet af dagen i dag.
Giardina blev som forudset den første rose som sprang ud.
I dag er New Dawn også kommet på banen.
Det samme er Twice in a blue Moon, desværre er den lidt skadet men heldigvis er der flere på vej.
Høj storkenæb med mørkt løv er så fin.
Verbascum kongelys Antique Rose er sprunget ud i al ubemærkethed.
Sidste sommer var jeg så begejstret for min høneballe valmuer, at jeg måske var lidt for gavmild med eftersåning fra de modne kapsler. De har indtaget hele det blå/lilla bed og min stakkels Odyssey er næsten helt druknet. Men efter blomstring bliver jeg nød til at grovhøste valmuer, så de andre planter i bedet får en chance for overleve.
Fjerbusken blomstrer fint bag drivhuset sammen med dronningebusk der er på besøg fra naboen.
På terrassen står min sølvsalvie med store knopper, spændende at vente på nye blomster.
Hagley Hybrid er også sprunget ud med de første blomster idag.
Klematis The President giver den max gas.
Blomsterne er så blå at de næsten gør ondt i øjnene.
Fin lille hæk af storkenæb.
Mine hosta er blevet kæmpe store i år og de er en fornøjelse at kigge på helt uden snegle angreb.
Denne basse er nok 1½ meter i diameter.
Tre hosta og næsten hele sandkassebedet er dækket....flot ikk.....
Jeg slutter som jeg startede med Festiva Maxima der står med masser af bristefærdige knopper.
Ja det er jo næsten ikke til at få tid til at passe sit arbejde i disse dage, med alt det jeg skal vogte over og nyde i haven.
Er der ikke noget der hedder varmefri for voksne ;)
Mange blomstende hilsner herfra ;)



























