Sider,

tirsdag den 16. april 2019

Et lille livstegn her fra Vestjylland...

Tiden iler og jeg kan næsten slet ikke følge med. Så jeg tænkte at det vist er på tide med en lille forårs opdatering her fra det vestjyske. Det pivkolde forårsvejr, har efterhånden varet alt alt for længe, men det har dog den ene fordel, at vi kan nyde forårsblomsterne i længere tid. Her kommer lidt af det der trodser kulden og blomstrer.

Tulipan Exotic Emperor i fuld flor.



Dobbelt blodurt i fuld gang, men der er desværre ikke nær så mange blomster som der plejer .



Det kan ikke vare længe inden de første klematis springer ud.




Den sart rosa kobjælde Perlen Gloche står lige på spring.




Jeg mishandlede planten ved et uheld for nogen tid siden og kan nu glædes over 5 fine nye planter.



Svovlgul anemone pibler frem.




Kobjælde Rubra er den første til at blomstre, de hvide og lilla er slet ikke begyndt at vise farve endnu.





Perlehyacinter i flok.



Narcis Thalia blomstrer flere steder i haven.



Hostaskud på vej igennem de afblomstrende vintergækker.



Fine yndige lærkespore.


Purissima i lørdagens hårde blæst



Mandag havde de åbnet sig, så man kunne se deres smukke indre.



Desværre er det ikke alt i haven der trives. Min træpæon har det bestemt ikke for godt. Om det er frost, havgus eller andet der har slået den omkuld vides ikke, men for første gang bar den 3 knopper i år. Det gør den så ikke længere Øv.



Da jeg kiggede nærmere efter, kunne jeg så at der er fine nye skud på vej. Så måske skal jeg klippe alt det visne væk og ellers bare glemme alt om smukke blomster.



Vi kan da vist godt tåle et enkelt billede mere af de smukke Purissima tulipaner.



Status på mit nye arbejde er godt, det tager en stor en af min tid og overskud i øjeblikket, men jeg har fået gode kollegaer og en super lækker arbejdsplads, så nu skal jeg bare rigtigt ind i de nye rutiner.
Nu ser jeg frem til påsken, for selvom jeg skal arbejde en del af dagene, bliver der også lidt fridage til mig.

Mange forårshilsner herfra :)

6 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Skønt at høre nyt fra dig, det er dejligt, du giver dig tid til at blogge, du har jo masser at vise os, kan jeg se. Synd med din træpæon, måske er det svamp, måske er der andre, der kan give deres besyv med, mine står godt, men jeg ved ikke noget om sygdom i dem. Måske svamp? Ærgerligt når nu der var knopper i for første gang.
    Din blodurt er stadig bedre end min, der er mere end dobbelt så mange knopper i din ;)
    Godt at høre at du er glad for dit nye arbejde.
    Knus

    SvarSlet
  2. Det var nogle vældigt fine kobjælder du viser i skønne farver - hver på sin måde. Meget smukke.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  3. Tak for kigget, der er meget smukt at se på. Vi dækkede vores største træpæon meget noget fleece, efter at den første nattefrost fik den til at hænge faretruende, og det er jeg glad for i tilbageblik, nu hvor frosten har varet så længe.

    SvarSlet
  4. Hei Heidi, så mye flott blomstring hos deg. Det så ikke bra ut med trepeonen din, godt det er nye skudd på vei. Jeg ønsker deg en fin påske. Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
  5. Sikke flotte blomster. Lige ved sidden af mig ligger en seddel hvor jeg skal ud og købe kobjælde og dobbelt blodurt. Begge to i hvide.
    De er jo sindsyge flotte.

    God påske og god arbejdslyst
    Charlotte

    SvarSlet
  6. Vackra bilder önskar dej också en riktigt glad påsk kram Nina

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen