Efter et regnfyldt døgn stilnede regnen heldigvis af sidst på formiddagen idag. Så kunne det ellers ikke gå hurtigt nok med at komme ud i haven. Det var dejligt lunt men meget fugtigt og lummert, solen så vi kun i ganske korte glimt.
Regnvåd sommeranemone.
De første blomster i bjerghulsvøb er sprunget ud.
Alium på spring.
Miss Bateman med de første blomster.
Den står med masser af knopper, så det skal nok blive et festfyrværkeri af blomster inden længe.
Montana Rubens har også masser af blomster, men de er ikke lette at få øje på nu hvor æbletræet blomstrer.
Den nyindkøbte klematis Justa bliver lige så smuk som jeg havde håbet.
Endelig fik jeg gjort noget ved min dårlige samvittighed, og idag blev højbedene sået til. Tror aldrig jeg har sået så sent før, men jeg satser på at jorden er så varm og gennemvædet af regn, at det hele spirer i en fart. Jeg har sået følgende: gulerødder, pastinak, gule beder, majs, grønkål, radisser, salat, ærter og bønner. Jeg har også plantet knoldselleri, spidskål og persille. Løg og kartofler er sat for længe siden og er godt på vej. I år forsøger jeg noget nyt og har dækket spidskål og gulerødder med fiberdug, da jeg er godt træt af orm i gulerødderne, nu må vi se om det hjælper.
Der er også stadig tulipaner på vej.
Denne skønne fætter er også dukket frem, tror det er Cummins som jeg købte i efteråret.
I skyggebedet blomstrer skovmærker og enkelte liljekonvaller.
Her blomstrer også denne fine lille ranunkel.
Akeleje Green Apples er så småt ved at springe ud.
Det samme er den skønne Nora Barlow.
Jeg er rigtig glad for at vi udvidede det lille runde bed i efteråret, og bare ved at flytte på planterne, er det lykkes at flyde dråbebedet godt ud.
Det lille tange bed som går ud fra stakittet, er også blevet rigtigt godt. Græsset er nogle steder helt hvidt af kronblade fra æbleblomsterne, skønt når det sner i maj.
Nu har skyerne atter samlet sig og DMI lover regn i aften, det kan jo ikke passe bedre nu hvor jeg har sået og plantet ud.
Mange glade søndags hilsner herfra ;)
Godaften Heidi.Heldige dig der har fået regn.Her har det blæst samtidig med at det er meget varmt.Så her er meget tørt.Har lidt tekniske problemer efter vi har fået fibernet.Men det lykkes da at lave et indlæg.
SvarSletGodt at du fik sået din køkkenhave til.Mangler også lidt i det sidste højbed.
Nu er manden lige kommet ind efter at have vandet i en halv time med slange.
Så glæd dig over alt det vand du har fået.God aften Knus Jette
Flot syn af dit stenbed.........og her har det også sneet den sidste uges tid.
Og de små stiklinger er altid dem der kommer sidst ud.Men har da fået næsten alle mine dahlia i bede og krukker.
Hej Jette
SletJa du kan tro jeg er glad for regnen vi har fået, det faldt på et tørt sted.
Det er dejligt at færdig færdig med at så grønsager, nu er det bare at vente på vi skal smovse i lækre økologiske grønsager ;)
Ja der er mange frøplanter som skal plantes, og mine dahlia har jeg heller ikke plantet ud endnu.
Øv at du har netproblemer, troede ellers at fibernet skulle være så godt ;)
Hej Heidi. Jeg skal da love for, at du har været aktiv. Herligt at du har fået sået i dine højbede, nu hvor det både er varmt og regnfuldt, kommer der sikkert hurtig gang i det. Dråbebedet er meget flot, det ser ud til at passe fint med de andre bede i nærheden.
SvarSletHej Birgitte
SletJa det var dejligt med en super produktiv dag i haven, skønt at kunne sætte flueben på to do listen ;)
Dråbebedet passer nemlig perfekt ind med de eksisterende bede i haven, og jeg er så tilfreds.
De fortumlede småplanter fra dig, er ved at være ovenpå igen, og klar til at blive plantet ud ;)
Godt med en gang regn, så du kunne få sået. Her har det regnet i nat og det har blæst en del i dag. Du kom først med Miss Bateman, min Justa er heller ikke så langt endnu, men tulipaner har jeg ikke flere af i knop :)
SvarSletHej Lisbeth
SletJa det var godt til os med noget regn, vi trængte gevaldigt. Her har det været ret vindstille efter regnen stoppede, så det var til at så ;)
Justa har jo stået i drivhuset 14 dage inden jeg fik den plantet, så det har nok hjulpet den på vej.
Jeg har opgivet 'Miss Bateman'. To gange har jeg købt en og hver gang er de døde for mig....
SvarSletMener dog ikke mine havde limegrønne striber....det har den clematis 'Ester' jeg købte hos Westphal dog...den ligner faktisk rigtig meget.
Sikke mange dejlige ting du viser :-)
SvarSletHer har vi fået lidt regn i dag, men vi trænger nu også meget til det.
Med venlig hilsen
Lene