Efter mange grå og våde dage, lykkes det idag endelig solen at finde små huller i skyerne. Det bedste var at jeg var hjemme og hurtigt kunne smutte ud og nyde at haven atter lyste op. Det var dog kun små hurtige glimt vi fik at se, med den fart skyerne havde på.
Klatrehortensia med smukke høstfarver.
White Pearl købt i efteråret er nu begyndt at blomstre.

Blomsten er så fin og smuk, den må gerne vokse sig stor i en fart, for den er da skøn.
Altankassen med jordbærplanter, skal snart tilbage i drivhuset. Der stod den også sidste vinter og vi høstede de første solmodne jordbær midt i maj, så det skal helt klart gentages.

Efterårets forfald kan ikke skjules længere.
Ved nærmere kig på volden idag, fandt jeg masser af store knopper i juleroserne, men billederne blev desværre ikke særlig gode, så dem må i lige ha til gode.
Væltede majs og sct.hans urt i skøn forening.
Nede i skærebedet fandt jeg denne ny udsprungne marguerit.
Det er nu fint når solen sender sine lave stråler ned i haven.
Dahlia classic swanlake blomstrer også stadig så fint.
Sidste efterår delte jeg en stor gammel oktober stormhat, som nu lyser godt op langs stakittet.
Efterår og forfald i bedene, har nu også sin charme.
Noget der endnu ikke er gået i forfald, er de hvide lathyrus, der stadig kommer med nye blomster.
Så ramte solen drivhuset.
Desværre ser vejrudsigten ikke særlig lovende ud for de kommende dage. Jeg har efterårsferie og masser af planer i haven, blandt andet en masse løg der skal lægges, oprydning og klargøring til vinter osv osv. Men desværre jeg er ikke let at drive ud, i det blæsende våde møjvejr de lover.....så øv øv jeg håber de tager fejl.
Mange ferie hilsner herfra ;)

