Sider,

søndag den 29. maj 2016

Sidste søndag i Maj...


Maj har været helt fantastisk, især ovenpå den kolde og grå start på sæsonen . Dog har vi ikke haft det helt så varmt som andre steder i Danmark, men varmt og solrigt nok til at haven næsten er eksploderet, med skønheder der gerne vil vises frem.

I den sidste uge har vi været så heldige at vi både har haft besøg af datteren fra Kbh og  søn og svigerdatter fra Malta. Det er altså noget værre rod når ungdommen flytter så langt væk, men skønt når det hele går op i en højere enhed og vi alle kan samles, men jeg forstår deres udlængsel og eventyrlyst.

Den eneste blomst i træpæonen er sprunget ud.



Vi flyttede den i efteråret og den er allerede vokset en del, så måske bliver vi belønnet med flere blomster til næste år.



Akelejerne blomster flittigt rundt i haven.



Allium danser smukt over bedet.



 Nede bag drivhuset danser denne allium som jeg desværre ikke kender navnet på.



I samme bed står pæon Festiva Maxima, der er lagt op til en super fest med alle de knopper.



Det varer ikke længe inden de første knopper brister. 



Miss Bateman er også ved at have godt gang i blomstringen.



Selvfølgelig er der flest blomster i toppen som ikke er så lette at nyde.



Nede ved drivhuset står en murebalje med vand. Da jeg skulle fylde vandkanden fik jeg denne overraskelse. Ved ikke hvad der er med de frøer i år, de forskrækker mig gang på gang.



Den kunne ikke selv komme op, så datteren som stadig er hjemme fik reddet den op. Som hun sagde: nogle gange må prinsessen også redde prinsen * kønsroller 2016 * ;).



Akeleje frøstjerne med store knopper.



En gruppe digitalis med store knopper.



Dejlig fredfyldt og frodig maj stemning.



Prærieliljer i fuld flor.




Glasbær som vi flyttede til det nye bed i efteråret, har virkelig fået det godt.



Den er omgivet af skønne tulipaner.



Disse tulipaner står stadig i knop, gad vide om de nogen sinde skifter farve eller springer ud.



 De tre Deutzia buske langs stakittet er begyndt at springe ud.



Med yndige fine blomster og inden mange dage er buskene helt rosa.



Giardina bliver vist den første rose der springer ud i år.



 Hov det blev et langt indlæg, men med alle de skønne majmotiver der fanger øjet hele tiden, er det jo sådan det må være.

Mange glade maj hilsner herfra ;)

2 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Ja men det ser jo kanon ud hos dig, jeg kigger også langt efter, hvilken rose der bliver den første. Flot med en blomst i træpæonen, når du har flyttet den. Godt frøen blev reddet op, jeg havde heller ikke taget den med fingrene :)

    SvarSlet
  2. Godaften Heidi.Dejligt at have besøg af dine børn.Og din have ser da dejlig ud.
    Her var det jo min Alfred der sprang først ud........men flere er på vej.
    Dine prærieliljer er bare smukke.........min er allerede færdige.
    Dejligt at vi nu kan nyde alle de smukke klematis.
    God aften Knus Jette
    Smuk blomst fra din træpæon.Min fik to blomster for første gang.

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen